23 september 2007 19:16
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  DM FOR DRENGE I HERNING
 

Drenge-DM med afbud og blæst


Årets drenge-DM er desværre blevet ramt af et afbud, så kun 3 hold deltager: Ishøj, Herning/Aalborg og Skanderborg/Horsens. I stedet for det normale format med semifinaler og finale, spiller man i stedet alle-mod-alle.

Lørdag blev 1½ kamp afviklet og søndag bliver de sidste 1½ kamp spillet. Lørdag foregik det med blæst og meget kolde forhold for spillere, dommere og tilskuere, så man må håbe søndag bliver bedre.

Festlighederne startede med kampen mellem Ishøj og Skanderborg/Horsens. Ishøj vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Her kunne man så konstatere at Ishøjspillerne havde problemer med spin-bowling. De første knap 10 overs med pace-bowlerne fra Skanderborgs side gav ikke meget andet end points til Ishøj. Billedet vendte da spinbowlerne kom på – 8 gærder til spinnerne + 1 løbet ud, og Ishøj ude for 77 på 26 overs, hvor Siddique Raja var bedste gærdespiller med 23. Ageel Amjad blev bedste kaster med 4 for 3

Skanderborg fik en meget dårlig start med Christian Peck-Thorsted ude ben for med holdet på 4 og Kamran Mahmood var i hænderne da han havde 3…

Desværre for Ishøj blev han tabt og endte i stedet med 55x og kunne sammen med Anders Bülow batte over uden yderligere gærdefald.

Næste kamp var Herning/Aalborg mod Skanderborg/Horsens. Denne gang startede østjyderne ved gærdet og kom endnu dårligere fra start end mod Ishøj. Anders Bülow blev grebet ud for 1, Kamran Mahmood løftede en bold direkte op i luften til et let greb og Skanderborg var på kort 49 for 6. Her kom så en mulig vindende 7. gærdestand på 63 med Christian Peck-Thorsted og Ageel Amjad og Skanderborg endte på 118 for 7 på 32 overs, hvor Christian Peck-Thorsted endte på 54x. Hernings kastere bidrog pænt til Skanderborg/Horsens score med mange ekstra. Bedste kaster blev Qendrim Nika med 2 for 23.

Denne kamp færdiggøres søndag formiddag hvorefter den sidste kamp mellem Herning/Aalborg og Ishøj spilles.





Ishøj – Skanderborg/Horsens

Skanderborg/Horsens vinder med 9 stående gærder

Ishøj 77 26,3 overs (Siddique Raja 23, Ageel Amjad 4/3)

Skanderborg 78/1 19,1 overs (Kamran Mahmood 55x)





Skanderborg/Horsens – Herning/Aalborg

Kampen færdigspilles søndag

Skanderborg/Horsens 118/7 32 overs (Chr. Peck-Thorsted 54x, Qendrim Nika 2/23)



Sol i Herning og guld til Østjylland


Vejret søndag i Herning var bedre end det var dagen før. Solen skinnede hele dagen dog afbrudt af lidt skyer, og det gjorde at blæsten som ikke havde lagt sig i forhold til lørdag, var til at holde ud.

Dagen startede med Herning/Aalborg ved gærdet på jagt efter Skanderborg/Horsens score på 118 fra lørdag aften. Herning/Aalborg fik en fin start med en åbningsgærdestand på 62 og det gærdefaldet endelig kom var det til stor lettelse for Skanderborg/Horsens’ spillere. De havde prøvet næsten alt uden held, men da Qendrim Nika først var gået, fulgte gærderne nu stille og roligt. Alle vidste dog at det afgørende gærde var tilhørte Ihjas Saumy. Han holdt sammen på Herning/Horsens gærdeside med tålmodige 24 (på mange bolde!!!) og Skanderborg/Horsens-spillerne jublede forståeligt da Ihjas blevet stokket ud med 103 på tavlen. De sidste gærdespillere havde ikke den fornødne kraft til at slå bolden forbi den tætte mark, og Herning/Aalborg måtte nøjes med 113/9 på de 32 overs. U13-landsholdets keeper Anders Bülow fik ryddet lidt op i halen og endte som bedste kaster.


© Peter Peck, Skanderborg

Dette resultat betød så også, at guldet dermed var placeret med Skanderborg/Horsens 2. sejr i weekendens stævne.

Efter frokosten gjaldt det derfor placeringen af sølvet. Herning/Aalborg indledte ved gærdet, og så ud til at være i problemer med 3 ude for 30, men en gærdestand på 70 med Ihjas Saumy, som endnu en gang holdt sammen på gærdesiden, og Parminder Singh, hjalp gevaldigt på spændingen i kampen og Herning/Aalborgs total på 121 for 6 så ud til at være kampdygtig. Ishøjs Zaheer Ahmed var hovedansvarlig for de mistede gærder.

Ishøjs spillere viste langt større koncentration end de havde gjort lørdag mod Skanderborg/Horsens. Luftruten var stadig attraktiv og kostede 4 gærder, men der var mere spil langs jorden, hvilket i længden blev belønnet. Herning/Aalborgs kastere gjorde det meget af tiden godt, men lidt for ofte var det udenom det var på menuen, så Ishøj, med Hasnaan Hussein var største bidrag yder på gærdesiden, kunne uden større problemer strække armene i vejret med 4 overs igen.

Dermed blev facit i Herning:

1) Skanderborg/Horsens

2) Ishøj

3) Herning/Aalborg


© Peter Peck, Skanderborg - Præmieoverakkelsen

Langt de fleste af spillerne på Skanderborg/Horsens-holdet er i øvrigt 1. års drengespillere, så måske skal vi allerede nu udpege favoritterne til DM-titlen næste år.


Skanderborg/Horsens – Herning/Aalborg

Skanderborg/Horsens vandt med 5 points

Skanderborg/Horsens 118/7 32 overs (Chr. Peck-Thorsted 54x, Qendrim Nika 2/23)

Herning/Aalborg 113/9 32 overs (Qendrim Nika 34, Ihjas Saumy 24, Anders Bülow 3/10)


Herning/Aalborg – Ishøj

Ishøj vandt med 6 stående gærder

Herning/Aalborg 121/6 32 overs (Ihjas Saumy 42x, Parminder Singh 33, Zaheer Ahmed 4/24)

Ishøj 122/4 28 overs (Hasnaan Hussein 30x, Omar Raja 22, Parminder Singh 2/27)




 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs