Udvalgt hold fra Nairobi tabte til et godt spillende
dansk landshold
Den danske anfører Frederik Klokker vandt lodtrækningen og
valgte at gå til gærdet mod det udvalgte hold fra Nairobi.
Han åbnede sammen med Mickey Lund og begge fik en flot start
( 31 på 6 overs )..
Efter 12 overs runder vores åbning 50 og begge danskere
spiller sikkert i bestræbelserne på at bygge halvlegen
rigtig op. Mickey Lund scorer først sit halv-century ( 50 ),
og samtidig passerer vi 100 på 23 overs. Frederik Klokker
scorer sine 50 ved 115 / 0.. Mickey Lund bliver droppet i
longoff i over nr. 26. og bliver lige efter bowlet ud efter
at have spillet en rigtig god halvleg (57).
David Borchersen kommer ind til Frederik og går hurtig ud i
nogle store slag og bliver bowlet ud i den 34 over efter at
have scoret 26, totalen viste 180 for 2 gærder. Frederik
Klokker fortsætter med sit sikre spil og sørger for at
tavlen ruller sammen med Zishan Shah 198 på 37 overs. Zishan
bliver grebet i den 39 over hvorefter Max Overgaard kommer
ind.. Med 10 overs tilbage er vi 200 for 3.
Max Overgaard bliver grebet ud ved 211 og lige efter laver
Frederik sit 4 century (129) for Danmark . Totalen var 220 .
Med 4 overs tilbage bliver Frederik grebet ud af kasteren
ved totalen 253 efter en meget koncentreret og flot innings
fra den unge anførers bat.
Halvlegen endte meget flot og blev offensivt sluttet af med
Michael Pedersen (19) og Lars Hedegaard ( 24 +) som de
hårdtslående. Danmarks total endte med 298 for tabet af 6
gærder i en halvleg , der blev perfekt bygget op mod et hold
som bestod af mange unge fra det kenyanske ungdomslandshold
krydret med veteranen Krizian Patel som er tidligere
landsholdsspiller.
Thomas Hansen og Morten Hedegaard starter bowlingen for
Danmark og begge virker farlige for de kenyanske
gærdespillere Morten Hedegaard bowler det ene åbningsgærde
ud i sin første over og følger op med at tage 3 for 22 .
Morten er godt i gang med et meget fornemt comeback, og der
er ingen tvivl om, at han sammen med sin broder Lars
Hedegaard , forstærker holdet væsentlig. Lars Hedegaard og
Zishan Shah afløser de to åbningsbowlere, og især Lars får
hurtig styr på sin bowling og er svær at score på.. Det
kenyanske hold mister i starten nogle gærder som gør, at
deres run rate på ca. 4 ikke virker rigtig farlig.. Vi har 5
af deres gærder nede for 120 på 30 overs og har kampen under
kontrol. De første 5 kenyanske gærdespillere ser teknisk
velfunderet ud, men de danske bowlere virker for stabile til
at de kommer oven på.
De danske slowbowlere Michael Pedersen og Anders Rasmussen
og ikke mindst Bashir Shah gjorde et udmærket indtryk og
fulgte den stabile linie, som vores pacebowlere havde lagt.
Efter 40 overs har Nairobi 165 for 6. Bashir Shah slutter
fornemt af med at tage 4 gærder for 32 og det udvalgte ikke
uefne hold fra Nairobi slutter med 211 for tabet af alle
gærder.
Danmark spiller igen en kamp mod dette hold på torsdag.
Igen en opmuntrende indsats af det danske hold, og det
bliver spændende at se, om holdet kan blive ved med at holde
dampen oppe i weekenden, hvor vi møder Kenya – A i to kampe.
De ”tørre” tal fra kampen er følgende :
Danmark 298 for 6 ( Frederik Klokker 129, Mickey Lund 57,
David Borchersen 26, Zhisan Shah 5, Max Overgaard 6, Michael
Pedersen 19, Lars Hedegaard 24 not out )
Nairobi 211 for alle ( Bashir Shah 8-32-4, Thomas Hansen
5-20-0, Morten Hedegaard 6-23-3, Zishan Shah 8-36-2, Lars
Hedegaard 5-21-0, Anders Rasmussen 10-33-0, Michael Pedersen
6-31-1 )
Jørgen Jønsson