|
DCF`s næstformand Thomas Kentorp fejrede et halvt century AB
d.5. oktober. Ifølge en af talerne nåede han faktisk at
score century som ungdomsspiller, men ifølge samme taler var
det siden gået slemt tilbage..
Selskabet var præget af hans mange fodbold- og cricketvenner
og flere af hans ex-damer, som, hvis man skal tro flere af
talerne, har været i et antal som himlens stjerner.

Talerne levede helt op til den særegne AB-stil, som man skal
have været mange år det sted for at forstå og acceptere.
Mange udefrakommende vil tro, at ABère hadere hinanden det
sted, sådan som de taler til hinanden, men det er tværtimod.
Der er et helt særegent sammenhold blandt de gamle fodbold-
og cricketspillere, som det er svært at finde andre steder.

Vi mindes dog en enkelt mindre akademisk cricketspiller, som
på et tidspunkt havde fået nok og råbte af den ustandseligt
"morsomme" og mest sarkastiske medspiller - vistnok ude i
marken under en kamp: "Du skal ha tæsk med dine egne
bøger".
Vi skal have med, at det ikke var rettet mod 50.-års
fødselaren
Thomas Kentorp havde selv i indbydelsen formuleret det
sådan: - Jeg forventer mig det bedste og det værste med
hensyn til taler - og husk nu: "Hellere miste en god
ven, end at brænde inde med en god bemærkning".
Denne helt særlige AB-måde at omgås på, der er bragt med
fra dagene på Nørre Alle, levede adskillige af talerne op
til.
Derfor skal der næsten ikke citeres fra de utroligt morsomme
og bidende indlæg, hvoraf en af dem blev holdt af en gruppe,
hvis talsmand erklærede, at den bestod af tre fallerede
skolelærere og en skrothandler.
Han understregede til sidst. at selvom Thomas løbende gjorde
sine hoser grønne for at komme ind i varmen hos gruppen,
ville de ALDRIG optage ham.

 |