06 juli 2009 22:09
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER

 

  Forynget dansk landshold udtaget til Nordic Cup Twenty 20 i Brøndby
 

Det  ”nye” landshold skal under ledelse af Simon Talbot forsøge at blive nordisk mester

Det bliver et noget forandret landshold, der skal forsøge at blive nordisk mester i Twenty 20-cricket , når den første bold bliver bowlet nu på lørdag den 11. juli kl. 14.00 på Svanholm Park.

For de meget cricketinteresserede skal det lige understreges, at før omtalte Nordic Cup begynder lørdag eftermiddag, vil den danske Twenty 20 finale blive afviklet om formiddagen kl. 11.00. Finalen bliver mellem Herning og vinderen af tirsdagens kamp mellem Glostrup og Nørrebro.

Når vi igen vender os mod den første rigtige nordiske turnering i cricket nogensinde, bliver det naturligvis meget spændende at følge det noget foryngede landshold og den nye ledelse under Simon Talbots kyndige viden.  Det bliver således første gang i mange år, at det danske landshold ikke bliver styret af Peter Palle klokker, der er den danske træner der længst har ledet det danske landshold.

Af nye ansigter falder et par spillere stærkt i øjnene . Der må være mange der undrende vil spørge, hvem er Daniel Nielsen ?  Det er faktisk vores gamle landsholdsanfører Troels Nielsens søn, der har fået sin cricketlærdom i New Zealand, han har dansk pas og er lige flyttet til Danmark og spiller for KB. Den der skriver disse linjer har ikke set Daniel spille, men hvis han er i besiddelse af sin faders højde og drøjde, vil hans hurtige bowling ganske givet gøre sig mod vores nordiske venner.

Men også Michael Jeppesen, Glostrups mangeårige keeper og hårdtslående gærdespiller har fået chancen på det danske landshold – han er vel også velegnet til Twenty 20 cricket, hvis han har heldet med sig.

Det danske Twenty 20-landshold har fået følgende udseende :

David Borchersen Glostrup (anfører), Zishan Shah Svanholm, Hamid Shah Svanholm, Max Overgaard Svanholm, Yasir Iqbal KB , Rizwan Mahmood Skanderborg, Bobby Chawla Svanholm, Michael Jeppesen Glostrup (keeper), Bashir Shah AB, Henrik Saxe Glostrup, Jacob Larsen Herning, Daniel Nielsen KB, Troels Thøgersen Herning, Omar Hyatt AB.

Coach  Simon Talbot

 

Kampprogrammet er :

Lørdag  kl. 14.00  Finland – Danmark                      Sverige – Norge

Lørdag  kl.  17.30  Danmark- Norge                        Finland - Sverige

Søndag  kl. 10.00  Danmark – Sverige                     Norge – Finland

Søndag  kl.  13.30  Finale                                         3- 4 plads

 

Jørgen Jønsson

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs