Efter
gårdsdagens kamp mod Skotland tillod undertegnede at
fastslå, at jeg nægtede at tro at den indsats holdet havde
leveret ikke var den normale standard fra disse talentfulde
spillere, og at der derfor heller ikke var grund til at
"male fanden på væggen ".
Dagens kamp mod Irland beviste da også, at der var mere i
holdet end som så. Danmark battede først og scorede 162 for
9 på de 45 overs.
Holdet fik en god start ved åbningsgærdet Zameer Khan (22
pts ) og Imtiaz ( 13 ) og senere lagde Sonny Nielsen fra
Herning yderligere 19 points på tavlen. Det var meget
positivt, at Din Mondozay og W. Hussain lavede en 9
-gærdestand på 27 points, som var afgørende for den gode
halvleg det danske hold stod for.
Det første irske gærde var ude for 10 points, men efter 4
overs havde det irske hold scoret 39 point personificeret
ved den meget offensive Peter Sterling, der slyngede boldene
ud til højre og venstre. Men da de danske spinnere fik fat,
begyndte det at ligne noget for det danske hold, og 6 irske
gærder var ude for 111 points, inden de to brødre Arcy måske
lidt heldigt , efter meldingerne at dømme, lavede en
gærdestand på ca. 50 points og det irske hold passerede den
danske total i den 32 over.
Taha Ahmed, der måtte forlade gærdet uden at score, tog lidt
revanche ved at tage 2 gærder for 33 points, lige som lille
Ali Shah, efter at have været i klørerne på den hårdtslående
Stirling, kastede yderts billigt og tog 1 for 29 .
En god indsats fra det danske hold, som lover godt for en
mulig sejr imorgen over et hollandsk hold som indtil nu ikke
har imponeret.
Jørgen Jønsson