Man mindedes den gamle historie fortalt
utallige gange af den nu afdøde journalist Mr. Slans. Han
hævdede, at han i Ålborg slog en sekser, der røg helt til
Hamborg. Jernbaneskinnerne ligger jo tæt ved banen og bolden
ramte nemlig det forbikørende tog og landede i en åben ladvogn
med koks på godstoget med destination Hamborg.
I Husum blev historien forbedret. Her
slog Husums Gerrit Muller den største sekser set på den kanter
ud på jernbanen, hvor den skulle have ramt en ladvogn med en
åben container med destination Hong Kong .
Det var vel også det mest
bemærkelsesværdige, man kunne sige om Husum-Svanholm. Husum gik
først til gærdet. Gerrit Müller (56 på 50 bolde) tæskede rundt
på Svanholms kasteangreb. Alle husumere ude for 128 (Zishan Shah
5/26). Da Svanholm havde 62 uden gærdetab på 12 overe kom regnen
og Svanholm blev vinder på bedre scoringsgennemsnit.
1. division
Hvidovre og Kolding spillede uafgjort.
Med hiv og sving gennemførtes kampene i
det triste vejr. Med udsigt til regn omkring kl. 13.30 (hvor
regnen også kom) lykkedes det dommerne med hvis og sving at få
Hvidovre og Kolding til at blive enige om 2 x 35 overe.
Hvidovre startede med 135. Martin
Pedersen er nærmest uspillelig i den række(29 på 5 overe, M.
Sørensen 4/26). Kolding klynkede ikke over at skulle fielde i
regn og fik et turneringspoint ud af det, da Hvidovres keeper
missede en løbet ud-chance på sidse bold, så Koldings sidste
gærde kunne "scramble" det udlignende points. Martins bror Minik
Pedersen 44. Det blev til Hvidovres første turneringspoints.
Nu skal vi understrege, at vi har
følgende oplysninger fra Ishøj, og hvis man havde fået dem fra
Ålborg havde de nok været anderledes. Ålborg ude for43 på 21
overe. Ishøj 6/0 da den samme drypregn, som hærgede hele landet,
kom til Ålborg. Kampen blev afbrudt. Da dommerne senere
beordrede Ålborg i marken ville hjemmeholdet guderne hjælpe os
ikke gå derud. De forestillede sig altså, at man skulle sende
Ishøj en gang mere til Ålborg, fordi de ikke ville stå et par
overe i drypregn. Nåh - det lykkedes dommerne at tale Ålborg til
fornuft - og Ishøj passerede på 5 overe, så ålborgfolkene nåede
altså ikke at blive våde.
Det går skidt for KB`s andethold i år
trods et par gode navne på holdet. KB ude for 68 ude mod Køge,
Køge 73/2 - en herre med det eksotiske navn S Qazizada toppede
med 43 not out.