12 april 2009 15:06
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER
 PLAN 2010

 

  DM afslutning mellem Glostrup og Skanderborg
 

Lørdagens kampe betød, at kun Glostrup eller Skanderborg kan blive danske mestre. Og Skanderborg skal have hjælp fra Svanholm, de skal slå Glostrup for at Skanderborg skal kunne  opnå en omkamp mod Glostrup om DM.

Begge hold havde rimelig nemt spil. Glostrup gik først til gærdet mod Nørrebro, hvor Henrik Saxe Hansen lavede sit første century i den bedste række med 113x. Han blev tabt fire-fem gange, heraf to gedigne chancer. Sammen med Peter Paulsen havde han en tredje gærestand fra 91 til 200. I alt blev det til 270/4. Nørrebro ude for 128. Aftab Ahmed 5/24.

Aftab er junior, det er Svanholms Hameed Shah også og han fik chancen som tre`er hos Svanholm og greb den med sin højeste score i seniorcricket med 84 ud af 252/8. Hameed, der tidligere har heddet Ali Shah, er bror til Zishan, der nu er i Esbjerg.

AB battede i begyndelsen som skulle de nå et tog. Bashir Shah er blevet åbningsgærde og står ikke og fedter i det. Det kunne dog ikke holde. Selvom Omar Hayat (48x) holdt sammen med tropperne endte AB med 173.  Den samme Bashir sagde til os på den milde måde, han nu taler, at når vi skrev ilde om AB`s opførsel sidste gang, så skulle vi også skrive den slags om Svanholm, når de førte sig frem. Og det tør vi godt. Det var aldeles kritisabelt, at Svanholms anfører Max Overgård skældte ud på den ene dommer for ikke at være i position under en løbet-ud situation, så selv den fjerneste på Svanholm Park kunne se og høre det.


Hamid Shah kastet ud

Det er åbenlyst, at DCF er i dommermangel. Således stod vikardommer Allan From alene i Glostrup-Nørrebro, men både han og ovenfor omtalte dommer skulle høre på en spillers galde. Spillerne  er selv ude om, at komme til at dømme deres egne kampe engang.

Spænding var der heller ikke meget af in Esbjerg, hvor vestjyderne ganske vist indledte med rimelige 156, men Skanderborg passerede for omkring halvdelen af deres tropper.  Esbjergs Peer Jensen havde ikke problemer med bentøjet og havde helt glemt, at han ville holde op, så han præsterede et halvt century og lidt over det lavede Lejf Slebsager for Skanderborg.

Herning i knibe efter drama i Husum

Husum vandt i et drama af en kamp med sidste gærdet inde over Herning i sidste over. Herning startede med 226/9 – Michael Pedersen  kastet ud for næsten ingenting på en bold, der blev lidt nede. Men Troels Thøgersen (72) og Mogens Christiansen (62) og Mr. Ekstra (54) tog for sig af retterne af Husums gavmilde kastning.

Da Husum mistede ottende gærdet ved 158 kom Junaid Nagra ind med besked om blot at holde Gerrit Müller inde. Det holdt han sig så nogenlunde til i et antal bolde. Herefter spænede han frem på Michael Pedersens kastning – og blev stokket ud – troede Herning. De samledes i jubel på midten af banen, mens dommer Bent Nielsen med sin myndige røst sagde til keeperen: Du havde hænderne for langt fremme. Junaid prøvede en gang mere og hamrede en sekser ud – og blev stokket ud ved totalen 214 på et tidspunkt, hvor der skulle scores 4-5 pr. over. Ind kom Michael Hüpfel, der ikke er kendt for sit gærdespil. Det lykkedes ham på mere eller mindre mirakuløs vis at overleve og Gerrit Müller (57x) lavede de fornødne points og Husum passerede med en ener på første bold i sidste over. 

Uanset hvor meget sympati man kan have for Husum er det skidt, at holdet formentlig får chancen i den bedste række nok et år. Det er sådan, at når jyderne stiller op i København mod de bedste hold er holdet direkte defekt – ikke fuldtalligt og uden flere af de bedste, der ikke  gider. Det lægger de ikke skjul på. Og sådan har det ikke blot været i år, men i adskillige år. Det er bare ikke godt nok.

Nu må vi se, hvilket hold Husum stiller i København på lørdag til regnvejrsomkampen mod Svanholm. Holdet skal også spille søndag i Esbjerg.  Det bliver lakmusprøven for om klubben hører hjemme i den bedste række.Herning  skal sidste spilledag ude møde Skanderborg, der ikke kan tillade sig at slappe af, fordi klubben med en sejr og en evt. Svanholm-sejr over Glostrup kan opnå en omkamp mod Glostrup om DM.

 1.       Division

Når man hørte, at Albertslund havde lavet 317/7 mod Fredericia behøvede man ikke engang gætte for at fastslå, at de også havde vundet lodtrækningen. Fredericia, der gerne skal have points på dobbeltturen for at undgå nedrykning var ude for 110

Kolding ude og Kolding hjemme er to forskellige hold. Jyderne vandt overraskende stort over Ishøj med 214-112. Spilleren, der gjorde al skade hos Kolding var Mikkel Sørensen, der ikke normalt er blandt ”gærdeæderne”. Men han tog 6 gærder for 40.

"Da Peter Earl og Martin Pedersen kastede præcist fra den anden ende, troede Ishøj, at de skulle slå Mikkels langsomme offcuttere ud af banen – men der tog den fejl", fortalte Koldings formand Peter Pedersen, hvis hold for næstsidste gang nød godt af den dygtige australier Peter Earl (70), der har været vigtig for Koldings succes i år – både på banen og som ”rekruttør” under sine flittige skolebesøg. Kolding havde i øvrigt en ny spiller med i Juganthak Baisal, der lavede 39. Han trådte sine første cricketsko i den for længst hedengangne Sønderborg Cricketklub – så noget er der da efterladt af aktive.

 

Resultaterne

Elitedivision

Esbjerg – Skanderborg  (0-2). Skanderborg vandt med 5 gærder.
Esbjerg 156 (Peer Jensen 50, Jacob Rubin 40, Thomas Bratbøll 2/7).
Skanderborg 157/5 (Lejf Slebsager 55, Carsten Pedersen 30, Lars Hedegård 25x, Zishan Shah 3/17).

Glostrup – Nørrebro (2-0)  Glostrup vandt med 132 points.
Glostrup 270/4 (Henrik Saxe Hansen 113x, Martin Jensen 40, Peter Paulsen 31, Waqas Hafeez 2/30).
Nørrebro 128.  -   (Imran Khan 21, Aftab Ahed 5/24, Henrik Saxe 3/36)

Svanholm – AB (2-0). Svanholm vandt med 79 points.
Svanholm 252/8 (Hameed Shah 84, Chris Hewey 59, James Moniz 35, Bashir Shah 3/45).
AB 173 (Omar Hayat 48x, Bashir Shah 32, Bobby Chawla 4/18, Glenn Larsen 2/ 25).

Husum – Herning (2-0). Husum vandt med et gærde.
Herning 226/9 (Troels Thøgersen 72, Mogens Christiansen 62, Finn Kleissl 3/24, Lars Fl Boldt 3/54).
Husum 227/9 ( Gerrit Müller 57x, Kasper Blumenau 56, Hauke Mülle 25, Mayuran Mahendrarajah 5/46)

1.       Division

Kolding – Ishøj (2-0). Kolding vandt med 112 points.
Kolding 214/9 (Peter Earl 70, Jugantak Baisal 39, P
eter Pedersen 28, Abid Sana 6/33).
Ishøj 112 (Rauf Ahmed 27, Mikkel Sørensen 6/40, Peter Pedersen 2/0).

Albertslund – Fredericia (2-0). Albertslund vandt med 207 points.
Albertslund 317/7 (Mursal Butt 73, Imran Khan 69x,  Atta Ullah 65).
Fredericia 110 (Jan Østergård 28x, Asim Haider  4/15)

STILLINGERNE

 

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs