Manden, der aldrig vandt en kamp, scorede første century
Så meget styrkeforskel som der var mellem Svanholm og
Husum I en elitedivisionskamp er ikke godt for noget.
Svanholm vandt med 274 points efter at have vundet med
196 points dagen forinden. Er Svanholm virkelig blevet
så meget bedre ??? Forskellen på i år og sidste år
mandskabsmæssigt er hovedsageligt at Søren Vestergård er
kommet tilbage med virkelig smag på points. Her lavede
han sit første century nogensinde i den bedste række.
Vestergård har været professionel og været
landsholdsanfører. Han fortæller med en vis
stolthed/selvironi, at landsholdet ikke vandt en eneste
kamp, de år han var anfører. Han har været
danmarksmester masser af gange, været så syg sidste år,
at han var bundet til sengen et halvt års tid og
frygtede aldrig at komme op, men altså først nu i en
alder af 37 år har han præsteret et century i den
bedste række. Det var på 109 og James Moniz drejede
gaflen rundt i de stakkels Husum-spillere ved at score
45x på 17 bolde. Lars Flemming Boldt vil også med
selvironi kunne huske sit kasteresultat – 0/98 på 10
overe. Svanholm lavede 325 points for 4 gærder, Husum 59
for 10 gærder i løbet af de 17 overe, det tog Thomas
Hansen (6/13) og Rohit Kanaija (4/35) at rydde Husum.
Husum er uden den skadede Gerrit Muller og Mark
Brodersen, der er rejst til Danmark og ikke spiller i
år.
Nørrebro og Glostrup fik en lang forblæst dag til at gå
på den gamle flyveplads, der nu er et sportsanlæg under
navne Kløvermarken. Ritt Bjerregård vil have boliger
der, men Nørrebro og Glostrup nåede dog at spille
forinden med en Glostrup-gevinst som udfald.
Aftab Ahmed havde ikke rørt et cricketbat i fire måneder
på grund af en brækket hånd, men lavede alligevel 49 i
sin come back kamp ud af Nørrebros 172. Rasmus Kofoed,
som virkelig er savnet af sine gamle ålborgensiske
holdkammerater førte an, da Glostrup passerede for 4
gærder.
1.
division
I 1. Division klarede de unge ålborgensere sig rimeligt
mod Albertslund. De unge mennesker er forladt af stort
set alt, hvad der hedder ålborgensisk rutine. Noget af
den ønsker at stille sig til rådighed til hjemmekampene.
Det er ærlig talt ikke overbevisende.
Ålborg startede med 111 – den fra Herning indvandrede -
kun kendt under navnet Tarzan – topscorer. Albertslund
passerede for 4 gærder og Mursal Butt lavede som
sædvanlig broderparten.
-De kan spille cricket, sagde KB`s Injam Khokar
anerkendende om Kolding og selvom det lød som om
jyderne fik en større en på hattepulden, så havde de
faktisk KB presset i lange perioder.
En førstegærdestand mellem Ali Ahmed og Jawad Khan på 80
afløstes af et sammenbrud, så 6 var ude for 125. Men
Rizwan Tabassum er specialist i at score points i den
nedre del af gærdeordenen og han lavede 90, så KB endte
med 271.
-Det ser ud til, at Kolding mangler en 5.te kaster,
tilføjede Khokar. Og så længe det er tilfældet får
Kolding svært ved at presse topholdene.
Kolding svarede med 143 med Minik Pedersen som bedste
med 46.
Resultaterne
Elitedivisionen.
Husum-Svanholm (0-2).
Svanholm vanddt med 274 points.
Svanholm 325/4 (Søren Vestergård 109, Max
Overgård 62, Rohit Kanaija 53, Thomas Hansen 59, James
Moniz 45).
Husum 59 (Thomas Hansen 6/13, Rohit Kanaija
4/35)
Nørrebro – Glostrup (0-2). Glostrup vandt med 6
gærder.
Nørrebro 172 (Aftab Ahmed 49, Waqas Hafeez 29,
Peter Poulsen 3/17).
Glostrup 173/4 (Rasmus Kofoed 67*, Martin Jensen 38,
Saad Hafeez 2/42)
1.
Division
Albertslund – Ålborg (0-2)
Albertslund vandt med 6 gærder.
Ålborg 111 (Jay Jayaratnam 43, Atif Mohammed
2/19).
Albertslund 116/4 (Mursal Butt 76x, Irtiza
Hussein 20, Qindrin Nika 2/39).
KB – Kolding ( 2-0). KB
vandt med 128 points.
KB 271/9 (Rizwan Tabassum 90, Jawad Khan 52, Ali
Ahmed 28, Martin Pedersen 3/43).
Kolding 111 (Minik Pedersen 46, Peter Earl 32,
Hammad Khan 3/18, Mohammed Farouqh 2/19).