|
|
|
 |
 |
 |
|
Seks
skarpe til Foster |
Interview med 45 årige tidligere
engelske testspiller Neil Foster
Af Jørgen Jønsson
Når man læser Neil Fosters cricket-CV, kan man kun blive
imponeret over den tidligere engelske fastbowlers
resultater.
Neil spillede country cricket for Essex i 14 sæsoner og tog
i alt 908 førsteklasses gærder for kun 22196 points med et
så fornemt gennemsnit som 24,4- 45833 overs har han bowlet –
ikke så underligt han fik problemer med ryggen – og 1736
maidens er det blevet til.
Selv om Neil var fastbowler er hans batting career i
førsteklasses cricket ganske imponerende.
4243 point med et gennemsnit på 20,7 inkl. 2 century.
Han spillede 29 test for England i tiden 1983-1993 hvor han
tog 88 gærder for 2891 points med et gennemsnit på 32,8.
Hans bedste kasteresultat i testsammenhæng er 8 for 107 mod
Pakistan i 1987.
Han blev kåret til Young cricketer of the year i 1983 og fik
sin benefit season for Essex i 1993.
Neil, hvornår fik du første gang kontakt med dansk
cricket :
For 5 år siden var jeg i Danmark for at arbejde med et dansk
ungdomslandshold i ECC-regi, og jeg må nok indrømme, at jeg
på daværende tidspunkt ikke kendte meget til dansk cricket
selv om jeg langt tidligere havde mødt Peter Palle og dig at
kende.
Hvad er den store forskel på dansk og engelsk cricket
bortset fra det styrkemæssige :
I England går vi fx ikke så ensidigt efter at slå grænse
slag som de danske spillere gør. Det hænger nok sammen med
at de danske baner er mere langsomme og langhåret. Men jeg
tror også at det kan have noget at gøre med den
cricketkultur, man nok i mange år har haft i Danmark, hvor
den instruktive del af spillet måske først rigtig har vundet
indpas i landet inden for de sidste 25 år.
Hvordan bedømmer du de danske chancer i Namibia :
Jeg mener at de er rigtig gode og tror at holdet kan komme i
”top-3” eller måske endnu bedre og komme helt frem til
finalen.
Holdet er stærkere end det hold, jeg første gang var
involveret med ved VM i Irland i 2005.
Teamet virker velkoordineret og indeholder det meste af det,
et stærkt allroundhold bør gøre.
Samtidig har jeg konstateret med stor glæde, at den mentale
tilstand i truppen på den nylig afholdte Kenya - tur var i
top.
Hvordan fungerer dit samarbejde med landstræneren og
anføreren :
Vi fungerer rigtig godt sammen og snakker meget om de
beslutninger, der nu engang skal tages i truppen. Peter
Palle har jo mange års erfaring, og Frederik har jo også
efterhånden erhvervet sig en masse cricket viden via sine år
i engelsk og australsk cricket.
Jeg plejer at sige at det er mere vigtigt, at de to trænere
der skal lave arbejdet, er enige og kan arbejde sammen, end
at have 3-4 trænere/ledere, der hver især har deres egen
mening og måde at arbejde på.
Er det som tidligere cricketstjerne svært at arbejde som
assistent for landstræneren :
Nej, overhovedet ikke. Jeg mener det er meget vigtigt, at
det er Peter Palle, der er manden der bestemmer. Det er jo
ham, der i det daglige laver alt arbejdet og har fingeren på
pulsen om hvad der rører sig omkring holdet. I øvrigt er der
jo tale om et ”teamwork”, hvor jeg prøver at supplere med
min viden og erfaring på de punkter jeg fornemmer jeg kan
give noget fra mig.
Hvad mener du om den nye danske kastestjerne Bashir Shah
:
Jeg er imponeret af hans slowbowling og da han samtidig er
en meget lyttende fornuftig fyr, er han en fornøjelse at
arbejde med.
Jeg er sikker på at dansk cricket i Bashir her har en
spiller der er i gang med at udvikle sig til at blive en god
international spinbowler, og han bliver måske allerede i
Namibia det store udråbstegn. Han har talentet til det, og
jeg er vidende om, at han kun har spillet cricket i små 4
sæsoner, så med den forholdsvise lille erfaring han er i
besiddelse af, er han allerede nået langt som slowbowler.
 |
|
 |
  |