Albertslund praler med at være en grøn og miljøbevidst
kommune. Man må da håbe for kommunens renomme, at dens
fjernvarmesystem går på solvarme eller halm, for det
københavnske sluspil for pulje B og C`s vedkommende blev
afviklet i en hal, der engang hed Roholm-hallen, med nu
hedder Herstedøster-hallen (er det bedre?), hvis varmegrader
var mere end tropiske.
Det havde sin virkning på aktørerne, der særligt i stævnets
første kamp var helt oppe over det røde felt og inde i det
maniske. Anden kamp var roligere og tredie kamp og dermed
finalen aldeles sløv.
Der kan ikke have været ret mange, der har råbt og skreget -
ikke mindst til den heldigvis meget apatiske domme Glenn
Larsen - som især Hvidovre, der vandt indledningsvis 117-92
over Ishøjs trediehold. Bagefter fejrede Hvidovre det som
havde de vundet et VM.
Mere behersket var stemningen , da Ishøj II slog Svanholm II
i den anden semifinale med 121-106.
I finalen mistede Hvidovre sine bedste folk hurtigt og Ishøj
vandt ubesværet.
Dermed
bliver repræsentanten for de to rækker Ishøj II i
slutspillet om senior-SM, der afvikles i Schneekloth-Hallen
søndag d. 21. marts kl. 14.00 efter følgende program:
kl. 14.00 Albertslund - Ishøj II
kl. 15.00 AB - Svanholm
kl. 16.00 Finale