Michael Pedersen skal styre det danske landshold ved EM
Den danske landstræner Simon Talbot kom i dag frem med et par
artige overraskelser , da han afslørede det landshold, der skal
deltage ved EM på Jersey i dagene 11 til 20. juli .
Holdet er :
Michael Pedersen Herning (anfører),
David Borchersen Glostrup (viceanfører),
Frederik Klokker (keeper),
Bobby Chawla Svanholm,
Henrik Saxe Glostrup,
Omar Hayat AB,
Jacob Larsen Herning,
Rizwan Mahmood Skanderborg,
Carsten Pedersen Herning,
Martin Pedersen Kolding,
Hamid Shah Svanholm,
Zishan Shah Svanholm,
Bashir Shah AB,
Troels Thøgersen Herning.
Hvis Martin Pedersen Kolding kommer i kamp ved EM, vil han blive
Koldings første landsholdsspiller.
Den
største overraskelse er nok, at Frederik Klokker ikke mere skal
varetage anførerhvervet fremover, hvor valget som ny anfører er
blevet tildelt Michael Pedersen Herning.
Om dette overraskende valg siger Simon Talbot ” Siden jeg tog
over i april 2009, har jeg arbejdet med Michael Pedersen som
anfører samt David Borchersen som viceanfører, og dette
samarbejde har stået på siden i vinters, og frem til denne
sommer. Både Michael og David har været meget tæt på mine
dispositioner og den strategi, som jeg har lagt frem. Jeg har
haft en lang samtale med Frederik Klokker om sagen, og han står
100 % bag min praktiske beslutning, som ikke skal forstås som en
degradering af Frederiks anførerevner, men mere i forståelse af,
at jeg af gode grunde, bedre har kunnet kommunikere det nye unge
landshold med Michael og David, da Frederik, jo stadigvæk
befinder sig i England ”
Jørgen Jønsson