
I vinterferien blev der holdt cricketlejr for mini- og
lilleputter på Mors. 3 nye lilleputspillere fra Fredericia
var mødt op sammen med en stor flok lokale lilleputspillere.
Erik, Jimmy, Sandie, Jeannett og Pia sørgede for lækker mad
under hele lejren. Der blev spillet en masse kampe og lært
alt fra drives, pull-shot, sweep, kasteaction og
legspinnere. Om aftenen var der Svømmedisco i Jesper Hus til
stor glæde for alle. Vi overnattede på madrasser i klubhuset
og alle havde en fantastisk lejr.
I uge 8 blev der ligeledes afholdt cricketlejr. Denne gang
var det Svanholm som var vært. Der blev gennemgået både leg-
og offspinnere og mange forskellige slag samt spillet masser
af kampe. Om eftermiddagen var vi i Vestbadet og om aftenen
fortsatte cricketkampene i indendørshallen på Svanholm Park.
Svendborg deltog også med 3 nye miniputspillere samt deres
nye formand Peter Bliksted, som ønskede lidt inspiration til
ungdomstræning og forårets rekrutteringsprojekter på
skolerne. Næste cricketlejr for mini- og lilleputter
afholdes i påsken i Herning, så sæt kryds allerede nu.
Mickey
