|
|
|
 |
|
 |
|
CRICKETSPORTENS
ÅRS – KAVALKADE 2009 Af Jørgen Jønsson |
Igen i år genopfrisker DCFs hjemmeside for interesserede
cricketfans året der gik. Det kan godt være, vi har glemt et
par begivenheder, men enten har vi ikke ment dem spændende nok,
eller også er de simpelthen gået os øjne og næse forbi. Der
ligger hverken skumle eller andre mærkelige motiver bag, hvis vi
skulle have glemt noget væsentligt.
Januar :
|
6 |
DCFs formand Thomas Kentorp skriver blandt andet i sit
nytårsbrev, at Økonomien i ICC trods finanskrise og
aflyste turneringer i bla. Pakistan og Indien, er så
stærk, at der stadigvæk uddeles større og flere midler
ud til de associerede lande, og det nyder vi godt af i
DCF, hvor vi netop har indsendt vores strategi – og
handlingsplaner. |
| |
|
|
7 |
Ishøj CC præsterede et vaskeægte hattrick ved sæsonens
første cricketstævne nemlig Ishøjs eget drenge –
indendørsstævne, ved at vinde turneringen for 3 år i
træk.

Ishøjs
lille slowbowlertalent Adeel Akhtar |
| |
|
|
13 |
Så var det tid for Køge KKs traditionelle lilleputstævne
der blev afviklet for 32 gang, og det blev AB der vandt
finalen over Svanholm. |
| |
|
|
22 |
Niels Bagh blev
udnævnt af ICC til Elite Umpires. Dansk cricket og Niels Bagh kan nu bryste sig
med at have fået en anerkendt international dommer, og Niels har allerede været
i ilden ved større mesterskaber og ODI-kampe. |
Februar
:
|
2 |
DCFs næstformand Ole
Mortensen meddeler, at han fratræder jobbet uden for tur. Ole begrunder
beslutningen med, at han fremover kun ønsker at beskæftige sig med de mere
direkte cricketrelaterede opgaver. |
| |
|
|
8 |
Der blev i weekenden afviklet et kvindetræf på Vejle
Idrætshøjskole, og det blev en stor succes for alle
deltagerne. Der blev tændt en ny gnist, der nok for de
flestes vedkommende næsten var forsvunden. Træffets
overordnede stemning var begejstring. Målet med dette
træf var at skaffe en kvinde/pige –række med i alt 4
hold til den kommende udendørssæson. |
| |
|
|
14 |
DCF arrangerede
uofficielle inde-miniput- DM i Køge-hallerne med deltagelse af 8 hold.
Arrangørklubben Køge var så ubeskeden at vinde
mesterskabet foran Svanholm. |
| |
|
|
18 |
Landstræner Peter Palle Klokker har udtaget det danske
VM-hold til World Cup i Sydafrika, og holdet fik
følgende udseende :
Frederik Klokker (anfører og keeper), Michael Pedersen,
Carsten Pedersen, Søren Vestergaard, Thomas Hansen,
Bobby Chawla, Bashir Shah, Henrik Saxe, Mickey Lund,
David Borchersen,Max Overgaard, Morten Hedegaard, Rizwan
Mahmood, Rohit Kanaiya.
Danmarks første kamp er mod Afghanistan den 1. april. |
| |
|
|
20 |
Amjad Khan har nu for alvor fået chancen for at få sin
debut på det engelske testhold, når den 4 test den
26.februar går i gang. De engelske medier melder Andrew
Flintoff skadet, og man har hidkaldt både Ravi Bopara og
Amjad Khan, som begge var med ”England Lions” i New
Zealand, til West-Indien. |
Marts
:
|
1 |
Det mest opmuntrende ved dette års repræsentantskabsmøde
på Svanholm Park var vel egentlig, at DCFs formand
Thomas Kentorp kunne meddele, at vi igen i år kommer ud
med et godt og fornuftig regnskab, der danner en god
grobund for de kommende opgaver i forbundet. Årets
Thomas Provis – pokal gik til Morten Hedegaard, medens
FIBs ungdomsleder – legat fortjent gik til Niels
Bindslev KB. På mødet blev Lars Hansen Svanholm valgt
som DCFs næstformand i stedet for Ole Mortensen, der
tidligere på året havde bebudet sin afgang.

Niels Bindslev modtager FIBs ungdomslederpokal |
April :
|
13 |
Det danske landshold
afsluttede et noget trist World Cup i Sydafrika med et nederlag til Oman.
Typisk for denne turnering, hvor flere af nøglespillerne var mere eller mindre
skadet under turneringen var det også at i denne sidste kamp, fik vi faktisk en
udmærket start, hvor brødrene Michael og Carsten Pedersen lavede en flot
gærdestand på over 100 points, Men det lykkedes heller ikke i den sidste kamp at
smage sejrens sødme.
Efter kampen udtalte landstræner Peter Palle Klokker ” Jeg
er naturligvis dybt skuffet lige som spillerne, og jeg vil gerne have nogle dage
sammen med min medtræner Niel Foster, for tilbundsgående at gå tingene igennem,
inden jeg går ud med en endelig evaluering.
Senere på måneden valgte
landstræneren at beskytte sine spillere, og sagde at man godt måtte ”skyde” på
ham, men han ville i hvert tilfælde ikke begynde at klandre sine spillere, som
han udtrykte, havde gjort det optimale de kunne, men mente samtidig, at dette
resultat måske også var et bevis på, hvor meget der fremover skal til, for at
være med fremme, og disse midler og aktiviteter har dansk cricket nok ikke til
rådighed som de fleste andre modstandere. |
| |
|
|
14 |
Ildsjælen
Folmer Christiansen fylder 70 og blev fejret med biksemad fra slagtermester Gøttsche.
Næsten halvdelen af sine 70 år har Folmer Christiansen været formand for Herning
Cricketclub. Han har været stærkt medvirkende til at hæve klubben fra at være
ved at lukke til en af landets største og mest velfungerende klubber. Foruden
det store arbejde Folmer har lagt i klubben, er der næsten ikke den post, inden
for idrætten i Herning, som han ikke har bestridt.

Folmer venter på sin fødselsdags-biksemad |
| |
|
|
23 |
Det var med stor
sorg, at vi i DCF modtog meddelelsen om, at Jan Ribel var afgået ved døden i en
alder af kun 64 år. Jan Ribel fik sin cricketopdragelse i Akademisk Boldklub på
den gode gamle bane på Nørre Alle i 1950èrne. Han spillede tæt på 300
kampe for klubben i en periode på over 15 år, og flyttede efterfølgende til
Sønderborg, hvor han spillede for klubben der, inden den lukkede. Jan var
ligeledes i en årrække holdleder for landsholdet i midten af 1990erne. Senere
blev Jan præsident i Dansk XL Club, hvor han også som aktiv spiller deltog i XLs
Kampe og ture til England og Holland. Dansk cricket har mistet en trofast leder,
spiller og cricketentusiast. Vi vil huske Jan Ribel for hans engagement og altid
gode humør, skriver DCFs formand i en nekrolog. |
| |
|
|
30. |
Glostrup CC fyldte
50 år med maner. Klubben fejrede sit jubilæum med et brag af en fest på den
femstjernede Glostrup Parkhotel. Formanden Michael Olsen gennemgik historien fra
den beskedne start, hvor Eigil Damsgaard og Knud Petersen tog initiativet til at
bryde ud af den 2 år gamle cricketafdeling under GIC. Eigil Damsgaard, der var
formand fra 1959 til 1970 overlod tøjlerne til Thor Jensen, der efter en lang
formandsperiode overlod roret til sin ”lærling” Ole Roland, der vist nok er den
formand i klubben der har siddet længst, indtil hans afløser Michael Olsen tog
over.

Klubbens næstformand Alex Olsen udnævnte to garvede Glostrup profiler til
æresmedlemmer – Steen Thomsen og Ole Roland blev begge behørigt hyldet – Steen
Thomsen, der ikke bare har varetaget kasserer jobbet i mange år, men også
administreret kastningen i klubben i den ene ende i en menneskealder, og Ole
Roland, der som nævnt i 17 år har bestridt formandsposten . Begge fik gaver og
stor applaus fra gæsterne på den festlige aften. |
Maj :
|
9 |
Glostrups
forsvarende mestre måtte allerede i holdets anden kamp indkassere sit første
nederlag. Et stærkt forbedret Herninghold besejrede Glostrup med 15 points og
ser ud til at ville blande sig i toppen i årMed de to brødrepar
Hedegaard og Pedersen er Herning yderligere blevet forstærket med Hamad Zaman,
hvilket gør jyderne til et meget bredt hold med store muligheder. |
| |
|
|
15 |
Pokalsemifinale – sejre til
Esbjerg og Glostrup.
Glostrup gav en god
opvisning i, hvordan man uden de helt iøjnefaldne enkeltmandspræstationer kan
spille en modstander langt ud af banen. Dette skete rent faktisk i kampen mod
Svanholm hvor Glostrup indledte med 170 for 9 medens Svanholm kun kunne svare
med 115 points, I den anden semifinale vandt Esbjerg klart over Skanderborg. |
Juni
:
|
1 |
Det var veteranen
Peer Jensens dag, da pokalfinalen skulle afgøres mellem Esbjerg og Glostrup i Esbjerg
Idrætspark. Selv om Glostrups Peter Poulsen lavede 86 not out i en total på 174
for alle, var det ikke nok til at erobre pokalen til vestegnen. Man havde nok
gjort regning uden værten veteranen Peer Jensen, der spillede med en generals
overblik, da der begyndte at falde en masse gærder på midten for vestjyderne i
bestræbelserne på at vinde slaget. Men en Peer Jensen med overflod af rutine og
overblik sørgede han stille og roligt for, at tavlen rullede sikkert mod det
vindende points nummer 175, og general Jensen kunne sammen med sine menige
soldater på skuden tillade sig at juble over en overraskende pokalsejr.

Anfører
Peer Jensen får overrakt pokalen af Injam Khokhar |
| |
|
|
21 |
Glostrups
drengestævne er afviklet uafbrudt siden 1974. Den mest vindende klub Svanholm
vandt igen i år – for 4 år i træk – og det var den 14 sejr. Stævnet var for
første gang
indskrænket til en dag, da der kun var 5 tilmeldinger. Svanholm vandt finalen
over AB. Sidstnævnte var først ved gærdet og scorede 76. Men da alle Svanholms
esser scorede de tilladte 25 points kunne man passere i ro og mag. Søren
Henriksen, der har to talentfulde børn der naturligvis spiller for Svanholm, var
ved lejligheden nærmest en liggende coach, da han netop var blevet ryg-opereret
i Tyskland, så han måtte trække på sin moder Anni, der til lejligheden var
udnævnt til holdleder, og det med succes. |
Juli :
|
12 |
Norge vandt Nordic
Cup i Twenty 20 i et spændende finaleopgør med Danmark.
Efter at Danmark
havde slået Sverige i den indledende runde samme dag, udviklede finalen mellem
Danmark og Norge sig til en seværdig og til tider spændende kamp. Norge, som
dagen i forvejen havde tævet alle de danske bowlere til grænseslag, på nær en
spiller – Daniel Nielsen, som først kom ind i kasteangrebet i den 13 over og tog
7 gærder for kun 23 – var mere afdæmpede i dagens finale, og scorede 144 for 9
på de 20 overs. Det danske hold fik en udmærket start ved gærdet, men de sidste
10 overs gav for lidt points og for mange gærdefald, og vi tabte kampen med
sølle 4 points.
Dagen i forvejen besejrede Herning Nørrebro i den danske Twenty
20 – finale med 17 points, og Hernings anfører Jacob Larsen fik overrakt den
nyindkøbte pokal. Formand Folmer Christiansen kunne efterfølgende lakonisk
konstatere, at det havde kostet klubben 10.000 kr. for en enkelt Twenty 20- kamp
i transportudgifter.

Vinder
af den danske Twenty 20 - turnering Herning CC |
| |
|
|
14 |
Det danske U.19-landshold vandt over Guernsey ved
U.19-EM i Jersey med 2 stående Gærder. Ihjas Saumy fra
Herning tog 3 gærder for 22 , Det danske hold passerede
for tabet af 8 gærder med Sair Anjum fra Svanholm som
bedste gærdespiller med 33 not out. |
| |
|
|
22 |
DCFs nye eliteleder
Simon Talbot gør en tidlig status på hans indledende arbejde med den
danske cricketelite, og kunne veltilfreds konstatere, at cricketakademiet var
kommet godt fra start, og at hans første opgave med landsholdet i Twenty 20
–turneringen var forløbet tilfredsstillende, selv om vi tabte finalen knebent
til Norge. |
| |
|
|
24 |
Danmark er ikke så forvendt
med sejre i de forskellige ungdoms EM-turneringer, men
i dag vandt
U.15-landsholdet overraskende over Jersey, som hidtil i denne turnering har
overrasket alt og alle og lå til at vinde turneringen , hvis man slog Danmark.
Jersey scorede først 134 for 8, og da kampen blev nedkortet til 27 overs, skulle
vi score 101 for at vinde kampen. Vi kørte sejren hjem med 5 stående gærder. En
god dansk opmuntring selv om sejren ikke rykkede på vores placering som nummer
4. |
August :
|
3 |
To danskere
involveret i topbrag i den engelske Countyturnering, er det virkelig sandt ?
Ja,
den er god nok, Amjad Khan for Kent CCC og Frederik Klokker Derbyshire tørnede
sammen i en 4 dages kamp om topplaceringen i Canterbury i division two.
Lad det
være sagt med det samme, ingen af de to danskere fik den helt store hovedrolle i
dette opgør, som Kent CCC vandt med 3 stående gærder. Lige som Frederik Klokker
så ud til at være spillet ind ved gærdet – lavede bl.a. 2 grænseslag – satte
Kents anfører Amjad Khan til at bowle, og efter de engelske mediers beskrivelse,
blev Frederik Klokker på en lidt tvivlsom kendelse dømt grebet ud på en
højtspringende bold fra Amjad.
Dette historiske opgør, hvor to danske proffer
var involveret, bliver nok svært at gentage i den danske crickethistorie igen. |
| |
|
|
20 |
En trofast ”tjener” af dansk cricket er død.

I en 10-15 års periode i 1990erne og ind i en del af
2000, fungerede Doug Ferguson som træner for DCF for
diverse landshold, mange gange som specialtræner, som
vel nok var hans varemærke. Ferguson var nok en af de
sidste aktive fra den gamle skole. Han voksede op i et
fattigt kulminedistrikt i Durham og blev skolelærer, men
efter nogle år blev han professionelt involveret i
cricket i Durham distriktet. Den fattige dreng fra
kulminerne endte med at blive en slags verdensborger og
var indbegrebet af de engelske dyder. Han var utrættelig
i hans søgen på at gøre den enkelte cricketspiller
bedre, og var i besiddelse af det nok så vigtige
”Cricket-falkeøje”, når han instruerede sine elever. |
September :
|
1 |
For 3 år i træk
afsluttede Forty Club de københavnsk/sjællandske turneringer med et stort
slutstævne på Svanholm Park, hvor de 6 bedste hold i Old Boys-rækken mødtes
efter prinsippet 1-2 3-4 osv. Svanholm vandt over Køge i finalen hvor
vejrguderne ikke var med Forty ved denne lejlighed. |
| |
|
|
19 |
Omkampen
om det danske mesterskab mellem Herning og Glostrup blev noget af en pendulkamp
hvor det ene hold var ovenpå og så skiftede til det andet hold.
Det blev en
seværdig kamp med mange tilskuere, og hvor regnen glædeligvis udeblev. Glostrup
var først ved gærdet og scorede 178 med Mads Schmidt som topscorer med 43.
Hernings talentfulde legspinner Ihyas Saumy tog 3 gærder for 27 på sine 10
overs. Det var et lettere nervøst Herninghold der startede ved gærdet –
forståeligt nok, nu skulle det være – men langsomt fik bla. Carsten Pedersen
styr på spillet og han så ud til at være på vej til en stor score, men en bold
fra Aftab Ahmed blev snittet til keeperen og Carsten var ude.

Unge Ihyas Saumy får Peter Poulsens gærde
Men da det så
mørkest ud for jyderne, de var bagud i scoringstempoet , fik veteranen Morten
Hedegaard og overraskelsen Martin Christensen hævet totalen støt, og Morten
lavede et par seksere og sluttede af med endnu et grænseslag under stor jubel,
Herning var for første gang danske seniormestre og Folmer Christiansen og den
utrættelige ungdomsleder Ivan Thomsen kunne veltilfreds se tilbage på et stort
og målrettet arbejde gennem mange år, som nu endelig gav frugt i form af det
danske mesterskab. |
| |
|
|
20 |
Der
har været mange diskussioner om det nu også er rimeligt at spille afgørende
ungdoms-kampe
om DM med fælleshold. Ofte har man oplevet, at de klubber der har været
involveret på disse fælleshold alligevel har måttet give op med ungdomsarbejdet
– måske også fordi det kan virke som en ”sovepude” for nogle klubber.
Det andet
argument lyder, at det er for letkøbt at nogle kobler sig på en klub og går hen
og bliver danske mestre. Det er svært at gøre alle tilfredse, i disse tider hvor
DCF gør alt for at få ungdoms cricket på rette spor, men når det gælder spillet
om DM, må der nødvendigvis fastholdes en vis elitær kodeks.
Men denne
problematik blev pludselig til den pure virkelighed da det danske drenge-DM blev
vundet af et fælleshold med Herning, Skanderborg og Århus i fællesskab over
Svanholm i finalen med 8 stående gærder.

Herning/ Skanderborg/Århus danske drengemestre |
| |
|
|
21 |
Ishøj
blev dobbeltmestre.
Klubben fik fuld udbytte af de sidste krampetrækninger af
cricketsæsonen da Ishøj vandt både lilleput – og Junior –DM.Hos
juniorerne var det en meget spændende finale hvor kasterne i den grad var
underlegne. Ishøj slog Svanholm med kun 4 points med Basit Javed som den store
gærdespiller med 73 not out. Men Basit blev dog overgået rent scoringsmæssigt
af Svanholms Zameer Khan, der scorede 92 points.
I lilleputfinalen mellem Ishøj
og Svanholm, brød Svanholms gærdeside sammen, da den præcise legspinner Adil
Akhtar kom ind i kasteangrebet og tog 5 gærder for kun 19. Svanholm scorede 129
med Mads Henriksen som topscorer med 48, og Ishøj passerede for tabet af 5
gærder.

Ishøjs
danske juniormestre |
Oktober :
|
1 |
Der blev holdt
landsholdsspillertræf i sidste weekend med 60 deltagere på Svanholm Park.
Dansk Cricket – Forbund har haft ca. 150 landsholdsspillere siden den første
landskamp blev spillet i 1954 mod Oxford.
Alle var ikke i live, og alle var måske heller ikke lige mobile. Alligevel var
det imponerende at omkring 60 tidligere og nuværende landsholdsspillere mødte op
til en underholdende dag med en lille kamp mellem de mest mobile. Men ikke
mindst 3 halvleg, hvor nostalgien fik fuld udfoldelse, var underholdende.
Man
kom fra nær og fjern, den ældste spiller var vel nok den tidligere
landsholdskeeper Hans Fausbøll fra Hjørring og AaBs tidligere legspinner og gode
gærdespiller Bjarne Lund Peterssen, men også tidligere stjerner som Hardy
Sørensen AaB, Klaus Buus, Hjørring, Fin Villumsen AB blot for at nævne et par
stykker var mødt frem med højt humør og gode historier.
At det blev en stor succes skyldes ikke mindst de 3 arrangører Lars Hansen,
Henrik Pfaff og Morten Petersson fra Svanholm, som alle havde lavet et
kæmpearbejde med arrangementet. |
| |
|
|
4 |
Der
var rekordtilmeldelse fra 18 hold, da der blev afholdt miniput – DM i
Fredericia.120
små cricketspillere var samlet til dette store stævne , hvor aldersklasse var 6
år og opefter. Mange nye hold var kommet til, bla. Nørrebro, Hvidovre mfl.Der
blev spillet på livet løs i 2 rækker, og A.rækken blev vundet af Svanholm medens
Husum vandt B-rækken.DCF sponserede pizza til alle spillerne , og Kurt
Østergaard og alle de andre hjælpere skal have stor tak for en dejlig
cricketdag, hvor der var flotte pokaler og medaljer til mange.
|
| |
|
|
13 |
Ny
eliteopdatering fra Simon Talbot
Elite Coaching Program – Den nye eliteudviklingsplan skydes i gang lørdag den
17.oktober i København hvor senior og A.landsholdsspillere fra Østdanmark
starter træningen.
U.13
– U.19 går en lang hård vinter i møde med samlinger hvor der bliver lagt vægt på
tekniske og fysiske og resultatrelaterede programmer i løbet af vintermånederne
.
Eliteudviklingsplan 2009 – 2015.
DCFs bestyrelse godkendte den nye
eliteudviklingsplan i september måned og vil i løbet af vinteren blive
præsenteret. Det er meningen, at vi rejser rundt i hele landet for at skitsere
de vigtigste ting i den nye plan. Simon Talbot ser frem til den store udfordring
. |
| |
|
|
28 |
DCFs ærespræsident Jørgen
Holmen fylder 60 år.

DCFs
formand Thomas Kentorp sagde mange pæne ord til ærespræsidenten i denne
anledning ved en middag på KB. Blandt andet mente DCFs formand, at KB og AB, som
i gamle dage udkæmpede nogle drabelige lokalopgør med masser af godt cricketspil
KB, som Jørgen Holmen i mange år spillede for, og så AB, som Kentorp kommer
fra, på mange måder ligner hinanden. Begge klubber er præget af en til tider hård
og frisk tone, og ude i AB plejer vi at holde tale under mottoet : hellere miste
en god ven end brænde inde med en god bemærkning sagde Kentorp bla. i talen til
Jørgen Holmen. |
| |
|
November :
|
20 |
Dansk Cricket modtog Danmarks
største idrætspris.
Cricketforbundet
modtog 200.000 kr. som årets ”Forbund i Fokus” Dansk cricket er normalt ikke
begunstiget med større sponsorbeløb og store Idrætspriser. Men i dag blev
forbundet begavet med 200.000 kr. som årets ”Forbund i Fokus” ved en
overrækkelsesceremoni i Idrættens Hus i Brøndby, hvor Danmarks Idræts Forbund
medieudvalg var den store prisuddeler bla. til det nye ”Integrationsprojekt” i
dansk cricket.
Det er meningen, at komme ud på over 100 skoler og institutioner
og nå ud til ca. 75.000 elever hvor vore 2 nye integrationskonsulenter skal ud
på en masse skoler, i et forsøg på, at få integreret en masse børn og unge
gennem cricketsporten i Danmark. |
| |
|
|
29 |
Cricketlandsholdet skal til
Jersey og spille EM til sommer. Når det nykonstruerede
danske
cricketlandshold til sommer skal spille EM mod nationerne Holland, Skotland,
Irland, Italien og værterne fra Jersey, bliver det noget af en opgave for holdet
og træner Simon Talbot. Landstræneren har tidligere udtalt, at EM blot er et
delmål mod de endnu større opgaver som World Cup om et års tid. |
December :
|
20 |
Ildsjælen Jan
Rasmussen modtog Køge Kommunes Initiativpris.

Køges flittige ungdomsleder blev i
sidste uge hyldet på Køge Rådhus med årets initiativpris, som bestod af en
trådløs computer med taske og trådløs mus. Prisen blev overrakt af
Folkeoplysningsudvalgets næstformand Jens Karoli, som udtalte, at i år var der
ingen tvivl om ,at det skulle være Jan Rasmussen, ud af alle de indkomne
ansøgninger, der skulle have prisen. |
| |
|
|
25 |
Landstræneren gør et lille
status over elitearbejdet de sidste 8 måneder.
Simon
Talbot udtrykker tilfredshed og ser allerede fremskridt i landsholdstruppen. De
første 8 måneder i landstrænerjobbet har givet Simon Talbot et langt bedre
kendskab til det landshold, som han arbejder med frem til de næste store opgaver
på international plan. ”De 8 måner jeg har været involveret med landsholdet
føles egentlig længere. Jeg mener at vi nu begynder at fremvise forbedringer og
fremstår mere som et rigtigt landshold – både som enkeltpersoner og som et
”Team” udtaler Simon Talbot, der glæder sig til de kommende opgaver i det nye
år.
Landstræner
Talbot er optimist |
 |
|
 |
 |