FLERE BILLEDER
Zishan Shah scorede century med 127
Svanholms Zishan Shah
gav sin eneste chance ved 99 mod AB, men den blev ikke holdt, og
så fortsatte han til sit første century i elitedivsionen med 128
not out ud af Svanholms 275/4. Sammenmed broderen Hamid (48x)
havde han en fjerdegærdestand på omkring 180. AB`s åbningskaster
A. Kiiyani fik den ikke ubetingede fornøjelse, at kaste den
sidste over. Den kostede 31 points.
Det var for meget for AB, der var ude for 140 på 38 overe.
Nørrebros Aftab Ahmed
havde som en konsekvens af holdets sørgelige gærdeindsats de
seneste kampe besluttet at åbne mod Glostrup. Men det hjalp nu
ikke så meget. Nørrebro var ude for 104 - trods en fordobling af
scoren i Esbjerg. I fraværet af Davisd Borchersen fik Aftab
Ahmed succes med kastningen igen og endte med 5 for 32. Glostrup
passerede for 2 gærder på 16 overe (Shezad Ahmed 44).
1. division
KB II fik sin første
gevinst. Det gik ud over Hvidovre, der ikke kunne klare at have
fire ferierende. KB II havde også glæde af l. holdsspilleren
Parween Kumar, der toppede scoringen med 61 ud af 191. Hvidovre
ude for 114.
Kolding fortsatte de
gode takter med en sejr over Køge ude. Kolding 168 (Andrew Amos
39) - Køge 92