25 marts 2007 17:42
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

  INDE-DM 2007
 

Det blev de ”forkerte”, der vandt Inde-DM

2 x Ishøj 1 x Svanholm ved Inde-DM

 

Hele vejen igennem, lige fra lilleput- til senior var det ”forkerte”, der vandt mesterskaberne. Man skulle jo tro, at de hold, der vinder den indledende turnering også er det bedste, men det kom ikke til at slå til hvad angår bare en eneste rækkerne.

 

Ved slutkampene for seniorer (sjællandsmesterskaber) endte AB med at vinde, skønt Nørrebro var ubesejret i den indledende turnering.

 

I Herning hos juniorerne vandt Svanholm skønt KB vandt den indledende københavnske turnering.

 

Hos drengene vandt Ishøj, skønt Svanholm havde vundet den indledende række og hos lilleputterne måtte AB, der havde vundet kvalifikationsrækken, helt ned på en 3. plads efter Ishøj og Husum.

 

Svanholm for fjerde år i træk hos juniorerne

 

Vi starter med juniorerne, hvor Svanholm vandt for fjerde år i træk. I de tre første vinderår har Zishan Shah helt domineret festlighederne, men hans efterfølgere kunne altså også. Svanholm havde både en bedre top og var bredere og leverede ikke det antal udenom, som de øvrige . I den indledende kamp så man KB levere 50 og Husum 36 og selvom en indendørsbold nok er sværere at styre end en udendørs, så er det altså ikke godt nok. Så af KB`s total på 101 var altså  omkring halvdelen udenom. Da slutstillingen blev gjort op skulle det vise sig, at kamp nr. 2 mellem Herning og Svanholm var afgørende. Hernings 89 er normalt ikke vindende, men 3 løbet ud hos Svanholm skabte dog spænding, men brøndbyborgerne vandt dog med masser af overe og 2 gærder.

 


Svanholms Riaz første bold var en vaske ægte yorker i kampen mod Herning

 

KB`erne blev gevaldig skuffede, formentlig mest over sig selv, ved at tabe til Herning i kampen om 2. pladsen, men når ret skal være ret synes KB`ernes bredde med Ali Imtiaz og Harris Anwar som en god top, ikke at være så meget at skrive hjem om.

 

Slutstillingen.

 

Svanholm 3 kampe 6 points

Herning    3 -------  4 -------

KB           3 -------   2 -------

Husum     3 ------    0 -------

 

 

Resultaterne.

KB 104/3 (Harris Anwar 24) over Husum 101/4 (ekstra 50)

Svanholm 91/3 (Ali Shah 20x) over Herning 89/5 (Sonny Nielsen 28)

Svanholm 94/2 (Sahadat Riaz 21x) over KB 92 (Zoraiz 31)

Herning 115/3 (Niclas 21, ekstra 56) over Husum 112/5 (Lars Flemming Wiese 36x, Kasper Blumenau 33)

Svanholm 66/0 over Husum 62/5.

 

Herning 79/1 (Melad Nawabi 20x) og KB 78 Ali Imtiaz 22x)

 

 

Drenge

 

Ishøj generobrede sin rette placering

 

 

I den indledende københavnske række dummede Ishøj sig ganske forfærdeligt i en kamp mod Svanholm, men gentog ikke bedriften ved DM, men det blev dog en tæt finale, hvor Ishøj måtte have sit sidste gærde i sving for at lave de vindende 7-8 points.

Med de små og ”tæt på” fodboldbander, der spilles med i drenge- og lilleputrækkerne, er pointscoring ikke så let en sag som i juniorrækken og der kræves enten bevidsthed om, hvor man placerer bolden eller en konstant evne til at ramme med kanten for at lave points.

Ishøj viste sin særklasse ved på en helt anden overbevisende måde at feje Husum og Herning af banen end Svanholm var i stand til.

 

Turneringens i særklasse bedste spiller Ali Shah, der dog foretrækker at hedde Hameed, er i sit sidste drengeår en veteran, der vel allerede har spillet 6-7 år, og som kender alt til dette lille spils finesser og som er så god til det, at han også kunne dominere seniorslutspillet.

 


Shah har trods krampe stukket direkte i gærdet og løb en Ishøj'er ud

 

Men Shah havde – udover Imran Ahmed -  ikke helt den nødvendige støtte på et svanholm-hold uden samme fysik som Ishøj, der fortjent blev mestre. De havde adskillige flere dominatorer, ja faktisk flere end det ville være rimeligt at trække nogen frem for andre.

De to jyske hold var tynde i bunden og kun deres indbyrdes hold virkede lidt jævnbyrdig.

 

 

Slutstilling

 

Ishøj         3 kampe 6 points

Svanholm  3 kampe 4 points

Herning     3 kampe 2 points

Husum      3 kampe 0 points.

 

Resultater

 

Svanholm 99/4 (Imran Ahmed 24) over Herning 67/6 (Ihjad Saumy 21x)

Ishøj 29/0 over Husum 28/6 (Bashit Javed 3/17)

Herning 72/2 (Ihjaz Saumy 22x) over Husum 60/6 Kevin G. 20)

Ishøj 86/4 (Siddiq 22x) over Svanholm 86/5 (Hameed Shah 24x)

Ishøj 58/1 (Omer 22x) over Herning 57/5 (Glenn Hedevang 20) 

 

 

 

Specialisterne vandt også hos lilleputterne

 

 

Der er ingen tvivl om, at Ishøj er indendørsspecialister. Klubbens spillere  er i løbet af et år nok oftere i hallen end i udendørsnettene. Det er nok ikke verdens mest smarte fordeling, hvis man gerne vil være god til det, der virkelig tæller i vores lille spil.

Men hvis de nu har det godt med det i Ishøj, hvorfor blande sig.

Det helt bemærkelsesværdige ved dette DM var, at Ishøjs utrættelig formand, coach, velgører og meget mere Asmat Ullah ikke var med. Han var blevet syg, men hans unge erstatning og en medbragt far klarede lederparagrafferne udmærket, ja så godt, at klubben blev dobbeltmester med sejre både hos drenge og lilleputter.

  

Hos lilleputterne har AB takket være Mikkel Grøns tilsyneladende uendelige engagement samlet sig et lovende lille hold sammen, der virkede som de havde både god forståelse og stor energi. Men samme kropsstyrke som Ishøjs bedste havde de ikke og i den sidste ende måtte disse københavnske vindere endog neje sig for Husum, der med en andenplads i lilleputrække revancherede sig for sidstepladser i de to øvrige rækker.

 

 


Fra lilleputkampen AB-Ishøj hvor Ishøj spilleren slap med skrækken da dommeren mente ikke bolden var i hånden

 

 

Herning skal have tak for arrangementet. Det er sparetider, så der var kun tilsagt to ”neutrale dommere” , nemlig Bent Nielsen hos juniorerne og Jørgen E. Pedersen hos drengene, der klarede seks kampe hver, hvilket altså er noget af bedrift. De to var naturligvis fortræffelige og legdommertjanserne og kampene i lilleputrækken blev varetaget af diverse ledere – og det gik alt sammen udmærket.

 

SN 

 

 

Slutstilling

Lilleputrækken:

 

Ishøj    3 kampe 6 points

Husum 3 kampe 4 points

AB       3 kampe 2 points

Herning 3 kampe 0 points

 

 

Resultaterne foreligger desværre ikke


Svanholms juniorer

 


Ishøjs drenge


Ishøjs lilleputter

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs