Folmer Christiansen blev hyldet på
Lords med ”Lifetime Service Award”

Det
var en meget stolt Herning formand Folmer Christiansen, der
sammen med sin kone Kirsten, stillede op på verdens mest berømte
cricketstadion Lords , for at modtage den meget flotte
internationale ICC-pris ”Lifetime Service Award” i sidste
weekend i England.
Folmer var med sin kone Kirsten, inviteret til den store
hyldest, i forbindelse med en cricketkamp på Lords, hvor ICCs
udviklingschef Richard Holdsworth overrakte ”Lifetime-prisen”
med en flot tale over alle Folmers meritter i de mange år, han
har været involveret i dansk cricket.
Og
det har Folmer på flere fronter, som mangeårig Herning- formand
– 37 år – men Dansk Cricket Forbund har ved siden af nydt godt
af Folmers ihærdige og uegennyttige arbejde både i DCFs
bestyrelse og som manager for landsholdet.
Richard Holdsworth sagde blandt andet i sin tale til Folmer, ”
Du har udført et fantastisk stykke arbejde for både dansk
cricket og Herning Cricketklub, sidstnævnte som formand i 37 år,
hvor ingen job for dig har været for lille. Du har altid
arbejdet hårdt bag kulissen med sponsorer, rejser for holdene
samt alt forefaldende arbejde, og man vil altid kunne se og høre
dig til Hernings kampe både ude og hjemme med det store
crickethjerte du nu engang har. Den største triumf for dig var
nok, da Herning sidste år for første gang blev danske mestre.
Også et stort tillykke til din kone Kirsten, som har været fast
regnskabsfører for Hernings 1.hold i over 25 år”
”Lifetime – prisen” bliver givet til en person, der i mange år
har gjort et stort stykke cricket arbejde både for sit land og
klub, og det kan man rolig sige at Folmer har levet op til 100
%.
Jørgen Jønsson