Det har været positivt at opleve den danske landsholdstrups
opadgående kurve på det seneste , hvor de fleste vitale
punkter af det nok så vigtige højere og nødvendige niveau,
der gerne skulle kunne føre os tættere på de lande vi gerne
vil sammenligne os med, er kommet lidt nærmere.
Hollandskampene og nu efterfølgende de to landskampe mod
Kenya, har efter min mening vist, at landsholdsledelsen har
fået lavet et ”team”, der kan lide at være sammen i et godt
kollektiv og samtidigt har formået at få forbedret de
punkter, som man har haft det lidt svært med.
Her tænker jeg rent elementært på det, at have vilje til at
batte alle overs i kampe mod bedre hold. Jeg er på det rene
med, at Kenya af mange blev betegnet som værende et ret
svagt hold, hvor værdien af deres besøg oven i købet blev
sat i tvivl. Til dette er der at sige, at nok vandt vi
overbevisende begge kampe, og rent teknisk på flere punkter
var kenyanerne måske ikke lige efter ”frk. Jensens kogebog ”
blandt andet havde de generelt svært ved at cutte og i det
hele taget at være tæt på bolden, men det er nu engang deres
spillestil. Jeg påstår erfaringsmæssigt, at hvis et dansk
landshold ude i Kenya mødte det samme hold, ville vi få
nogle helt andre og nok tætte kampe.
ICC har i dag offentliggjort en 27 mands Kenya - trup med
henblik på en ” one-day series mod Bangladesh senere på
måneden, og her er 12 af de 15 spillere, der var med i
Danmark på Kenya – A med. . Dette kan man opfatte hvordan
man vil, men det understreger vel også at holdet var bedre
end som så.
Når man kigger på landsholdets gærdeside, kan man dele den
op i to kategorier. Holdet har i øjeblikket 3 spillere, der
er noget mere ”bekendt ” med at spille på græs, og det er
Frederik Klokker, Johan Malcolm og Thomas Hansen.
Sidstnævnte spiller jo ikke tilnærmelsesvis lige så meget på
græs som de to andre, men Thomas har tilegnet sig den gode
evne, at forstå teknikken med at spille enere og straffe den
løse på græs.
Lige efter kommer der et par unge spillere, som nok ret
hurtigt skal komme i samme kategori , og det er Zishan Shah
og Michael Pedersen – sidstnævnte spiller som bekendt for
MCC og har derfor en god mulighed for at gå i Frederik
Klokkers fodspor, i oplæringen på græs.
Den 3 kategori, det er de unge spillere, der ikke har
spillet så meget på græspitche, men ind imellem klarer det
på deres boldøje og gode håndled. Her kan umiddelbart nævnes
spillere som Hamed Zaman, der spillede en underholdende og
flot innings i den anden kamp mod Kenya, men også spillere
som Gerrit Muller, David Borchersen og Anders Rasmussen, er
folk, der i gode øjeblikke kan vende en kamp til deres holds
fordel. Men her er det nødvendigt med noget mere rutine så
også disse spillere kan få den fornødne forståelse med at
administrere deres spil på græs.
Vores markspil og kastning er generelt også blevet hævet, og
når fx Thomas Hansen og Henrik Saxe er ”fit”, har vi her et
meget ”giftigt” pacebowlerpar, der vil kunne volde de bedste
gærdesider store kvaler med den variation der nu engang er i
dette par. Der til kommer Niels P. Kopperholdt og de helt
unge Hamed Zaman, og Zishan Shah der alle vil være
kvalificerede afløsere i et kasteangreb, hvor modstanderen
har været hårdt presset af åbningsbowlerne.
Efterfølgende må vi så håbe, at Bobby Chawla kommer i orden
til EM, og så har vi måske den allerbilligste slowbowler og
joker i Anders Rasmussen og må heller ikke glemme Johan
Malcolms farlige off spinnere . Altså en kasteside der på
papiret og i praksis er et meget varieret og velkoordineret
angreb.
Vi er som nævnt inde i en god periode med dette på mange
måder ”nye” landshold, og vi skal nok vinde kampe ved EM
senere på sæsonen samt ved VM-kval . til næste år, hvis
holdet får de nødvendige opgaver og tid, der skal til hvis
vi skal videre.
Jørgen Jønsson
