|
|
|
 |
|
 |
|
lokal todagescricket |
U- 19 bedre end U-23 til to-dages cricket
67 til Michael Termansen
Man skulle mene, at når man spiller en firehalvleges kamp
ligesom testkampene, så er den uafgjort, hvis man ikke får
et resultat en afsluttet kamp.
Men sådan er det skam ikke, når man taler om de officielle
regler for todages cricket. Her vinder man, selvom man kun
vinder efter første halvleg – og selvom man spiller videre.
Sådan var det nu også i ”gamle dage” i dansk cricket, da man
spillede fire halvlege fra kl. 9.30 til 19.30 men de fleste
af dem, der spillede det, kører vel på sidste omgang selv på
fortyholdene.
Men dansk cricket fik altså lejlighed til at genopfriske
disse regler og at lære de nærmere regler om, hvordan man
spiller todages cricket, f.eks. i Minor county turneringen i
England og i klubturneringer i Australien og New Zealand, da
U-19 og U-23 mødtes på græspitchen på Svanholm Park.
Læsere af denne side vil vide, at U-19 startede to dages
kampen i går med at score 291 all out på stort set alle
disponible overe ( 79).
I dag var det så U-23 holdets tur. Det var vel ikke helt
uventet, at U-23 trods fysikken til forskel ikke kunne lave
flere. De var all out for 239 på 56 overe. Som reglerne
tilsiger fortsatte man, og kampen sluttede med en times
batting for U-23, der scorede 72 for 3.
Som på førstedagen endte spinnerne med at køre løs på den
lidt mere varmemæssigt behagelige dag end den første.
Legspinneren Kashif Querishi fra KB kørte 12 overe af på
stribe (3/56), offspinneren Bilal Khan 10 på stribe (1/31)
og af andre nævneværdige kasteresultater var Zishan Shah,
Svanholm 2/43 på 12 og Aftab Ahmed, Glostrup 3/34 på 10
overe.
Og så til gærdespillet: De to første ude for 1 efter 3
overe, Anders Leiberg, Svanholm (32) og Omar Hayat,
Albertslund (28) stabiliserede og der blev fulgt godt op af
Hamid Zaman,. Esbjerg med 31 og ikke mindst Michael
Termansen, Herning med 67. Det er vist længe siden, at han i
den grad har været i focus – og så længe.
Den efterfølgende lille del af en anden halvleg (72/3) til
U-23 (Usman Anwar, KB 26x) blev afviklet i udmærket
koncentration.
Landstræner Peter Palle Klokker sagde efter kampen, at han
var godt tilfreds med de to holds indstilling og især
imponeret over, at U-19 kunne batte så længe og så
koncentreret som de gjorde på 1. dagen.
Lad os se om denne todages kamp skal blive stående i
historien som et kuriosum – eller som en kampform, som
diverse eliteudvalg finder passende for træningskampe
fremover.
En ting kan man sige om den: Den kræver god tid og udsigt
til et langt liv !!!!
25 overe fra en kaster, 91 til Mahmood
U-19 og U-23 holdene startede måske / måske ikke en ny æra i
dansk cricket i dag på Svanholm parks græspitch. De startede en todages kamp efter de officielle
todagesregler. Lederne for kampen Martin Jensen og Jacob Larsen refererer
fra den drønhede første dag således:
- U 19 valgte lodtrækningen og valgte fornuftigt at gå til
gærdet, siger Martin Jensen og fortsætter Hamid Zamaan og
Siva Kumaran bowlede rimeligt tæt og nød den nye bold og at
endagesudenomsreglen ikke gælder i todages cricket. F.eks
kastede de begge 4 maidenovere indenfor de første syv overe.
Åbningsgærdet Zishan Shah og Kasper Blumenau spillede
fornuftigt og holdt battet fra de skæve bolde.
Efter 19 overe blev Blumenau løbet ud og ind kom dagens
dominator Rizwan Mahmood fra Skanderborg. Sammen præsterede
Zishan og Mahmood en rimelig gærdestand førend Zishan gik
(46), men Mahmood fortsatte og spillede nogle nydelige slag
og valgte med stor tålmodighed de løse bolde til at score
grænseslag på.. Han endte med 94 - og han stod inde i 50
overe. Det er noget af en spiller, Skanderborg her har fået
fra Århus.
De øvrige bidrog med lidt (Kashif Quereshi 22) og gjorde det
iøvrigt fornuftigt.
Alle var ude 291 på 79 overe. - og det var så den dag.
U-23 holdets kasteangreb forstærkes af nogle U-19 til deres
kommende tur til Irland - og det er nødvendigt, for de havde
det svært.
En maratonkasteindsats, der ikke har set sin mage i dansk
cricket i årevis, blev leveret fra Omar Hayat, der stort set
besatte den ene ende hele dagen. Han kastede 25 overe med et
enkelt mellemrum og endte med 4 for 78 med 5 maidens. En
aldeles udmærket præstation. Hamad Zamaan bowlede også OK,
men uden det bid, han får fra en kunst-pitch (1/46 på 17).
Skal man vurdere dagen, siger Martin Jensen, så må man sige,
at U-23 havde svært ved holde interessen i marken. Det er
nok for svært for unge spillere at omstille sig til, hvis
man har spillet one-day hele sit liv. Men dagen gav
værdifulde udfoldelsesmuligheder for et par gode
gærdespillere, der forhåbentlig er blevet bedre af det og er
forsøget værd, slutter han.
 |
|
 |
 |