06 januar 2010 23:47
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17/U19
 SENIOR
 
 
 
 

 

  Cricket er nu en olympisk sport
 
Vigtig beslutning for cricket i mange lande

Nu er det officielt. I et brev, som Dansk Cricket-Forbund modtog i dag, fra ICC -  crickets internationale forbund – meddeles det, at crickets foreløbige anerkendelse som en olympsk sportsgren, som blev givet i 2007, blev bekræftet på det internationale olympiske komites mode i København. Cricket er dermed  fuldt anerkendt som en olympisk sportsgren.

Crickets plads i IOC er indtil videre svarende til andre olympiske forbund, der er anerkendt undet det olympiske charter, men indtil videre ikke deltager i de olympiske lege.

Så længe ”anerkendt” international cricket kun bestod af tests varende 5 dage, var cricket ikke en reel mulighed som en olympisk sport. Efter indførelsen af en-dages cricket som en anerkendt form har cricket været længe om, at komme i gang med at søge optagelse i IOC. Det har ikke rigtig haft de store landes interesse. Det har skabt problemer for cricketforbund i mange lande, f.eks. Sverige, hvor der stilles krav om enten et urealistisk højt medlemstal eller olympisk medlemskab (omkring 3.000 aktive)  for at blive medlemmer af det svenske idrætsforbund. Derfor har svensk cricket ikke kunnet optages i  idrætsforbundet  og har derved ikke haft mulighed for støtte. Sådan er situationen også i andre lande – og de har uden tvivl presset på for at det internationale cricketforbund skulle komme i gang med en optagelsesansøgning..  

 Efter 20/20 cricket er blevet så populært er der en reel mulighed for at få indpasset cricket i legene – og det arbejdes der på. Første gang vil cricket blive spillet som en ”prøveidræt”.

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det måske ikke er lige vekomment i ICC, hvis et guldæg som 20/20 cricket skal deles med IOC - de olympiske leges arrangører. Men hvor nødigt de store lande end ville, har der ikke været nogen vej udenom  efter at cricket besluttede at blive en global idrætsgren. Så den drøm, dansk cricket havde, da vi for mere end 50 år siden fik vores eget forbund, er nu blevet til virkelighed og kan blive vigtig på mange fronter.

I øvrigt har cricket skam været på det olympiske program.

Ved sommeroplympiaden 1900 var det forventet, at England, Frankrig Holland og Belgien skulle have deltaget. De to sidstnævnte lande trak sig ud og et britisk hold fra Devon & Somerset Wanderers Cricket Club  og et fransk hold hovedsagelig bestående af brtiske statsborgere boende i Paris spillede en kamp. Formentlig var de ikke vidende om, at de deltog i de olympiske lege og først i 1912, da den olympiske komite mødtes, blev kampen anerkendt som den hidtil eneste olympiske cricketkamp.

S.Nissen

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs