09 marts 2006 23:03
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010
   BESØGET HOS WESSEX CRICKET ACADEMY

Lige efter Indendørsmesterskaberne i London var en gruppe danske ungdomsspillere på besøg på Wessex Cricket Acedemy under ledelse af Jürg Krüger og Bobby Chawla. Wessex Cricket Academy er i Dorset i Sydvest England og  ledes af Simon Talbot som er en gammel kending af Danmark



Mandag d. 13/2-2006

Vi ankom omkring kl. 20:00 til Dorset efter en 3 timers lang køretur fra Heathrow Lufthavn. Vi checkede ind på værelserne og hilste på de venlige mennesker, som skulle betjene os de næste par dage. Vi boede ikke på et hotel, men en slags ’’Bed & Breakfeast’’, faktisk en stor villa som er blevet transformeret til en slags hotel. Det var et meget hyggeligt og rart sted.

Vores hotel lå bogstaveligt talt kun 30 meter fra vandet med en dejlig udsigt. Om sommeren er dette sted et kæmpe hit blandt turisterne, men det var jo trods alt vinter, så det blev desværre ikke til noget ’’ strand volley’’ eller nogen badeture.

Efter vi havde fået vores værelser tog vi drengene med ned på Dorchester’s fineste Italienske Restaurant. Alle var nu ladt op til morgendagens træning.



Tirsdag d. 14/2-2006

Det var Valentines Day. Mange vågner op til en gave, en æske chokolade eller en kæmpe buket blomster på denne kærlighedens dag. MEN drengene fra DK vågnede op til en dejlig omgang træning på Wessex Cricket Academy.

Træningen:
9:00-15:00.
Træningen blev ledt af Sean Fitzgerald og Simon Talbot. Drengene blev introduceret for et ny form for opvarmning som kaldes ’’ Dynamic Warmup’’. Det er hvor man prøver at varme kroppe op gennem leg, men samtidig strækker man musklerne, så man ikke skal stå og strække ud efter man har løbet rundt (giver nok ikke mening, men drengene forstår hvad jeg mener………ikk??).

Til træningen havde de to trænere indkaldt 9 af deres egne academy spillere, 3 fra u-13, U-15 og U-17. Det var jo rart for vores drenge at træne sammen med disse gutter og se, hvor gode de egentligt er. Nogen af de indkaldte havde såmænd en County kontrakt med en professionel klub.

Så gik vi i nettene. Mens de danske drenge battede og bowlede, blev der lavet videooptagelser af dem alle. De to trænere løb rundt med hver deres kamera for at kunne fange alle danskernes bevægelser.

Da de havde fået 3 timer i nettet, blev de engelske drenge sendt hjem og nu var det kun de danske spillere, der skulle trænes. De lavede noget marktræning i omkring 45 minutters tid og derefter sad vi og så på noget DVD, som Simon havde taget med. Vi så nogle highlights fra Professionelle County kampe og efter vi havde set de forskellige klip, så stillede Simon nogle spørgsmål til drengene, hvor de gik ud i 3 grupper og diskuterede nogle af de teorier/spørgsmål Simon havde stillet dem.
Dette var en rigtig god øvelse i, hvordan man tænker cricket. Alle ungerne kom med nogle glimrende svar og teorier til hans spørgsmål. Især de helt unge U-13 spillere var meget dygtige.

Til sidst sluttede de af med at finpudse deres batting teknik ved at øve slag med tennisbolde. Mange synes desværre at det er lidt kedeligt at stå og slå til en tennisbold, men det er altså uhyre vigtigt at man hele tiden træner sin teknik og det gøres heriblandt ved brug af tennisbolde.

Da førstedagen var overstået så drengene meget trætte ud, hvilket er helt forståeligt, da deres krop ikke er vant til at skulle udsættes for så hård træning i så lang tid.

Da vi kom hjem på vores hotel arrangerede vi en tur ind til byen, som vi kun boede 1 min fra. Her var der mulighed for at komme i butikker og kigge lidt rundt efter gode gaver til Mor og Far eller til sig selv.

Denne aften gik vi på en Indisk Restaurant, som lå små 5 min fra, hvor vi boede. Dejligt at alt lå så tæt på.



Onsdag d. 15/2-2006

Træningen:
9:00-15:00
Igen blev der inviteret 9 Academy drenge fra Dorset og vi indledte med en tur i nettet efter alle var blevet varmet op af Sean, som stod for den Dynamiske opvarmning.
I dag var der mulighed for at få filmet de danske drenge igen og denne gang fik de alle en tur i kastemaskinen. De blev filmet på forreste og bagerste fod, så vi kan analysere deres gærdeteknik bedst muligt. Nogle af de danske kastere fik allerede lov til at se sig selv bowle, mens Simon analyserede dem ved brug af et fantastisk computer program, hvor man kan se den enkelte kaster fra fire forskellige vinkler. Man kan se på spillerens ’’kaste action’’ om den er korrekt eller forkert. Man kan ved brug af dette program bedre vise spilleren, hvad de gør rigtig og forkert. Spillerne synes også det var lettere at forstå, når de kunne se sig selv og hvad de skal ændre.
Ved hjælp af et dette program kan man forbedre sine spillere og samtidig forebygge evt. fremtidige skader, fra såkaldt ”mixed” action, som især kan give rygproblemer.

Resten af dagen gik igen med marktræning, som drengene elskede og til sidst mere arbejde med gærdespillet og masser af tennisbolde.

Første del af dagens træning var nu overstået indtil vi om aftenen igen skulle have besøg af Simon, som ville lave noget videoanalyse.

Denne aften fik vi noget mad nede på Kebab House, så vi kunne nå at være hjemme i god tid til mødet.


Kl. 19:00
Mødet:
Vi sætter os ned i lobbyen (Stuen), hvor Simon sætter sin projekter op og viser drengene en bestemt gærdespiller og viser dem, hvordan han spiller. Derefter beder han alle drengene om at stille en mark op til denne spiller og forklare hvilken ’’linie’’ de vil kaste til ham og hvorfor. Det fik de 10 min til.
Dette satte gang i nogle gode idéer. Der blev diskuteret og forklaret og alle kom med deres input til spørgsmålet. Dette prøvede vi et par gange, og helt klart en øvelse, som vores trænere kan bruge, når vi kommer hjem.


Torsdag d. 16/2-2006
Træningen:
9:00-15:00
Samme som dagen før med noget Dynamic warmup og derefter en tur i nettet. Vi havde igen kastemaskinen fremme, da vi stadig manglede at videooptage nogle af drengene (kun fordi Júrg havde optaget over det, Bobby allerede havde filmet). Da det var gjort blev der lavet noget marktræning, alle 3 dage blev ungerne introduceret for nogle forskellige markøvelser, som var rigtig gode. Al marktræning foregik med højt intensitetsniveau og det er lækkert at se, at vores spillere nyder denne del af spillet.

Der var igen en lille halv time til noget videoanalyse, hvor de danske drenge delte sig ind i 3 grupper og prøvede og tale sammen om, hvad de kunne fremhæve i de ting Simon og Sean nu viste dem på skærmen.

Og til sidst var der så lidt mere finpudsning, hvad angår gærdespillet med noget teknik træning.

Drengene er på dette tidspunkt helt ødelagte. Flere var ømme, småskadede eller simpelthen bare for trætte. Deres kroppe er ikke vant til at være i gang på så højt et niveau så længe ad gangen.

Om aftenen kom Simon forbi hotellet og lavede endnu en videoanalyse med spillerne. I går var det med henblik på fastbowling, men i dag var det Spin bowling, der var fokus på. Igen var dette en rigtig god session.

Simon og Sean sluttede af med at sige, tak for denne gang. De så helt klart masser af talent og potentiale i vores spillere og at det ser lyst ud for Dansk Cricket fremover.

Lederne vil gerne sig mange tak for en god tur. I har været gode at have med at gøre. Vi håber I vil bruge de ting I har hørt og lært. I har alle fået nogle ting at vide, som I skal gå hjem og arbejde videre med i klubberne og I vil meget snart få tilsendt en DVD, hvor I kan se jer selv.

Bobby Chawla og Jörg Krüger
 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs