19-05-2007 - 13:15 Af Frederik Klokker
Kilde Kunsport
Så var det endelig tid til at komme i gang igen.
Jeg har spillet en hel del for Derbyshire i den sidste
måneds tid og det er gået så godt, at de vil have mig til at
spille det meste af sæsonen. Da jeg spillede den første tre
dages kamp for dem keepede jeg rigtig godt, og jeg var
faktisk selv rigtig tilfreds med min indsats. Det må så lige
siges, at det ikke så tit, for jeg har det med af være
ultrakritisk med min egen indsats, og det går da også lidt
ud over mit spil engang imellem.
Jeg lavede ikke det helt store ved gærdet, hvilket var lidt
skuffende, for jeg havde to rigtig store chancer for af lave
nogle gode scores. Her i de sidste par år har det været
sådan i cricket at en keeper næsten skal være lige så god
som en gærdespiller for at have nogle chancer for at få en
kontrakt. Men der var engang, hvor de slet ikke blev
betragtet som gærdespiller og man regnede slet ikke af få
nogen point fra dem, men de tider er langt forbi. Vi endte
med at tabe kampen, så det var noget skuffende.
Om fredagen fik jeg at vide, at jeg skulle spille en tre
dages kamp for førsteholdet mod Cambridge ugen efter. Det
bliver regnet for en first class kamp, så det var min debut
for Derbyshire. En first class kamp er enten en tre eller
fire dags kamp og det er kun førsteholdene, der kan spille
dem. Jeg er nu den anden danske spiller som har spillet en
first class kamp for Derbyshire. Den første var Ole
Mortensen, som spillede for dem i over ti år, så der er
nogen rimelige stor sko at fylde, hvis jeg engang skulle få
en kontrakt med dem.
Vi vandt lodtrækningen og gik til gærdet på en rigtig flad
pitch, som ville blive rigtig god at batte på. Jeg battede
7, så jeg regnede slet ikke med af komme ind til gærdet, for
vi havde en rigtig stærke gærdeside. Det så også sådan ud,
indtil lige efter tea, hvor der gik et par hurtige gærder.
Jeg formåede at batte det sidste af dagen og jeg endte med
at være 65 not out. Men der var kun et problem. Jeg var ved
af løbe ud af medspillere, for der var kun tre tilbage. I
løbet af dagen var der en anden debutant, der havde lavet
hundrede, så det ville være godt, hvis jeg også kunne få det
gjort.
Næste dag startede rigtig skidt, der gik to hurtige gærder
og jeg manglede stadig 20 point for de hundrede. Nummer 11
kom ind, og han er ikke kendt for sit gærdespil, men han
gjorde det han skulle og jeg fik mit hundrede. Det var
rigtig dejligt at se alt det hårde arbejde - som jeg gjorde
i Adelaide - var det hele værd. Med den hundrede blev jeg
den første dansker til at lave et I en first class kamp og
den 11th på debut for Derbyshire. Men siden at den anden
debutant også havde lavet hundrede, så blev vi de to første
debutanter nogensinde til at lave hundrede i samme first
class kamp i England. Så det var ikke det værste af være med
til.
Selve kampen blev en draw. Vi styrede næsten hele kampen,
men vi kunne ikke få de sidste gærder, så det var noget af
en skam. Cricket kan nogle gange være lidt svært at forstå,
for det er ikke altid der er en vinder eller en taber. Man
kan nemlig spille en draw, det er hvis det man ikke kan
bowle det andet hold ud i sidste innings. Jeg ved godt,
atdet lyder noget mærkeligt, at man kan spille i tre eller
fire dage og så ikke af få noget resultat, men det er bare
en af de charmer, der er ved cricket.
Jeg nåde også at spille et par kampe for Danmark. I den
sidste weekend i april, skulle vi spille to kampe imod det
stærkeste klubhold i Holland. Det var første gang, at vi var
samlet. Og det var rigtig godt at være blandt alle drengene
igen. Vi tabte begge kampe, som var noget af en nedtur. Vi
spillede slet ikke op til vores optimale, og jeg var rigtig
skuffet over begge kampe. Vi skulle have vundet den første,
men den anden var vi slet ikke med i spillet. Jeg er stadig
rigtig optimistisk med holdet og hvordan sommeren kommer til
at gå. Især når vi først får den danske turnering i gang, og
alle drengene har fået spillet lidt, så er jeg sikker på, at
vi kan nå de mål, som vi har sat os for at nå.
Det er selvfølgelig altid rigtig godt at spille med
landsholdet og alle de ting, der hører med til det. Men når
jeg ikke er hjemme i det meste af året, så er det nu dejligt
nok lige af få snakket lidt dansk og få snakket lidt med et
par af drengene. Min far er træner, så det er også ekstra
specielt af se ham, når det nu ikke er så tit af jeg ser
ham. Inden af jeg tog til Holland fik jeg besøg af mine to
søstre og niece.
Det var første gang, at de har været herovre, og det var
bare en rigtig dejlig weekend. De var her i fire dage, hvor
det stod på rundvisning omkring Warwickshire og en lille tur
til London så det var helt perfekt. Jeg ser ikke familien så
meget, som jeg har lyst til. Men det er ikke det nemmeste,
når jeg har så travlt om sommeren. Hvis I har nogen
spørgsmål eller der er noget, som I ikke forstår - så er I
mere end velkomne til at skrive.