Så er der
spænding både i top og bund i eliterækken. Husum, Svanholm
og Glostrup ligger side om side med hver 2 nederlag ud af 9
kampe.
KB spiller søndag mod Husum og er ikke længere bagefter end
at holdet med en sejr kun er 2 points efter - og kan komme
med i medaljegruppen.
Næstnederste Esbjerg har en vigtig kamp søndag mod Nørrebro.
I lørdagskampen i Glostrup virkede holdet ikke ganske
homogent.
Vejret lørdag artede sig sådan i København, hvor de to
eneste elitedivsionskampe foregik, at det mere eller mindre
klarede op netop så sent (eller tidligt) at de to kampe i
Vestegnen kunne klemmes tidsmæssigt ind. Det var ca. kl.
15.30, så det var noget af en venten, der fik slidt på
kortene.
Det må have klaret op lidt tidligere i Glostrup end
Svanholm, for Glostrup-Esbjerg spillede 2 x 22 overe, mens
der kun var tid til minimaloverne 2 x 20 på Svanholm Park.
Glostrup var særdeles meget ovenpå mod Esbjerg, der måtte
lægge ryg til 176 glostrup-points på de 22 overe. Glostrups
australier Niel Schlittler fortsatte, hvor han slap før
sommerferiepausen med at dominere både med bat og bold.
Esbjerg svarede med 96 for 8. Et esbjerghold uden Peer
Jensen, Kent Jensen og Jesper Hansen. Man må nok sige, at
blomsterne på gærdesiden er blevet færre uden dem.
Husums udekamp mod Svanholm var vigtig for
mesterskabsplaceringen. En Husum sejr og Svanholm var heftet
af.
Men det blev det langtfra. I 20 overes kampen vist Husum sin
sårbarhed og afhængighed af få spillere.
Mens Svanholm mistede førende spillere som Mohammed Siddiq
(første bold), Søren Vestergård og Thomas Hansen– begge ude
for 0 – og den spillende træneren Kedey og Zishan Shah for
15 og 22, så havde holdet bredde nok til at overvinde en
start med 5 ude for 46 på 8 overe og endte med 163 for 6.
Mickey Lund (49) gjorde sit ry som en samler af parader til
skamme med 49 og Max Overgård ramt bolden sødt (61 med
lynets hast). Han spiller langt bedre nu – også teknisk -
end da han var et landsholdsemne. Husums markspil var ikke
ganske op til standard.
Husum åbnede med en sekser fra Lars Hedegård og han scorede
3 af slagsen, førend han blev grebet ved stregen på en svær
en af Anders Leiberg ved totalen 35, hvoraf han havde lavet
de 24. Der stod 41 på tavlen efter 3 overe for 1 gærde, men
det holdt ikke.
Efter Gerrit Müller (ude for 0) og Hauke Müllers ( ude 26)
var der ikke mere, der kunne forventes at score med fornøden
hastighed og alle var ude for 93 (Thomas Hansen 3/28).
Husum var uden den ene af sine to tyske landsholdsspillere
M. Walia, hvis holdets legspinnere er en rimelig vigtig brik
i holdets kasteangreb. Han er på vej mod Finland, men
spiller dog sæsonen færdig for Husum. Ak – hvad der kommer
let, går let.
Glostrup –
Esbjerg
(2 x 22 overe) (2-0). Glostrup vandt med 80 points.
Glostrup 176/4 ( Niel Schlittler 56, Anders Rasmussen
54).
Esbjerg 96/8 (Henrik Øre 25,
Martin Jensen 3/21, Niel Schlittler 2/10).
Svanholm –
Husum
(2 x 20 overe). Svanholm vandt med 70 points.
Svanholm 163/6 (Max Overgård 61x, Mickey Lund 49,
Hauke Müller 3/31).
Husum 93 (Hauke Müller 26,
Thomas Hansen 3/28, Glenn Larsen 2/13)