|
|
|
 |
|
 |
|
§ 1 - SPILLERNE |
§ 1 Spillerne
1. Antal spillere
En kamp spilles mellem to hold på hver elleve
spillere, hvoraf én på hvert hold skal være anfører.
Er man enige om det, kan en kamp spilles mellem
hold, der består af færre, eller flere, end elleve spillere, men
der må aldrig være flere end elleve spillere i marken.
2. Navngivning af spillerne
Før lodtrækningen skal hver anfører skriftligt
meddele én af dommerne navnene på sine spillere. Efter at
navnene på spillerne er afleveret til dommerne, må ingen spiller
udskiftes uden samtykke fra det andet holds anfører.
3. Anføreren
Hvis, på noget tidspunkt, anføreren ikke er til
rådighed, skal en stedfortræder handle på dennes vegne.
(a) Hvis anføreren ikke er til stede på det
tidspunkt, hvor lodtrækningen skal foretages, har
stedfortræderen ansvaret for at meddele navnene på
spillerne, hvis dette ikke allerede er gjort, samt for
lodtrækningen. Se endvidere stk. 2 ovenfor samt §12 stk.4
(Lodtrækningen).
(b) Efter at spillerne på de to hold er
navngivet kan kun én af disse fungere som stedfortræder for
anføreren og således påtage sig anførerens pligter og ansvar
i henhold til disse Love.
4. Anførernes ansvar
Det er anførernes ansvar at sikre, at kampen til
enhver tid gennemføres i henhold til såvel spillets ånd og
traditioner, samt spillets Love. Se endvidere Indledningen -
spillets ånd og §42 stk.1 (Fair og unfair spil - anførernes
ansvar).
|
|

|
|
 |
 |