I Påsken blev vinterens træninger afsluttet med fællestræninger
for trupperne til de 4 ungdomslandshold.
Elitekoordinator Simon Talbot er positiv overrasket over
fremgangen på alle årgangene.
Der udvises stort engagement og motivation fra alle spillerne.
Simon har oplyst, ”det
er fantastisk at se den udvikling som den enkelte spiller har
gennemgået på alle niveauer, og vinterens træningsprogram
begynder nu for alvor at slå igennem. Spillerne er begyndt at
”performe ” med selvtillid i alle spillets facetter.
Overordnet har hovedvægten på træningen i Påsken været “Keeping
it Simple”, både når der battes, bowles og fieldes. Derudover
skal spillerne holde sig til “game planen”, og holde sig til
deres stærke sider, og vigtigst af alt “express yourself with
the natural ability you have”.
En del focus har været på markspil i samspil med at kasterne
oparbejder pres på gærdespillerne. Derudover har infield og
outfield fielding været et tema, hvor dagsorden også har ligget
på “ catches win matches”.
Faktisk så meget, at det har lydt som et ekko meget af tiden i
sportshallen.
For kasterne har udfordringerne været deres “stock-boldt”, og
forståelse for at opbygge pres på gærdespilleren ved at kaste i
de rigtige områder. Gærdespillet fortsætter med at blive
udviklet, hvor sund teknik (BBC, base Balance and Control) er
nøglen til vores løbende proces med at udvikle gærdespillerne –
over de næste måneder og år…
Alle seniorlandsholdspillerne fik til deres afsluttende
indendørs træning, et lille citat fra Australiens bedste anfører
gennem tiderne, Steven Waugh, om hans filosofi I forhold til
cricket – den får I lige her:
“There
is always room for improvement; it’s the biggest room in the
house”
Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, men der er klare
tegn på at den nødvendige struktur og elitekultur - som der
arbejdes ihærdigt på fra alle trænere og ledere i elite U -
begynder at virke. Det ses ikke mindst ved regional træningerne,
hvor der gennem vinteren er ydet en seriøs indsats af spillerne.
Efter Påskens træninger har elitekoordinatoren med input fra
trænere og holdledere udtaget de 4 ungdomslandshold. Det har som
sædvanligt været lidt af et puslespil.
Det kan ikke undgås at nogle spillere bliver skuffet over, at
deres navn ikke er at finde på et af holdene i år. Vi håber, at
I vil tage udfordringen op, og kæmper videre. Spillere som
ønsker uddybet, hvorfor de i år ikke er udtaget, er meget
velkommen til at kontakte Simon Talbot ved næste
træningssamling.
Som tidligere udmeldt er Akademi- og Excellens spillerne
forhåndsudtaget – i det omfang at de har fulgt træningerne
tilfredsstillende. Derudover er der som sædvanlig lagt vægt på,
at holdene har en rimelig balance i forhold til antal seamer,
spinbowlere, keeper og gærdespillere. Sidstnævnte udtages også i
forhold til hvad nr. de batter i gærdeorden.
ICC har anmodet om, at hvert land navngiver 14 spillere, samt 4
reserver. Navnene på de 14 spillere vil blive offentliggjort her
på hjemmesiden omkring den 15. april. Klubberne og spillerne vil
ligeledes få direkte besked. Navnene på de 4 reserver (kun
U15/U17/U19) oplyses inden 15. juni. De 4 reservespillere vil
blive indkaldt i tilfælde af skader, eller manglende
træningsindsats/form af de udtagne spillere.
På vegne af træner og holdlederne vil jeg gerne sige tak til
alle spillere, for deres indsats ved træninger – såvel regional
som landsholdssamlinger.
Elite-weekend
Der vil i år blive afholdt en elite-weekend, som ligger
umiddelbart efter pokalfinalen - dvs. i Pinsen den 23. og 24.
maj.
Vores foreløbige planer er:
·
U13/U15 spiller to kampe formentlig på Sjælland
·
U17/19 spiller to kampe formentlig i Jylland
Udover de udtagne spillere til ungdomslandsholdene vil der blive
udtaget spillere, der har deltaget i vinterens regional
træninger.
Dette vil selvfølgelig blive oplyst her på hjemmesiden – så hold
et vågent øje med siden.
På vegne af Elite U
Søren Henriksen