KB op. Albertslund i kvalifikationskamp.
Søndagen bød kun på en kamp i de to øverste rækker,
nemlig i 1. division i form af Fredericias
"andendagsgilde" mod Svanholm II efter jydernes
"lørdagsgilde" (gilde mest for Albertslund) på
Københavns vestegn. Det var en kamp, hvis vinder ville
komme i nogenlunde sikkerhed, mens taberen skulle være
heldig for at undgå nedrykning.

Taha Ahmed, Svanholm II ben for til U.Javed efter 85.
Sri Arunugam keeper for Fredericia
Svanholm indledte med 326/9. Hertil kom 12 ekstra
(strafpoints for to overe) fordi Frredericia afviklede
sine overe to overe for langsomt.
Juniorspilleren Taha Ahmed (87) overgik landsholdets
Søren Vestergård (79). Den gode Vestergård gav en
gedigen chance allerede mens han var encifret og
fortsatte i det luftige ud fra synspunktet, at bare man
slår hårdt eller højt nok, så skal det nok gå. Begge
gang gik det ud over uheldige Sune Østergård, der anden
gang måtte forlade banen efter at have droppet chancen
ude på stregen ned på sit knæ.

Man kan
ikke frakende Bobby Maliks stød mod U. Javeds kastning
en vis dramatisk effekt
Taha Ahmed var mere en samler og præsterede sit højeste
nogensinde.
Da de to hold mødtes første gang vandt Fredericia takket
være et century fra U. Javed. Her fik en en grum skæbne.
Kastet ud på halvlegens første bold af Sair Anjum. Siden
sørgede Martin Eskildsen (58) for, at Fredericia kunne
tage hjem med nogenlunde oprejst pande med en score på
135.
Ålborg synes "dødsdømt" i denne række trods en meget
bedre anden halvsæson end første, mens Fredericia og
Køge på lørdag i Fredericia skal søge at undgå den
anden nedrykkerplads. KB har for længst vundet rækken
med Albertslund som toer og i den efterhånden
traditionelle rolle med en kvalifikationskamp mod nr.
næstsidst i elitedivisionen.