17 oktober 2008 20:35
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  Krig på ord i forty kredse
 
 
Det fyger med beskyldninger i de ellers så fredelige forty-kredse. Der ska ganske vist to til en krig og krigserklæringen er hidtil kun kommet fra den ene part, men nu forsøger vi ved hjælp af dette indlæg at hidse den tavse part op, så vi kan få lidt morskab i spalterne her til sidst.
 
I en meddelelse sendt rundt til de omkring 150 medlemmer går den rigtige Forty Clubs sekretær Kjeld Lyngsø så vidt som at mene om nogle andre ældre herrer, der på lørdag skal spille samtidigt med de "rigtige " (altså hans medlemmer) er nogle
 (og vi citerer)
 
  
- "opkomlinge", der skal spille "opvarmningskamp" og beskylder disse andre ældre for bestilt arbejde foruden at han mener at Forty Club på lørdag på Svanholm Park skal spille på en rigtig bane, mens  "opkomlingene" henvises til en græsmark, hvor betingelsen endog er, at de skal fjerne mælkebøtter !!!
 
 
Dette hidtil usete krigeriske udfald fra den ellers så vennesæle sekretær skyldes, at det hidtil eneste hold, der nogen sinde har vundet et EM - nemlig U-19 holdet fra 1982 - har sat hinanden stævne til cricket og sammenkomst samme dag - og senere samme sted  - som Forty afholder sin årlige generalforsamling med efterfølgende "øst-vest" kamp.
 
Så vidt vi forstår begynder begge parter deres sportslige udfoldelser på de to baner på Svanholm Park ved 13-30 - 14.00 tiden - og vi er sikre på, at det vil glæde den ene part at slå en bold over i hovedet på den anden part.
 
 
Og til slut -et forsøg på at huske et gruk:
 
Den, der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt
han har faktisk fattet begge dele dårligt
 
 
SN

 

Svar til Søren Nissen og hans fan.

(Undertitel: Hvad der dog skrives i en ”agurketid” om bl.a. mælkebøtter.)

I forståelse af både første og sidste afsnit af SN indlæg følger her et kort svar med udvidelse af emneområdet.

Vi fandt mælkebøtten, og det fremgår af et meget flot billede, som kan ses på Fortys XL’s hjemmeside. Linket er her:

http://home20.inet.tele.dk/fortytest/

”Jingle”

Det største punkt på Fortys bestyrelsesmøde umiddelbart før generalforsamlingen den 27. september var en diskussion under punktet ”Mon lidt ældre Fortymedlemmer også får en 25-øre for hver mælkebøtte, de finder”. Folkepensionen rækker ikke så langt nu om dage, især når den ikke bliver pristalsreguleret.

Vi har ventet med dette svar, til 25-øren er blevet afskaffet. Det vil derfor ikke kunne indvirke på Svanholm CC’s økonomi.

Hvis nogen ved at læse disse linjer skulle få den tanke, at økonomien i SCC ikke er sund, så er det ikke tilsigtet. Trods Svanholms format, så er der et stykke vej op/ned til Roskilde Bank, Island og Danske Bank, som nu også tilsyneladende lider under den aktuelle finanskrise.

Der tales meget om, at det drejer sig om at få gang i pengestrømmen. Det går Forty ind for, og den må gerne ledes hen til Fortys kasserer Folmer Christiansen, ved f.eks. sponsorater, mælkebøttetilskud og indmeldelse af nye medlemmer i Forty. Det sidste gøres ved at besøge dette link:

http://home20.inet.tele.dk/fortytest/forty/indmeldelse.html

”Jingle”

Forty har for et par dage siden med glæde modtaget en indmeldelse fra New Zealand. Det understreger blot clubbens internationale image.

 

Forty har den holdning, at ældre cricketspillere ikke bør gå ud af cricketverdenen. Hvis du ikke bliver i din club, så er alternativet at melde dig ind i Forty XL. Derved er du stadig medlem af en aktiv klub, om end du ikke skulle være i stand til at spille dig på holdene.

Lidt træning kunne måske hjælpe på dette problem J

 

Skulle FortyInfo/sekretæren have såret, stødt eller trådt nogen alvorligt over tæerne i tidens løb, så skal det her understreges meget kraftigt, at det på ingen måde har været intentionen. Det ligger lysår væk og ønsket er faktisk lige det modsatte – nemlig, at samle og beholde.

Vi forsøger at blande spøg og alvor (som Søren Nissen skriver) i et mix, som gerne skulle hjælpe med at gøre tilværelsen lidt mindre kedeligt.

 

Vi trækker ”det med U-83-opvarmningskampen” tilbage, idet begge kampe var nogenlunde lige gode – set fra vores bane.

Det bevises bl.a. af, at Leif Slepsager blev topscorer med 30 point i U-83 kampen og Kurt Østergård blev topscorer med 30 point i Forty Øst-Vest kampen. Kastemæssigt gik det også nogenlunde op. Bedste kaster for U-83 var Jesper Nielsen med 2 gærder for 11 point, og Claus Olesen (Øst-Vest) tog 2 for 12 point.

Der er ingen grænser for, hvad statistik kan bruges til (Spørg bare Jørgen Jønsson ……. så nu kom han også med).

FortyInfo har i øvrigt hørt, at Mogens Seider skulle have skrevet et brev til DCF, men det hører vi måske lidt mere om, når redaktionen har behandlet indlægget.

 

Med venlig hilsen

Kjeld Lyngsø

FortyInfo

 

PS   Måske synes en eller anden, at der er faldet et flertals-es ud et sted, men det sætter vi så lige her – s.

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs