12 juli 2010 12:03
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17/U19
 SENIOR
 
 
 
 

 

  Første danske cricketspiller kan runde 100 landskampe ved EM på Jersey


 

Carsten Pedersen Herning C.C. bliver sandsynligvis den første i ”klub 100”

Når det unge danske landshold tørner sammen med værtsnationen Jersey på tirsdag, i holdets første kamp ved EM, samler interessen sig i særdeleshed om personen Carsten Pedersen Herning. Vel nok en af dansk crickets bedste gærdespillere gennem tiderne, der ved denne lejlighed, kan blive den første danske cricketspiller, der runder 100 landskampe.

Denne milepæl har taget små 15 år for den 33 årige elegante gærdespiller, som debuterede på landsholdet i 1996.

Carsten Pedersen har scoret 2091 points i den danske landsholdstrøje, med et gennemsnit på 23,76.

Han står for den største danske landsholdsinnings, da han i 1998 i Namibia scorede 197 points i en mammut halvleg hvor han i over 30 graders varme og i en indsats på over 6 timer nærmest måtte slæbe sit bat ud efterfølgende den flotte rekord.

Carsten har prøvet meget i sin lange aktive karriere siden han som kun 15 årig blev udtaget til det danske ungdomslandshold i 1993, hvor han i de 3 første halvlege blev noteret for o points ved dette U.19-EM. Men 2 år senere ved ungdoms – EM i Holland var han sammen med Baljit Singh EMs bedste åbningsgærde og var stærk medvirkende til at det danske hold vandt sølv og kun tabte til England.

Carsten har ved tidligere lejligheder udtalt, at når han valgte cricketspillet, var en af grundene, at han er vokset op med Hernings ungdomstræner gennem mange år Ivan Thomsen som nabo.

”Ivan tog mig altid med til træning, da jeg var lille, og han var altid manden, der sørgede for at jeg kom til kampe og stævner i weekend efter weekend”, har Carsten udtalt.

På seniorlandsholdet har han siden hen bevist, at han mange gange har kunnet bære en gærdeside i modvind, og er samlet pointmæssigt set kun blev overgået af holdets tidligere anfører Frederik Klokker.

Carsten er en mand med sine meningers mod, og det er ikke altid han har været enig med sine respektive trænere, i den måde der nu skulle spilles på. Men altid har han været præget af saglige og konstruktive tanker omkring afviklingen af landsholdets kampe, og de muligheder der nu engang eksisterer, for en cricketnation, der ikke altid har haft og fået de muligheder der skal til.

Carsten befinder sig lige nu i en international gærdespillers bedste alder, og ingen tvivl om, at ikke mindst han, sammen med Frederik Klokker, bliver det vigtige led på det unge hold, i bestræbelserne på at få nogle gode resultater ved dette kommende EM på Jersey, der starter på tirsdag.

Vi er nok mange, der krydser fingre for at Carsten Pedersen får sine 100 landskampe og måske en sejr i gave på tirsdag mod Jersey.

Jørgen Jønsson

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs