05 december 2007 20:09
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  Den standhaftigste cricketklub - Fredericia 50 år
 
Den standhaftigste cricketsoldat i Fredericia Fredericia Cricketklub fejrede sit 50 års  jubilæum d. 2. december 2007.


Selv hjemmebrygget øl model: Fredericia havde Ringsted medbragt

 
Hele 12 klubber - og formentlig flere - har været aktive i Fredericia siden slutningen af 1880`erne, men ingen har holdt så længe som den nuværende, der blev stiftet på ruinerne af sin forgænger d. 2. december 1957.
 
Forgængeren var Fredericia Forenede Foldklubber, der var opstået 4 år tidligere ved en sammenlægning af Fredericia Boldklub og Fredericia ØB. Skønt begge disse klubber var opstået som cricketklubber blev de altså til en klub med alene fodbold i navnet og det tog kun små fire år inden cricket opgav ævred.
 
Fra 1880 og fremefter var der et væld af cricketklubber i byen og blandt dem med de mere farverige navne kan nævnes Underofficerernes Kricketklub, Lærer Dixens Cricketklub, Fredericia Telegrafpersonalets Kricketklub, Fredericia Handelstands Kricketklub og Østervoldens Boldklub, Fredericia.  
 
Alt det kan man læse om i Douglas G. Steptoes utrolige  "Historien om Cricket i Danmark". Steptoe brugte mange af sine pensionistår på at grave sig igennem samtlige landets aviser siden cricket kom til landet (husk hver provinsby havde en 3-4 stykker) - for at kunne skrive crickets hjemlige historie. Det er et værk, der ikke har sin mage i dansk idræt.
 
Fredericia by har et af de største afsnit og er med de omtalte klubber formentlig den mest "cricketklubrige" by i provinsen. Men Steptoe har jo kun kunnet få fat i de klubber, der har været omtalt. Der har formentlig været langt flere klubber, fordi der er spillet cricket af drenge ved voldarealerne i mange år mere eller mindre organiseret og fordi cricket i de gode gamle dage jo ikke krævede meget mere end en bare lidt plan græsmark helst slået - i hvert fald hvad angår pitchen
 
Fredericia har udgivet et dejligt farvelagt jubilæumsskrift udgivet i anledning af jubilæet, som Kurt Østergård sikkert gerne sender interesserede.
 

Hele det cricketspillende Østergård-dynasti samlet med stammoderen Grete i midten. Fra venstre: Sune, Line, Kurt, Maja, fru Grete, Steen, Anne, Mikkel og Jan Østergård.

Der var masser af gæster til jubilæet, men ingen vel mere prominent end "dronningemoderen" for ikke at sige "klubmoderen" Grete Østergård, der skønt passeret de 80 var frisk som en havørn. Hun var gift med Peter Østergård, der spillede også da han var fyldt 70 og som sammen med Grete startede Østergård dynastiet, som har afløst Morild-dynastiet som landets førende cricketfamilie.
 
De to producerede sønnerne, Jan, Steen og Kurt, der nu igen har produceret børn, der også er aktive. Den famlie har gjort umådeligt megt for den klub - blandt andet altid har kunnet fylde l. holdet med 3-4 på af slagsen.
 
Men Fredericia er meget andet end Østergård og de blev alle hyldet i taler af DCF`s formand Thomas Kentorp, Svanholms Søren Nissen, Koldings Lars Peter Nielsen, Ringsteds Max Nielsen , Forty Club ved Ole Christiansen og en repræsentant for den tamilske klub i byen, der understregede hvor venligt Fredricia havde taget mod dem og hvor meget, klubben havde betydet for dem.

  
Kurt Østergårds største glæde var vel, at der var mange lilleputter med til receptionen og at der havde været 16 af slagsen til træningen ugen forinden.
 
Men Østergård kommer de nok ikke til at hedde - medmindre der også er Østergårdere med aner i Sri Lanka
 
 
Søren Nissen
 

Omkring 10 af Fredericias mange nye lilleputter var med - og spillede naturligvis cricket i øsende regn bagefter

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs