
Til den sidste kamp i dag har Kenya – A valgt at stille med
4-5 landsholdsspillere, der fast er indrulleret i
ODI-kampene samt andre opgaver med det bedste landshold.
Anfører Frederik Klokker valgte at gå i marken med
motivationen om at det danske hold efterfølgende vil prøve
at spille op til en opnået total. Kampen er aftalt til 30
overs pr. hold pga. Hjemrejse.
Thomas Hansen og Morten Hedegaard starter kastningen og
begge bowler med god længde og pace i de første overs.
I over nummer 3 får Thomas Hansen det ene åbningsgærde med
ben for og i den efterfølgende over bliver Patel grebet i
slippen af Thomas Hansen på David Borchersen 2 gærder nede
for 20 points. Zishan Shah og David Borchersen bowler de
næste 7-8 overs rimeligt billigt 66 for 2 på 15 overs.
Bashir Shah afløser Zishan Shah og bowler i sin første over
landsholdspilleren Tony Sugi 72 for 3 på 17 overs. Frederik
Klokker sætter den anden danske slowbowler Anders Rasmussen
på og han bowler billigt i sin første over. Anders får sit
første gærde grebet af Bashir Shah i en dyb legslip 100 for
4 på 21 overs.
I over nr. 24 griber Zishan en mand ud i long-on på Bashir
Shah 116 for 5 på 24 overs..
I de sidste overs formår Kenya at score 40 runs mere og
ender med 158 for 7 på de 30 overs.
Thomas Hansen bliver bedste kaster med 3 gærder for 16 på
sine 5 overs. Bashir Shah tog 2 gærder for 39 points på 6
overs. Bashir har taget 12 gærder på denne tur for 86
points.
Vi åbner med Frederik Klokker og Mickey Lund og Mickey
bliver i 4 over grebet ud i gully. Frederik fortsætter sit
gode spil nu sammen med Carsten Pedersen og begge ser sikre
ud 66 for 1 på 15 overs. Carsten Pedersen ( 28 ) bliver dømt
ben . Han og Frederik har lavet en gærdestand på 50 (73 for
2 på 16 overs).
Max Overgaard kommer ind og bliver med det samme grebet af
keeperen (73 for 3 ) og bliver afløst af Michael Pedersen.
Frederik og Michael spiller en meget koncentreret og
velkoordineret gærdestand, inden Frederik bliver grebet ud i
long-off ved totalen 107. David Borchersen gør sin entre og
sammen med Michael laver han nogle hurtige befriende slag,
men bliver bowlet ud efter at have scoret 11 points (122 for
5 gærder). De sidste 3 0vers skal spilles af Morten
Hedegaard og Michael Pedersen. Morten scorer en flot sekser
på den første bold så vi kun mangler 12 points. Vi passerer
i næstsidste over med Mortens grænseslag og slutter med 160
for 5 .
Michael
scorede 36 not out og spillede en flot halvleg hvor han tog
meget fornemt over da Frederik Klokker var gået.
Dette Kenya hold var et stærkt mandskab, og sejren var et
tydeligt tegn på store forbedringer både spillemæssigt og
mentalt, samt ikke mindst positivt at den gode ”Teamspirit”
der hersker på holdet op til kvalspillet i Namibia. Det er
tydeligt ar se, at med de to brødre Hedegaard har holdet
fået endnu nogle flere strenge ar spille på. De over 100
landskampe de to har spillet til sammen kommer helt sikkert
Danmark til gode i Namibia.
Her er de tørre tal fra kampen :
Kenya – A 158 for 7
Thomas Hansen 5-16-3
Morten Hedegaard 4-25-0
David Borchersen 6-24-1
Zishan Shah 4-18-0
Bashir Shah 6-39-2
Anders Rasmussen 5-32-1
Danmark 160 for 5
Frederik Klokker 40
Mickey Lund 6
Carsten Pedersen 28
Max Overgaard 1
Michael Pedersen 36 +
David Borchersen 11
Morten Hedegaard 15 +