Til Eliteklubber + 1. Div klubber !!
Man bedes gennemlæse for evt fejl og uhensigtsmæssigheder –
og man er meget velkommen til at vende tilbage med
konstruktive, mulige ændringsforslag, som kan lade sig gøre
under skyldig hensyntagen til alle involverede parter. Det
dur altså ikke, at man blot vender tilbage med ønske om
ændring – man bedes komme med konkrete forslag….
For at få 8 hold i 1.Division (som er det absolut mest
hensigtsmæssige antal), har bestyrelsen vedtaget at sige ja
tak til KB´s tilbud om at lade klubbens 2. hold deltage i 1.
division. KB´s ungdomsarbejde er af en sådan karakter, at
klubben opfylder Turneringsreglementes bestemmelser for
deltagelse i henholdsvis Eliten og 1. Division.
Ved udarbejdelsen af planerne har vi valgt at tage højde for
alle klubbernes indkomne ønsker – dvs dage/weekender hvor
klubber slet ikke kunne spille – eller ikke har hjemmebane
til rådighed. Ligeledes har vi selvfølgelig taget højde for
at visse klubber kun har hjemmebane på bestemt ugedag m.m.
Vi mener, at det er lykkedes os at tage højde for alles
ønsker ?! J
Det betyder selvfølgelig, at vi udmærket er klar over, at
der kan peges på visse ”uregelmæssigheder” – fx at flere
klubber har en hel del hjemmebanekampe i træk og at enkelte
klubber har en periode med 2 weekender i træk uden kampe –
eller en ”dobbeltweekend” i lokalområdet eller på
hjemmebane. Få klubber oplever også, at have ude og
hjemmekamp mod en modstander indenfor kort tid. Men
overordnet set vurderer vi, at man må leve med disse forhold
– da ønskerne generelt ikke går ud over modstanderne.
ALT I ALT synes vi faktisk, at der er kommet et rimeligt
resultat ud af oplægget – når man tager alle de indkomne
ønsker i betragtning!
Vi håber at klubberne vil acceptere, at vi har taget disse
hensyn – og dermed får en turnering som vedhæftet.
Vedr. Twenty/20:
Følgende hold har meldt sig i Øst: Ishøj, Hvidovre,
Svanholm, Glostrup, Albertslund, Nørrebro, AB og KB. Det er
oplagt at spille på hverdagsaftener i 2 puljer – samt
afholde en semifinale.
I Vest er flg tilmeldt: Herning, Skanderborg, Esbjerg,
Kolding, Ålborg. Muligvis kan Horsens lokkes til at deltage
?? – så man ligesom sidste sæson kan afvikle i 2 puljer med
3 i hver. Men hvordan gøres dette bedst? Vi beder om, at
klubberne i Vest snakker sammen – og fremkommer med plan,
datoer m.m. for afvikling.
Planlægningsudvalget lægger op til, at der i år afvikles en
ren finale mellem vinderne af de to landsdelssemifinaler.
Finalen kan måske afvikles på Svanholm Park d. 11. juli – i
samme weekend hvor der arbejdes på at afvikle Nordic Twent/20Cup
mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland?
Hvis klubberne har indsigelser til de udsendte planer, bedes
disse indsendt til DCF´s kontor SNAREST MULIGT men SENEST
MANDAG d. 12. Januar 2009
Jeg benytter lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god
jul!
Med venlig hilsen – på Planlægningsudvalgets vegne
Ole Roland
ELITEDIVISION UDKAST
1.DIVISION UDKAST
Udkast
- Elitepokal 2009