16 juni 2009 23:17
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER

 

  TWENTY 20 VM I ENGLAND ER NU KLAR TIL SEMI-FINALERNE
 

En overraskelse at New Zealand ikke er med efter nederlag til Sri Lanka



De 8 sidste hold ved Twenty 20 VM i England fortsætter med at imponere alt og alle med at spille nogle både spændende og nærmest ekvilibristiske cricketkampe i et tempo, som får en til at tabe både næse og mund over, at vores kære spil virkelig kan opleves så intens og underholdende.

Når de hårdtslående og teknisk dygtige spillere som Kallis fra Sydafrika, Dishan fra Sri Lanka og hjemmeholdets Kevin Pietersen svinger battet, så måger og duer på Lords flyver bort i stor forskrækkelse, og når den uortodokse Malinga fra Sri Lanka med sin akavede vandrette, men alligevel meget kontrollerede fastbowling smadrer modstandernes gærdepinde med sine bevidste fullpitchere, er der ingen fugle der tør blive på banen selv i outfielden.

Nu er vi desværre nået så langt i underholdningen, at man nu har de 4 semifinalister klar. Sydafrika skal spille mod Pakistan nu på torsdag den 18. juni på Trent Bridge kl. 18.30 og den anden semifinale står mellem Sri Lanka og West Indien nu på fredag den 19. juni kl. 18.30 på The Oval.
Begge kampe bliver vist på Eurosport Player direkte.

I Gruppe E blev England i går nok snydt af regnen, da deres 161 points på de 20 overs mod West Indien blev kortet ned til en target på 80 points på 9 overs, og det ordnede de livlige gærdespillere fra West Indien i den sidste over selv om det samlede kostede 5 faldne gærder.

Flest points i turneringen til dato har TM. Dishan fra Sri Lanka lavet med sine 221 points i 5 innings, men AB. Villiers og Jack Kallis fra Sydafrika giver ham ikke meget efter med henholdsvis 185 og 173 runs. Efter disse 3 hårdtslående herrer kommer de to teknisk velfunderede Kevin Pietersen England og Bravo fra West Indien med 154 runs i deres 4 innings .

De 3 spillere der indtil nu har taget flest gærder er Umar Gul Pakistan 12 for 110 points, Saeed Ajmal ligeledes fra Pakistan med 11 gærder for 112 points og Malinga fra Sri Lanka har også taget 11 gærder – over halvdelen med sine bevidste fullpitcher – for 143 points.
.
Når man har siddet fastnaglet til disse meget oplivende kampe kan man ikke lade være med at tænke på, hvis vores hjemlige talenter ville gøre noget mere ved den fysiske del af spillet – når man ser de meget fysisk stærke spillere fra fx Sydafrika, New Zealand, og Sri Lanka, selv om nogle af spillerne nok virker en kende ”opsvulmet” p.g.a. det meget styrketræning de nødvendigvis laver for at blive så gode i marken, at her kunne vi måske allerede på de forskellige ungdomslandshold forlange lidt mere ihærdighed i den enkelte spillers private træningsprogram, hvis man måtte have et sådant, så kunne vi hurtigt med lidt flid kunne blive bedre, uden at jeg i øvrigt kunne drømme om at sammenligne vores danske cricketkultur med fx Sydafrika eller New Zealands.

Skulle man tippe om hvem der kommer i finalen, ville det nok være Sydafrika mod Sri Lanka. Begge mandskaber er efter min mening de to bedst organiserede hold, men Sydafrika er nok det mandskab, der bedst forstår at koordinere deres bowling og markspil til det fuldendte. Derfor ser man ikke altid helt den samme underholdning i deres kampe, fordi organisationen og deres afvikling af kampene for det meste er i fuld kontrol.

Jørgen Jønsson

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs