Nordmændenes gode organisation i marken blev en afgørende
faktor
Efter at have slået Sverige i formiddagens indledende kamp,
hvor Sverige scorede 114 for alle, Bashir Shah 4 gærder for
24, Danmark passerede for 5 gærder Troels Thøgersen 30 og
Zishan Shah 27, gjaldt det Norge i eftermiddagens finale.

En
af tilskuerne til Danmark-Norge - iøvrigt en CBS-spiller var
nygift. Her ses han forfra
Norge battede først, og efter gårdsdagens aggressive spil,
startede nordmændene noget mere behersket i finalen.
Taktikken med at starte med slowbowleren Bashir Shah sammen
med David Borchersen viste sig at være en god ide, og selv
om det danske hold havde 3-4 drop i marken lykkedes det at
holde scoringstempoet rimeligt nede. Det norske hold
sluttede med 144 for 9 gærder på de 20 overs.
Henrik Saxe fik efter sine mareridts overs i går mod
nordmændene revanche i dag. I dag bowlede han væsentlig
bedre og farligere, og tog 5 gærder for kun 17 points.
Det danske hold åbnede med Zishan Shah og Troels Thøgersen,
og fik faktisk en udmærket start på halvlegen, hvor de to
spillere havde en runrate på 7-8 pr. overs.
Troels Thøgersen (34 runs) der er født til dette Twenty
20-spil forsatte sit gode og offensive spil fra dagen før,
og Zishan Shah lavede 25. Så langt, så godt. Efter de 10
første overs havde vi 78, men så røg der nogle gærder på
midten samtidig med at vi ikke formåede at lave grænseslag
efterfølgende.
Vi må erkende, når de norske gærdespillere i de to kampe
angreb vores kastning, var der mere kraft og saft over deres
spil end vores.
Det kostede nok sejren i finalen, at vores midtergærder ikke
var i stand til at lave det nødvendige grænse slag i de
sidste 7-8 overs, hvor det danske hold skulle score over 10
points pr. over.
Oven i købet skulle vi de sidste par overs lave 15 points
pr. over, og hvis vi ikke havde fået de ekstra 6 points for
langsomt afvikling fra nordmændenes side , var denne kamp
ikke blevet spændende.
I den sidste over skulle Bobby Chawla og Rizwan Mohammad
score 15 for en sejr, det lykkedes kun at lave 10, og Norges
sejr blev på 4 points.

Når man efterfølgende skal vurdere forskellen på det norske
og danske hold, kan man i dagens finale konstatere, at den
norske markopstilling stod bedre til deres kastning, og når
vores gærdespillere skulle forcere, ramte vi for det meste
deres markpositioner.
Det var nogle glade nordmænd, der fejrede den nordiske sejr
med forståelige jubelscener og hvor der blev svinget med det
norske flag inde på banen hvor deres supporters bestormede
de norske spillere.
DCFs formand Thomas Kentorp hyldede de nordiske mestre Norge
og overrakte den norske anfører vinderpokalen og
efterfølgende uddelte han ros til alle de 4 nordiske lande
for et godt stævne.
Et sådant stævne, hvor man prøver at få mere gang i det
nordiske cricketsamarbejde bør efter min bedste
overbevisning være støtteværdigt hos vores internationale
forbund ICC.
I kampen om 3-4-pladsen vandt Sverige over Finland.
Jørgen Jønsson

De
fire deltagerhold ved det første nordiske mesterskab.
Danmark til venstre, derefter Sverige, Norge OG Finland

De
norske vindere