I søndags blev der spillet en enkel 1. divisions kamp som
var en regnvejrskamp fra tidligere. Vi har modtaget følgende
omkring kampen Hvidovre mod Albertslund.
Da kampen var blevet fremrykket til en tidligere dato, var
der åbenbart 2 forskellige meldinger. Den ene melding til
holdende Albertslund og Hvidovre og en anden til dommeren
Qamar Khokhar, som mente, at der på nettet havde stået et
starttidspunkt til kl. 11, men eftersom Albertslund og
Hvidovre havde aftalt at starte kampen kl. 10 og formentlig
var det den samme besked, der blev givet til den
dommeransvarlige/nettet og man havde ventet og forespurgt en
dommer til kl. 10.15, valgte man at starte kampen uden nogen
dommere. Det viser sig, at dommer Qamar fandt vejen igennem
buskene ved ca. 10.30 og kunne derefter stå som den eneste
dommer i kampen.
Hvidovre vinder lodtrækningen og vælger at gå til gærdet.
Pga. varmen bliver der aftalt 40 overs kamp. En meget
svingende og lang kastning fra Albertslund og en meget
aggressiv indstilling til slagene fra Hvidovre, ender
Hvidovre på en samlet total på 247 points på 40 overs,
hvilket var en mundfuld. Banen var ikke tæt klippet, men
varmen havde sat sine spor på græsset og derfor kunne der
til tider også noteres grænseslag langs jorden.
Albertslund starter med M. Atif i front, som er kendt for
sine hurtige points, hvilket han også lever optil. M. Atif
bliver uheldigvis dømt ben for, hvor han rammes udenfor off
pinden, som dommeren mente stadig var ude, fordi bolden var
på vej ind til gærdet!!!!. Samme holdning kom til udtryk ved
en senere kendelse også. Dog skulle Albertslund helt ned til
gærdespiller nr. 8 (Shakeel Ahmed) og nr. 9(Waqas Ali), før
der kom en partnership på ca. 100 points og Hvidovre
begyndte at bekymre sig, men endte på en total på 214
points. Hvidovre vandt derved med 33 points.