Glostrup tævede så hårdt til bolden i de første 2 overe af
pokalsemifinalen hjemme mod Svanholm, at holdet havde 18/0
og bolden måtte udskiftes.
22 overe senere var holdet all out for 76.
Svanholm havde indledningsvist scorett 135 på den tunge
bane. Om Glostrups ledende spillere syntes, at det var så
lidt, at det skulle overståes i en fart eller om disse
spillere har vænnet sig til - i de hidtidige kampe i år - at
det er nemt at slå bolden ud af banen, skal ikke kunne
siges.
Svanholms halvleg var ingenlunde plain sailing. Ja i
virkeligheden var det kun juniorspilleren Hamid Shah, der
nåede over 17. Hans 72 var en fin, moden og chancefri
halvleg under vanskelige omstændigheder, hvor de fire første
fire svanholm-gærder var ude for 24, således at halvlegens
skæbne i høj grad
hvilede på ham. Glostrups tre første kastere Borchersen,
Henrik Hansen og
Glenn Larsen kostede kun 46 tilsammen.
Glostrups havleg var bemærkelsesværdig. Hvornår er holdet
sidst røget for 76. Men det fortæller vel også lidt om, at
holdet ikke batter bredt og at Borchersen, Hansen og Paulsen
må se at få lidt mindre luft under bolden, hvis holdet i
elitedivsionen ikke skal komme bagud i tvekampen med
Herning.
Svanholms
spillende træner Brett Mulder er en snu gammel offspinner.
Svanholm hyrede ham alene ud fra et trænerbehov, men har
fået et vigtigt
kort i kasteangrebet i tilgift. Han har spillet Sheffield
Shield i sin tid
og så længe ens metier er offspinnere, kan man udøve den
kunst , selvom man er 48 somre gammmel. Han tog 4/17, Bobby
Chawla 3/11.
Så pokalfinalen bliver nu: Svanholm-Herning pinselørdag.
I 1. division var det en ex-svanholmer, nemlig klubbens
træner i fjor Scot O` Brian, der stod bag Køges sejr ude
over debutantanterne Hvidovre. O` Brian lavede 61 ud af 150
og fik udbytte ud af, at Hvidovre ikke kan spille
spinkastning, da han tog 4/17.
KB II`s indledende 133 (S. Anwar 62) var aldrig nok mod
Albertslund, der passerede for 5 gærder.
I Herning var der twenty/20 stævne men det blev til kun 2
kampe da Aalborg meldte afbud. I den første mødtes Esbjerg
og et reservespækket SKanderborg der var nødt til at spille
i hvidt. Skanderborg blev kastet ud for 106 inden de 20
overs var brugt op og det havde Esbjerg ikke det sor besvær
med. Esbjerg mødte så Herning om pujlen og finalepladsen.
Esbjerg var først ved gærdet og fik en god start takket være
Claus Hansen men efter han blev grebet ud faldt Esbjerg
sammen og endte på 102. Det havde Herning heller ikke det
store besvær med at passere.
