Vores unge talenter skal ud og udfordres hvis de skal
blive bedre
Når man kigger på U.17.landsholdets resultater fra EM i
Irland, står det ikke så dårligt til endda, kan man vel i
sit stille sind have lov at konstatere.
Så langt så godt. Men vi ved jo godt, at skal vi gøre os mod
de 3-4 bedste nationer i Europa, som vores A.landshold
stadigvæk dyster mod, så skal der andre og bedre boller på
suppen.
De helt unge vil have svært ved at udvikle sig ordentligt i
det hjemlige turnerings cricket. Vores bedste række er på en
bred front simpelthen ikke stærk nok til at vores unge
talenter nødvendigvis får de ”øretæver”, der skal til, hvis
man skal blive bedre internationalt. I den nuværende
elitedivision vil de fleste unge talenter ind i mellem - med
en bare nogenlunde rimelig forberedelse – kunne gøre sig på
bedre plan i dansk cricket, og det giver mange af disse
talenter en forkert opfattelse og indstilling som gør, at
flere af disse såkaldte talenter allerede har ”Smøget ”
kraven langt op i nakken med tro om, at nu kan de klare hele
den internationale cricketverden uden at optimere deres
fysiske og tekniske tilstand.
Spørg spillere som Frederik Klokker, Amjad Khan, Thomas
Hansen og Søren Vestergaard hvad der egentlig skal til.
Vores unge talenter ville straks blive nødt til at revidere
deres opfattelse mht. det nødvendige arbejde samt bedre
cricket i udlandet, der vil være nødvendigt, hvis vi skal
udvikle vore hjemlige unge og følge med de andre nationer.
Det bliver ved gud ikke nemt, med det aktivitets niveau de
andre har gang i.
Da jeg havde med elitearbejdet at gøre, ansøgte vi flere
gange Team Danmark om støtte til at de unge talenter kunne
komme til udlandet og udvikle deres cricketspil. Jeg fik
altid det noget mærkværdige svar, at man ikke ville støtte
danske idrætstalenter der skulle til udlandet og spille.
Team Danmarks begrundelse var, at man så gjorde den danske
turnering ringere. Mig bekendt har man i mange andre
idrætsgrene, som Fodbold, Ishockey, Håndbold, Bordtennis
m.m. haft stor succes med at sende talenterne ud, og hvor
mange er kommet hjem og har gjort de danske elitedivisioner
bedre og mere attraktive.
Så vidt jeg er orienteret, har Team Danmark på dette punkt
ændret opfattelse. Måske skulle DCF prøve at komme ind i
varmen igen i form af et støttekoncept, der netop handlede
om at sende unge til udlandet med henblik på deres
nødvendige elitære udvikling.
Hvis vi vender tilbage til det nylig afviklede U-17-EM i
Irland, er der vel 4-5 spillere, der måske om et år eller to
skal prøve kræfter på det danske A-landshold. Der vil
formentlig blive tale om en foryngelse på en del pladser,
når VM-kval i Dubai er overstået, hvis vi da ikke lige går
hen og kvalificerer os til A-VM.
Jeg nævner her spillere, som alle hedder Ahmed til
efternavn, som kunne være mulige emner til et kommende
A-landshold : Shehzad fra Glostrup, som blev dansk topscorer
ved U-17-EM , som tidligere ungdomstræner for ham, kender
jeg hans gode psyke og spil (hans broder Aftab kunne også
være en mulighed ), Taha fra Svanholm, som allerede har
været ude i Australien for at prøve forskellen, og Ali
Imtiaz fra KB, som øjensynlig har det der skal til, for at
blive et solidt åbningsgærde, hvis han vil optimere sin
fysiske tilstand og forbedre sin hurtighed. H. Shah fra
Svanholm ser også ud til at kunne gøre sig som allrounder på
bedste plan.
At det ikke kun er ”Ahmeder” , der er talentfulde og har
muligheder for på sigt at kunne spille sig på det danske
A-landshold er Christian Peck- Thorsted, Kasper Blumenau, og
Lars Flemming Boldt beviser på, hvis de vil ofre det der
skal til, for at blive gode nok.
Jeg er klar over, at det vil skurre i visse klublederes
ører, og nogle vil sige, vi har jo før prøvet at ofre på
talenterne, og så holdte de op året efter. Jeg ved heller
ikke hvor de økonomiske midler skal komme fra, men skal vi
følge med i den skarpere konkurrence, der nu allerede er en
realitet – man forventer i nogle år fremover at modtage
større økonomiske midler fra ICC, så var her måske også en
mulighed.
Jørgen Jønsson
