DCF Æres Præsident Jørgen Holmen – 60 år – 24. oktober 2009

DCF formand Thomas Kentorps tale til fødselaren
Kære Jørgen og kære gæster
Tak for invitationen til denne fine middag på KB. Til jeres
orientering så er jeg formand for Dansk Cricket-Forbund og så er
jeg fodboldspiller og cricketspiller i AB ude i Bagsværd.
KB og AB er jo klubber, der minder en del om hinanden. Stolte
traditioner og masser af danmarksmesterskaber. Kammeratskabet
betyder meget i de gamle konglomeratklubber, hvor
fodboldspillere, tennisspillere og cricketspillere altid har
skullet finde ud af det med hinanden. Begge klubber er præget af
en hård og frisk tone. Ude på AB holder vi taler for hinanden
under mottoet: Hellere miste en god ven end at brænde inde med
god bemærkning. Det kunne sikkert også passe på en del af
Holmstrøms taler, kunne jeg forestille mig.
Jeg regner nu ikke med at miste Jørgen Holmen som ven i aften.
Jørgen er jo selv en mand – der giver og tager med et godt
hjerte. Er der nogen, der er skarp i replikken, så er det
Jørgen. Da Jørgen i 80’erne var formand for Dansk
Cricket-Forbund repræsenterede han Danmark til de internationale
topmøder, som regel i London. (Det er først efter at jeg er
kommet til, at møderne nu bliver holdt i Vestindien eller Dubai
- det er noget værre noget at skulle rejse så langt!) Jørgen
blev kendt for sine analytiske evner og politiske tæft. Det var
helt normalt, at formændene for de store forbund i verden kom
forbi Jørgen for at få et godt råd i forbindelse med nye planer
og tiltag. Samtidig kunne alle være sikker på, at Jørgen var
blandt de sidste, der gik i seng om aftenen. Jørgen har den fine
evne til både at være seriøs og social. Jørgen kan drikke, synge
og lave sjov om aftenen og næste dag, så skal der arbejdes igen.
I starten af min formandskarriere havde jeg Jørgen med til et
par møder i London. Det var dejligt med alt den rutine, selvom
en gang imellem, så er jeg ikke altid sikker på, om jeg har
forstået Jørgens råd korrekt. Kender I det – når Jørgen sidder
der med sit skælmske nordjyske smil – og han har sagt et eller
andet volapyk. Så sidder man der, og tør næsten ikke sige, at
man ikke har forstået budskabet. Jørgen skulle jo nødigt tro, at
man er dum eller sådan noget.
Jeg ved ikke om I er klar over det, men Jørgen Holmen er noteret
for at have spillet en cricketlandskamp i 1973 – den gang
repræsenterede Jørgen Hjørring IF – og modstanderen var sikkert
Holland eller Irland (var det Irland, Jørgen?). Jørgen var til
gærdet 2 gange uden at score point, men gik not out, som det så
flot hedder – den ene gang. Det blev aldrig til flere landskampe
for Jørgen, men Jørgen vil altid kunne sige, at han er
landsholdsspiller. Han fik en cap - selvom Jørgen er nummer 141
og absolut sidst på vores landsholdsstatistik over spillere
siden 1958.
Jørgen valgte at spille for KB, da han flyttede til København.
Det skal KB være glade for. Sikken en frivillig leder man fik i
Jørgen. Det var fortjent, da Jørgen kom op at hænge på væggen i
Granen sidste år. Og jeg var glad for at være med den solskins
forårsdag i april på KB. En dag helt i Jørgens ånd med sjov,
seriøsitet og også lidt højtidligt.
Nu fejrer vi så Jørgens 60 års dag – selvfølgelig på KB – men
ikke noget med en hektisk reception, som da Jørgen blev 50 år –
men en fin og eksklusiv middag – hvor Danmarks bedste
cricketdommer Johan Luther går til hånde som tjener og
pauseklovn. Tak fordi jeg må være med - skal vi råbe et hurra
for Jørgen Holmen?