09 juli 2008 22:39
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  MCC  HAR  FLEST MEDLEMMER MEN MANGLER  EN KVALITETSDOMMER
 

Som referent og fotograf Peter Power lidt diplomatisk beskriver i sit indlæg over kampen i dag, mellem det danske landshold og MCC, var især den dansktalende engelske MCC-dommer igen i dag så ringe, at han nærmest formåede at ødelægge en ellers god cricketkamp.

For at sige det lige ud, det kan godt være at MCC har flest medlemmer i verden, men hvis den store klub også har et stort rekrutterings underlag af dommere, så må de næste gang de besøger Danmark meget gerne udpege de lidt bedre.

Som mangeårig træner har jeg altid sagt til spillerne, vi gider ikke høre på alle de dårlige beretninger om de til tider umulige dommere og deres kendelser.

Om det er fordi man er blevet så gammel i gamet, at man pludselig giver spillerne ret og oven i købet gør det på skrift, skal jeg ikke helt kunne sige, men denne MCC- dommer var simpelthen et nummer for besynderlig. Man kan som dommer altid – lige som spillerne – lave et par fejl i løbet af kampen.. Men i dette tilfælde havde man det indtryk, at den engelske dommer var fuldstændig ligeglad og skånselsløs i sin dommeradfærd og at han alene dømte efter sine egne eller efter hans eget udsagn MCC-reglerne. Her gik man og troede, at vi stort set havde fælles cricketregler, indtil denne ”selfmade” engelske dommer gjorde sin entre på de danske baner.

Tilbage til kampen hvor englænderne, efter Powers referat, vandt fordi de havde de bedste spinnere. Her tillader jeg mig at tilføje, dommerens indflydelse var heller ikke så ringe endda.

Henrik Saxe bowlede med god fart og længde og var billig i sit første spell, men han må blive bedre til at slutte sine overs af.  David Borchersen og Morten Hedegaards pacebowling var rimelig tæt og billig.

Af slowbowlerne virkede Michaeæl Pedersen meget varieret og alligevel konstant og var især over for lefthanderne svær at score på. Markspillet var i det store og hele godkendt, især var det imponerende at følge veteranen Morten Hedegaards fielding.

Da vores  normale anfører Frederik Klokker er forhindret i at spille disse kampe mod MCC. fungerer viceanfører Bobby Chawla i stedet. Det virkede udmærket lige bortset fra, at man måske godt kunne have tænkt sig , at både Michael Pedersen og han selv, var gået en smule før ind i kasteangrebet.

Åbningsgærdet Max Overgaard og Michael Pedersen startede udmærket indtil Michael bliver bowlet ud.  Efterfølgende laver Max og Søren Vestergaard en god gærdestand.  Søren bliver dømt ben-for efter at have spillet en fin halvleg  på 45 points.  Efterfølgende kom nogle ærgerlige gærdefald hvor imellem flere af dem som nævnt virkede lidt mystiske.

Efter vi var ”knækket” på midten i vores halvleg lykkedes det de sidste gærde at pynte lidt på resultatet.  Måske lidt symptomatisk for kampen ,faldt Henrik Saxe i et forsøg på et hurtigt løb med Bobby Chawla, og lå hjælpeløs og lidt skadet, uden at kunne nå ned til det andet gærde. Englænderne nænnede faktisk ikke at bryde gærdet, men man enedes om at slutte kampen her.

Vi må og kan batte bedre i morgen, og det var måske bedst, hvis vi kunne komme til gærdet først .

Jørgen Jønsson 

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs