Der var rigtig gang i Herning i dag
med hovedkampen Herning mod Glostrup på b ane 1 og en
miniputstævne med hold fra Esbjerg, Horsens, Husum og Nykøbing
Mors med spillere i farvet tøj. Desværre kom pausen i Glostrup
kampen ikke til at passe med stævnet så der kunne tages billeder
fra spillet. Hernings halvleg blev kortere end forventet da
holdet blev kastet ud på lige under 40 overs af en veloplagt
Glostrup.

Glostrup lagde et pres på Herning
fra starten af ved at lade spinneren Glen Larsen åbne kastningen
og han fik straks gevinst med at få Troels Thøgersen godt grebet
i short cover. To overs senere fik Glen endnu en gevinst idet en
af hans bolde blev helt nede og overraskede Michael Pedersen og
Herning blev 19 for 3 da Hamad Zaman efter at havde slået Glen
til en seks blev kastet ud. Det var tydeligt at Herning savnede
Carsten Pedersen der har valgt at være på ferie. Heldigvis fik
Martin og Mogens Christiansen rettet op og især Martin
dominerede med gode slag em da han gik og Mogens blev kastet ud
faldt Herning igennem og endte på 105.

Morten Hedegård
der glider længere ned ad gærdeorden var kun kort tid ved gærdet
før en smuttede igennem
Herning kunne ikke lægge et tilsvarende pres på Glostrup. Og
heldet var heller ikke med Herning da det kneb med at få et
gennembrud. To chancer blev tabt på gulvet og pitchen voldte
ingen kvaler. Det lykkedes at få Peter Poulsen grebet ud men S
Ahmed var i for god form og sammen med Martin Jensen kørte de
sejren hjem. Med nederlaget er Herning blevet hægtet af i
mesterskabsjagten, der i øjeblikket ligner en sag mellem
Glostrup og Svanholm
Glostrups S Ahmed 63*
Det hører snart mere til reglen end undtagelsen, at AB`s og KB`s
kampe flyttes på grund af diverse genvordigheder med fodbolden.
Da AB og Esbjerg kom ud på AB`s anlæg havde fodboldspillerne
totalt sovset området omkring pitchen op, således at der lå en
tyk grød af mudder i infielden Uanset, hvor god vilje spillerne
havde, var det umuligt at spille der.
AB`s ledelse lader fodbolden smadre siden af midten af banerne
ude mod pitchen totalt til, dagen før en cricketkamp. Det kan
venligt sagt henføres til ubetænksomhed - andre kunne finde
andre ord. Tilsyneladende mangler der styring på AB, når klubben
lader sine egne opvisningsbaner ødelægge ved at spille fodbold
på dem i umuligt vejr.
Ishøj lånte sin bane til AB-Esbjerg, der blev til 2 x 45 overe.
Esbjerg
fieldede ifølge sædvanligvis pålidelige vidner ret skrækkeligt
og lagde omkring 6 gribechancer af slagsen, der henføres til det
kvindelige køn, på jorden.
AB sagde tak for tilbuddet og med Bashir Shah (40) i spidsen
lavede holdet på den store tunge bane 181.
Esbjerg satte sit heftigste våben Claus Hansen ind som åbner
formentlig for at udnytte markbegrænsningerne i begyndelsen. Men
det slog bak. Han var hurtigt ude og det blev en lang kamp op ad
bakke for Esbjerg uden rigtig udsigt til lyset. Esbjerg ude for
134 (Ivan Christiansen 31, Asif Kiyani 4/23).
1. division
Denne skribent var bange for, at Skanderborg ville få en kedelig
sæson, fordi holdet ville være for overlegen i 1. division. Han
tog som sædvanlig fejl. Ja - nogen af kampene er kedelige for
Skanderborg, men det af en helt anden grund. Holdet har tabt
stort flere gange.
Men det er altså heller ikke til at forstå, at spillere som
brødrene Mahmood og Chr. Peck, tre spillere, der satses på fra
DCF, ikke kan lave en havleg i bedre sammenhæng i denne række.
I topkampen, hvor Ishøj var på besøg efter "nederen" dagen
forinden i Kolding, startede gæsterne med 182.
Ikke længe efter var 5 Skanderborg gærder ude for 23 - incl.
alle DCF-drengene - og det endte med Skanderborg all out for
117.
Overraskelserne i denne række bliver ved med at vælte ind.
Albertslund plejer at spille nogle kedsommelige kampe mod Køge,
fordi holdet har været overlegent i årevis. Køges indledende 121
antydede ikke, at det skulle blive anderledes. Men Albertslund
ude for 110 (Jørgen Nielsen 3/28).
Hvidovre vandt meget stort over KB II og er synes virkelig at
være ved at komme
efter det. I en 20/20 kamp i løbet af ugen var holdet således
umådelig tæt
på at slå Svanholm, men tabte på sidste bold.
Og så er Ishøj fortsat alene i spidsen - nu med Kolding på 2.
pladsen.
Denne skribent ved ikke rigtig, hvad han skal mene om muligheden
for elitedivsionscricket på Koldings minibane. (Den jyske
skribent bemærkede i Kolding i går de få grænseslag der blev
scoret - grænsen på langs er stor - det er kun til siderne som
er korte)