Sikre Herning og usikre Glostrup og Svanholm fik
startsejre
Elitedivisionen lagde ud lørdag med to spændende og en
uspændende kamp i et for årstiden ufattelig dejligt
cricketvejr med lynhurtige og tørre baner. Noget godt har
den megen udsendelse af CO II i atmosfæren da gjort !!!!!

Esbjerg spilleren slap med skrækken
Det mest overraskende var vel, at den eneste uspændende kamp
foregik i Herning, hvor nyoprykkerne holdt en tidlig fridag
efter nærmest at have fejet gulv med Esbjerg. Kampen var
færdig på 55 overe. I løbet af dem havde Esbjerg scoret 125
med Mads Schmidt som bedste med 32, hvor Esbjergs
åbningsgærder spillede som om det var en 20/20 kamp. Men
efter Henrik Øre og Mads Schmidt var ude var der ingen der
kunne bide fast efter mange dårlige slag. Herning behøvede
kun 23 overe for at overtrumfe. Troels Thøgersen fandt lige
så meget behag i Esbjergs kastere som i de mange han
maltrakterede i 1. Division og lavede 82 af pointsene på 58
bolde.
Fra holdopstillingerne skal noteres, at Esbjerg var uden
Kent og Peer Jensen, de spillede nemlig hos Herning og
derudover havde Herning Carsten Pedersen (ex Skanderborg,
men gammel Herning-dreng) og Niels Peter Kopperholdt (ex
Ålborg) med. Med denne opstilling og med dagens kamp er
Herning klar den jyske krumtap i årets Elitedivision.

Mogens Christiansen er grebet ud
fra Hamad Zamans kastning
Esbjerg havde altså Mads Schmidt, der ikke har deltaget alt
for meget i de senere år.

Troels Thøgersen tager sig kærligt
af Martin Øre
Til Glostrup, hvor dagens
største ophidselser fandt sted. Som vores informator Steffen
Langgård, der var absolut nærmeste vidne til det, fortæller,
så var Glostrup langt nede i KB`s sæk, men kom op af den og
passerede med sidste gærdet inde i tredjesidste over.
Og historien er følgende: KB ovenpå ved gærdet og endte med
224 efter 119 for 3 på 23 overs. Baljit Singh førte an i
løjerne med 61 not out og Hammad Khan med 46. Anders
Rasmussen 2/27. Glostrups 6 første ude for 67 og man kan
ikke fortænke KB i at føle, at den var hjemme. Men
informatoren (43) og Henrik Hansen (52) mente noget andet.
De skiltes ved 182 (det ottende gærde) og til sidst var det
sidstegærdet nyerhvervelsen Rasmus Nielsen (ex Ringsted og
Køge) og Amorjot Berry , der battede sejren hjem.
Rygterne har gået, at Ole Mortensen skal optræde aktivt for
Glostrup, men det var ikke tilfældet i denne kamp.
Uden den nykårede anfører Thomas Hansen både med bold og bat
var det gået ilde for sidste års mestre Svanholm hjemme i
åbningskampen mod Nørrebro, men hans 3/18 på 10 og 78 førte
et usikkert mesterskib i havn.
Nørrebro havde gemt sit bedste kort Rashid Ali (76) til en
plads som nr. 7 og sammen med først Javed Taugir (20) og
dernæst Faisal Siddique (29) hævede han Nørrrebros total fra
49/6 over 133/7 til 180/8. Først da Thomas Hansen (3/18)
vendte tilbage til sine sidste to overe var det slut med
Nørrebro. Svanholms nyererhvervelse fra Glostrup Rohit
Kanaya tog 2/25.
Svanholms halvleg fulgte præcist samme spor som Nørrebros. 6
ude for 81, men klubben havde Thomas Hansen, der med en
nærmest klinisk udnyttelse af hullerne, endte med 78 not
out. Thomas Vestergård (18) holdt ham inde til 156 og til
sidst klarede Rohit Kanaya (14) at hæve sammen med Hansen
til de sejrsgivende 186/7 med ca. 4 overe igen.
Svanholms nye spillende træner Shaun Gannon havde sådan en
lidt la la debut med 23, mens hans offfspinnere indbragte
ham 1/33.
I sidste uge startede 1. Division i skjul af den manglende
udsendelse af turneringsprogrammet. Så til læsere af denne
side. Når man ikke ved der spilles, kan man jo heller ikke
informere om det.
Her havde AB II just ikke nogen lovende debut ved at være
ude for 66 (Zijad Kijani 5 gærder for ikke ret meget) og det
passerede Ishøj for 2 gærder. Forhåbentlig har AB II mere i
posen. Ellers virker det absurd, at de har insisteret så
voldsomt på at rykke op.
Skanderborg lavede 200 ude mod KB II på 44 overs hvor Thomas
Nielsen var den bedste med 53. Lars Hedegårds og Lejf
Slebsagers rundtur i de jyske klubber (og Husum, der jo også
er en slags jysk klub- ganske vist lidt forlænget Jylland)
er i år nået til Skanderborg, men Lars lavede kun 15 mens
Lejf stod for 7 men begge tog 2 gærder som kastere. KB
II svarede med 166 for 9 på 50 overs med Waqar Akhtar bedst
med 55. En af KB's kastere blev taget af efter en over da
dommerne mente hans aflevering ikke var lovlig.
Hvis Lejf og Lars to skal se noget nyt i Jylland næste år
kan vi anbefale Holstebro, hvor de endnu ikke har været.
Nissen med tillæg af P.Power
Videoklip Herning-Esbjerg (wmv-format)
-
Henrik
Øre kastes ud af N.P. Kopperholdt
-
Mads
Schmidt slår Kopperholdt til 6
-
Mads
Schmidt er grebet på en gentagelsesforsøg
-
Ivan
Kristensen er grebet
-
Christian Nielsen er kastet ud på en triller
-
Jacob
Rubin er grebet ud
-
Jesper Hansen er grebet ud
-
Claus
Hansen er grebet ud på stregen
-
Junaid er løbet ud
-
Hamad
Zaman er grebet ud
-
Martin Øre er grebet ud
-
Mogens Christiansen er grebet ud
-
Troels Thøgersen i aktion inkl. tabt chance
-
Carsten Pedersen er grebet ud
Resultaterne:
Glostrup – KB. (2-0). Glostrup vandt med 1 gærde. KB 223 (Baljit
Singh 61x, Hammad Khan 46, Anders Rasmussen
2/27). Glostrup 225/9 (Henrik hansen 52, Steffe Langgård 43,
Farouqh Shezad 3/60, Mohammad Farouqh 3/34).
Svanholm – Nørrebro (2-0). Svanholm vandt med 3 gærder.
Nørrebro 185/10 (Rashid Ali 76, Javed Taugir 20, Faisal
Siddique 29, Thomas Hansen 3/18). Svanholm 186/7 (Thomas
Hansen 78x, Shaun Gannon 23, Mazhar Ali 2/27).
Herning – Esbjerg (2-0). Herning vandt med 8 gærder. Esbjerg
125 (Mads Schmidt 32, N. P. Kopperholdt 3/30, Thony
Hadsersland 3/27, Jakob Larsen 3/20). Herning 126/2 (Troels
Thøgersen 82).
Scorecard Infosport
1. Division
Ishøj – AB II (2-0). Ishøj vandt med 8 gærder. AB II 66 (22
overs Mahood Raja 6-1-25-5, Zahid Kiyani 9-4-18-4) . Ishøj
67/2 ( 15 overs - Zeshan Elahi 32*)
Scorecard infosport
KB II – Skanderborg. Skanderborg vandt med 40 points.
Skanderborg 200 (44 overs - Thomas Bratbøll 53, Morten
Hedegaard 25, Suleman Arshad 10-3-37-3) . KB II 160 for 9
(50 overs - Wagar Akthar 55) .