15 december 2008 23:17
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  PULJE-INDDELINGEN TIL WORLD CUP IKKE VÆRST FOR DANMARK



Danmark i pulje med Kenya, Holland , Bermuda , UAE og vinderen af WCL Div. 3

Landstræner Peter Palle Klokker er rimelig tilfreds med puljeinddelingen i den danske gruppe.
”Selv om der er tale om de 3 ODI-nationer Holland, Kenya og Bermuda, er jeg tilfreds med inddelingen. Det kunne havde været værre at komme i pulje med Skotland, Irland og Namibia, vi går efter top – 4 i vores pulje, det vil i så fald placere os mellem de 8 bedste hold og dermed gøre os til High Performance endnu et par år og hvad dermed følger at prestige og økonomi”.


Landstræner Peter Palle Klokker og holdet går efter at komme i "top-8

Følgende 12 hold dyster i 2 grupper om de 4 bedste pladser, som giver adgang til det endelige A-VM i 2011 :

Gruppe A : Irland , Scotland , Canada, Oman, Namibia og nummer 2 fra WCL Div. 3

Gruppe B : Kenya . Holland , Bermuda , Danmark , UAE , og vinderen af WCL Div. 3

De 4 bedste går som nævnt videre til A-VM, og de første 6 hold vil sikre sig som både ODI (en-dageskampe mellem de bedste ikke-testnationer ) og High Perfomance ( større tilskud og flere aktiviteter til A-landsholdet ) – nation. Måske vil det være ”nok” , at placere sig mellem de 8 bedste for at blive ODI-nation, hvor man spiller en del kampe rundt omkring i verden med økonomisk støtte fra ICC, det overvejer man i øjeblikket i det internationale forbund.

Det vigtigste for det danske hold vil være at blive minimum nummer 10. Denne placering vil fastholde Danmarks placering i Division 2, og at vi samtidig bibeholder vores status som ”High – Performence – nation ” i ICCs støtte koncept, således at vores elitearbejde stadigvæk vil blive prioriteret højt.

Ingen af de skitserede placeringer vil blive nemme. Ikke kun de store Associerede – nationer, som nu opruster sig gevaldigt og pusler med tanker, og med støtte fra ICC Performance manager Richard Done, om 4 – 5 ”Full – time ” professionelle spillere på holdene i Irland, Scotland og Kenya, men også nationer som Oman, Namibia, UAE , og Afghanistan har skruet op for økonomien og elitearbejdet, nogle med hjælp ude fra.

Det danske landshold drager i begyndelsen af marts 2009 til Sydafrika, hvor man på et cricket – akademi vil træne og spille en række kampe som forberedelse til VM, som starter i begyndelsen af april måned.

Det er meningen, at 4 – 5 af vores spillere vil blive ude i Sydafrika for at være så godt forberedte som overhovedet muligt.

Der venter således et par meget spændende forårs måneder til næste år, hvor man godt kan kalde det for en form for knald eller fald for dansk cricket, om vi skal spille os helt frem til de store opgaver internationalt, eller vi skal til at køre på et lidt lavere blus, i vores fremtidige elitearbejde.

Vi tror på Klokkers tropper. Det er positivt, at holdet og landstræneren er optimistisk og går efter en ”Top – 4 placering” i gruppen. Skulle dette gå i opfyldelse, går dansk cricket nogle lyse år i møde på international plan.

Jørgen Jønsson
 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs