23 september 2008 00:23
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  JUNIOR og LILLEPUT DM
 

JUNIOR

Sair Anjum – Svanholms matchwinner

Svanholm årets juniormester foran Ishøj og Herning

Sair Anjum afsluttede sin ungdomstid i cricket ved at blive matchwinner for Svanholm i årets juniorfinale.

Med 5 gærder for 30 – heraf 3 i en over – og 52 points var han "outstanding" i kampen mod Ishøj.

Svanholm startede med 164/8 i en halvleg, hvor 3 af holdets førende var ude for 64, heraf 2 løbet ud. Normalt er bredden på juniorhold ikke så stor, at et hold kan skrabe en gedigen halvleg sammen herefter, men Svanholm batter væsentlig længere ned og Taha Ahmed (36) og senere Sahadat Riaz (17) hjalp med til at holde den oplagte Anjum inde mod en Ishøj-kastning, der var ganske udmærket. Holdet havde forsynet sig med de to Glostrup-brødre Aftab og Shezad Ahmed. I betragtning af de mange gærder Aftab har taget i elitedivsionen skulle man have troet, at han kunne skabe et gennembrud på et juniorhold, men hans 9 overe i øvrigt udmærkede kostede 28 og gav ingen gærder. Bedst af de solide Ishøj-bowlere var drengespilleren Basit Javed med 3/33.

Med Sair Anjums tre gærder i sin anden over – herimellem Aftab Ahmed – var kampen i realiteten afgjort, men Ishøjs Basit Shah (30x) fik gjort halvleg hæderlig og sidste gærdet pyntede lid så det kunne blive præcist 100.


Så meget ærgrelse på et billede er sjældent


Svanholm har et juniorhold, hvor der er grund til at tænke landsholdsrelateret på lidt længere sigt for 4-5 stykker, så holdets gevinst kom ikke uventet. Sair Anjums kastning har været helt enerådende gennem hele året og Zameer Khan, Hamid Shah, Hassan Rashid, Taha Ahmed og Sair Anjum har allerede gjort sig gældende i de to øverste rækker. Ishøj får noget kastning ud af denne årgang, men udover Basit Javed var der ingen gærdespillere, der kunne se ud til at komme til at dominere.

I kampen om bronzen vandt Herning noget overraskende over Skanderborg/Ålborg. Hernings Sonny Nielsen var kampens dominator med 51 og 2/21. Noget overraskende i en kamp på dette niveau hørte man i sin øresnegl om dårlig opførsel og en indberetning af en skanderborg-spiller for at sige grimme ting til en dommer. (red: Skanderborg har protesteret over denne udlægning idet spilleren stod for længe efter at være dømt ude)

Man må sige, at de begynder tidligt med unoderne.


Svanholms juniormestre: Fra venstre: Sahadat Riaz, Imran Ahmed, Sair Anjum,  Jonathan Humle, Daniel From, Hamid Shah, Zishan Yaqub, Wajid Hussain, Saif Yaqub, Hassan Rashid, Taha Ahmed, Zameer Khan , Chris Hevey (træner)  

Finale.
Svanholm – Ishøj. Svanholm vandt med 64 points.
Svanholm 164 (Sair Anjum 52, Taha Ahmed 36, Basit Javed 3/33).
Ishøj 100 ( (Basit Javed 21, Sair Anjum 5/30, Wajid Hussain 2/28).

Bronzekamp:
Herning – Skanderborg/Ålborg. Herning vandt med 55 points.
Herning 159 (Sonny Nielsen 51, Ijaz Saumy 24, Aqueel 2/21).
Skanderborg/Ålborg 104 (Sonny Nielsen 2/22)


Hernings broncevindere var allerede halvvejs klædt om, da fotografen kom, så derfor ser de sådan ud


LILLEPUT

Nær century i lilleputfinale

Svanholm, Køge og Herning fik metallet.

Svanholm genvandt sit danske lilleputmesterskab i Solvangsparken efter en finale mod Køge, der var helt ude af kontekst med hvad man ellers ser af lavt scorende kampe i denne række.

Cifrene 189/5 mod 124/8 (alle – der spilles med 9 mand) kunne takke deres ”storhed” for to spillere Svanholms Mati Malik (95) og Køges Zubair Khan (52), Mens Malik er afpoleret, er Khan et naturtalent fra Afghanistan, der er bygget som en juniorspiller og som Køge hjertens gerne ville have brugt på deres l. hold.

Khan kaster med en fart, som ville være rimelig også i en seniorrække. Så meget mere flot var det, at Svanholms for de flestes vedkommende små gærdespillere kunne holde stand. Malik fik hjælp til at klare Khans 7 overe af to miniputter Saif Ahmed og Danish Azam, der ikke så ud til at være klar over, at en hårdt kaste cricketbold kan gøre ondt.

Senere gav ex-landsholdsspiller Søren Henriksens søn Malik bistand (30x) , men Malik blev stokket ud fem points før sit century.

189 på 32 overe er noget af en opgave, selvom lilleputbaner ikke er af normal seniorstørrelse.

Men Køge startede som om det var overkommeligt. Ali Shah og Zubair Khan (52) havde lave 60 efter de første 10 overe uden at skilles. Men Khan gav chancer og da han endte med at give en til Svanholms keeper Simon –søn af dommeransætter Bjarne K. Jensen – var det slut. Med Khans exit røg spændingen og selvom Køges næste er udmærkede var det en for stor opgave. Mati Maliks offspinnere indbragte ham 4/13, så det var noget af den dag, han havde.

Herning, der blev molesteret af Zubair Khan i semfinalen, molesterede selv Esbjerg i kampen om bronze med 251/4 – 91.

Også her var det tæt på et century. Hernings Stig Hedevang var ude for 94. Et samlet antal ekstra på 111 i denne kamp mod samlet antal på 46 i finalen fortæller en del om forskellen på niveauet i de to kampe.

Men glædeligt at se Køge så højt oppe efter genoplivningen af klubbens ungdomsafdeling – samt Esbjerg med igen med et lilleputhold.



Svanholms lillepumestre: Stående bagest fra venstre: Sikander Yousef, Said Alam, Toke Larsen, Saif Ahmed, Mohammed Mudasser, Noman Ahmed, Mads Henriksen, Søren Henriksen (leder). Siddende Dansih Azam, Mati Malik (anf , Hamad Shah og Simom Jensen keeper).


Finale:
Svanholm over Køge med 67 points.
Svanholm 189/5 (Mati Malik 95, Mads Henriksen 32x).
Køge 124 (Zubair Khan 52, Mati Malik 4/13).

Kamp om bronze:
Herning over Esbjerg med 161 points.
Herning 251 (Stig Hedevang 94, Mads Nyeng 67).
Esbjerg 91 (Frederik O Dwyer 2/9
 


 

Det bliver finaler mellem Svanholm og Ishøj hos juniorerne og Svanholm og Køge hos lilleputterne, når de to finalestævner afvikles søndag kl. 10.30 på Svanholm Park (junior) og i Solvangsparken (lilleput)


Om et splitsekund løfter dommer Michael Andersen fingeren. Svanholms topscorer Hamid Shah ude ben for. Mærk hans fodstilling
 

 

Resultaterne

Junior

Semifinaler

Herning – Ishøj. Ishøj vandt med 140 points.
Ishøj 227/7 (Hussain Maliq 58, Zahir Javed 34x, Basit Javed 28, Ihjaz Saumy 3/40).
Herning 87 (Melad Navabi 42, Zahir Akhtar 4/25).

Svanholm – Skanderborg/Ålborg. Svanholm vandt med 56 points.
Svanholm 167 (Hamid Shah 44, Zameer Khan 28, Chr.
Peck Thorsted 3/10). 
Skanderborg/Ålborg 111 (Kamran Mahmood 37, Qintin Nika 29, Saif Anjum 3/27).

Lilleput

Semifinaler

Køge – Herning. Køge vandt med 132 points.
Køge 163
(Zubair Khan 55, Ali Shah 27, Oliver Damgård Hald 2/0).
Herning 34
(Zubair Khan 3/17).

Esbjerg – Svanholm.  Svanholm vandt med 7 stående
Esbjerg 54 (Salim Mondoza 23, Mads Henriksen 3/8).
Svanholm 57/3 (Simon Jensen 26x)

 

YDERLIGERE BILLEDER

 

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs