|
|
|
 |
|
 |
|
En
gentagelse af Husums sjællandske rædsler |
Sommetider må man
undre sig i den lile cricketverden.
Når Husum skal
spille nedrykningskamp mod 1. divisions nr. 2 samler de alle
tropperne og gør alt for at blive i elitedivisionen.
Når Husum så skal spille på Sjælland næste år gentager
følgende sig:
Halvdelen kan/gider ikke tage med og de få trofaste udsættes
for en gang bøllebank, hvor det for alt i verden gælder om
at komme først til gærdet, så pinslerne biver så kortvarige
som muligt.
Lørdag lagde et Husum hold uden halvdelen af dem, der kan
holde om battet, ryg til drøje hug mod Glostrup. Endnu værre
gik det dagen efter mod KB, selvom det foregik mere nådigt,
da Husum vandt lodtrækningen og valgte at batte med de 10
mand, der fortsat var i byen. Batte - og batte. Ja det kan
jo diskuteres. Holdet var ude på 15 overe, hvoraf Flemming
Wiese modtog næsten de seks med en score på 3. Husum 23. KB
brugte tre overe til at passere. Husum nåede
eftermiddagskaffen hjemme.
Injam Kokhar beskrev
kampen således:
"På en overskyet og
MEGET kold dag vandt Husum lodtrækningen og gik til
gærdet, hvilket var meget godt da Husum kun var 10 mand
pga et afbud i løbet af aftenen.
De bærende styrker
på holdet, Jürg, Hauke, og Flemming, lavede ikke noget.
De resternde havde ikke meget at byde på. Husum all out
for 23 på 15.1 overs!
De 3 kaster fra KB
delte gærderne meget pænt mellem sig. Farrukh Shazad 3/8,
Mohammad Farooq 3/8 og Yasir Iqbal 3/5. Topscorer for
Husum: Finn Kleissl med 11.
Det passerede
KB uden tab på 3 overs. Yasir Iqbal 22no."
Normale tilstande -
eller som man siger i TV-seriernes tid: " Normalerweise"
indtraf på Kløvermarken, hvor det var forudsigeligt, at Saad
Hafeez (81) og evigunge Aftab Ahmed (64) var dem, der førte
an - her mod AB. Ingen andre nåede mere end 10 og Nørrebro
endte på 188 mod AB. N. Mughal førte an hos AB med 60, men
bortset fra den spillende træner Sattis 25 kæmpede han
næsten alene, så AB manglede 45, da det sidste gærde var
ude. Også her var det Saad Hafeez (3/29), der førte an.
Topkamp og døende
katte.
Efter Ishøjs flotte
pokalserie var holdet favorit ude mod arvefjenderne
Albertslund - en kamp som traditionelt er et topbrag, men
som her var lagt først på sæsonen, så man ikke rigtig lagde
mærke til at det gjaldt oprykningen.
Ishøjs indledende 223 (A. Elahi 59) på en stor, men for
årstiden pæn holdt bane, ville altid være en opgave, med da
Jaffar Butt (43) i vidt omfang red alene bortset fra lidt
viften med halen endte Albertslund med 44 for lidt.
Køge var uden Ole
Olsen på dobbeltturen, der endte i Ålborg. Grunden til
Olsens afbud er et af de mere specielle denne skriverkarl
nogensinde har hørt.
-Jeg måtte blive hjemme og passe mine to døende katte. Ingen
andre kan komme nær dem, fortalte han.
De førte elektronisk regnskab i Ålborg, men det nåede aldrig
ud til en bredere offentlighed. Det havde ellers været
spændende nok at følge, for det var et tæt opgør, der endte
med 154-140 til Ålborg. Ålborg kunne måske takke to døende
katte for den sejr. Olsen plejer at være god for en rimelig
score.
 |
|
 |
 |