Det blev en ny twenty/twentykamp for Husum i
Københavnsområdet. Og det er nok ikke noget sydslesvigerne
fremover vil satse på. Denne gang tabte de i et drama af en
kamp med sølle et eneste points til KB.
Twenty/twenty var det ikke - det var twentytwo/twentytwo -
nemlig det antal overe det umilde vejr ville overlade til
cricketfolket.
Men det var en fornøjelse af overvære. Underholdning fra
første bold. Men kampformen er jo for de stærke. De ikke alt
for gudbenådede spillere har ikke mange chancer, når de
ender med et par overe til at gå ind og prøve at smadre
seksere eller de fumler den afgørende bold i marken eller
ikke kan stikke ind fra grænsen til det modsatte gærde
Sådanne ting afsløres så ubarmhjertigt når tempoet er så
højt.
I al sin underholdning for tilskuerne er kampformen elitær
og vil få den almindeligt cricketbenådede spiller til at
pakke hurtigt sammen, da han aldrig får en chance og får
sine mangler udstillet.
Kampen var ansat til KB, men den bane kan ikke tage større
mængder af regn, så de to hold blev enige om at flytte til
Svanholm Park, hvor der var dækket op til en englænderkamp
med et engelsk hold ved navn Arup CC, hvis cricketmæssige
færdigheder ikke kunne fornærmes ved at flytte til bane 2.
KB startede med 150 points på de 22 overe. Det så endda
bedre ud ved over nr. 17, hvor totalen hed 125, men Husum to
"vi er mænd for at holde dem nede" - kastere Lejf Slebsager
og Lars Hedegård var i behold, så det blev kun til 25 mere
på de sidste seks overe. Jacob Adams (28 på 23 bolde)
lignede en million, Baljit Singh (42 på 34 bolde) lignede
det ikke, men var altså mere nyttig.
I den spilleform skal der løbes på stort set alt og lægges
pres på markspillerne. Det var som om KB var en smule bedre
til det - også til at få bolden tilbage omend det
ekvilibristiske markspil ikke kom fra nogen af holdene.
Og så til Husums jagt.
Det lignede altså ikke nogen KB-sejr. Og KB`s kasserer Injam
Khokar var der også villige til at indgå adskillge væddemål
- mod sit hold.
Hauke Müller lagde godt ud og så ud til at føre holdet
igennem. Ole Mortensen var ikke så dødbringende billig, som
KB havde håbet på - og da de sidste 4 overe skulle kastes
manglede Husum kun 20 points. Men presset på gærdespiillerne
var åbenbart større end på markholdet. Gerrit Müller ude -
ikke glad for sin ben for - bror Hauke også ude, men mon
ikke Lars Hedegård og Lejf Slebsager kunne klare de ærter.
Men Hedegård - ude i det store seksersving - blev bowlet på
en perfekt yorker af Farouqh Shezad (2/23 på 4 til slut).
KB`s offspinner Mohammed Faroqh fik fornøjelsen af, at kaste
den sidste over - hvor Husum manglede 10 for at vinde.
Husums tyske landsholdsspiller Renald Buus slog de fire
første til toere . Husum manglede altså 2 for uafgjort på 2
bolde - Buus missede bold nr.5 og på sidste bold gjorde
Mohammed Farouqk, hvad man skal i den slags situationer,
pitchede perfekt, spandt op på skinnerne af Buus og det blev
bare til ene ener ned til den dybe slip.
Og så var det slut. KB jublede - deres største bekymring
forud for denne sæson var et undgå et nyt
nedrykningsspøgelse - og nu er de med i toppen og kan få
medaljer, hvis det flasker sig. Husum tog det flot,
selvfølgelig dybt skuffede, men det lignede ranke
sportsmænd, der sagde tak for en fantastisk kamp.
Sådan en kamp har sine helte. Og her var det KB`s folk, der
var heltene. Bare en eller anden lille ændring af
begivenhedsforløbet - og Husum havde haft sine helte.
Efter disse to nederlag bliver det nok svært for Husum at
komme tilbage i guldjagten. Men holdet har Glostrup hjemme -
et Glostrup hold, der efter forlydenderne får svært ved at
få en af deres first strings David Borchersen klar efter den
skade han fik under VM
På Kløvermarken, hvor overborgmester Ritt Bjerregård vil
bygge boliger til 5.000 kr. om måneden (som ganske vist om
nogle år bliver så dyre, fordi de skal overbelånes, så det
ender med en gældsfælde - men man skal jo leve op til
valgløfterne) blev Nørrebro og Esbjerg hurtigt enige om, at
banen ikke var egnet til cricket. Det har den nu aldrig
været - men denne gang, fordi det var vådt.
1. division
Det var meget bedre i Jylland, hvor Køge var i Herning til
en udsat kamp. Køge startede med 146, så holdets gærdespil
er forbedret.
Men de hjalp ikke meget, fordi gæsterne løb ind i et
veritabelt tordenvejr fra Troels Thøgersen, der brugte sine
lange ben til at hamre 89 ud (5 seksere, 10 firere - de
første 50 på 28 bolde) og da Herning havde 110 i over nr. 15
gik han, men da havde han også scoret 89 med en normalt ikke
uefne til at lange bolde ud Mogens Christiansen som en
beundrende tilskuer i den anden ende.
Herning passerede for tabet af 1 gærde på 23 overe.
Albertslund-Ishøj og AB - KB II blev aflyst.
Elite
Kreds:
1
4038
Nørrebro
v
Esbjerg
0\0
UDSAT (regn)
4037
KB
v
Husum
2\0
KB 150\7
22\22overs -Baljut Singh 42, Yassir Iqbal 32, Jacob Adams
28,
Husum 149\5
22\22overs - Hauke Müller 45 & 2/27, Lars Hedegård 36, Lejf
Slebsager 2/22,
Spillet (regn)
1 division
Kreds:
11
4088
Albertslund
v
Ishøj
0\0
UDSAT (Regn)
4087
AB
v
KB 2
0\0
UDSAT (Regn)
4067
Herning
v
Køge
2\0
Herning 148\1 24\50overs
-Ole Olsen 49, Jørgen Nielsen 42,
Køge 146\10
50\50overs
- Troels Thøgersen 89, Mogens Christiansen 25x & 3/17,
Spillet