23 maj 2009 21:25
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER

 

  RESULTATER 23. MAJ - Tålmodighed belønnes.
 

ELITEDIVISION

I Esbjerg var hjemmeholdet ude for 118 på 35 overe og KB bidrog med 31 ekstra.

-V smed vore gærder væk på alle mulige måder, fortalte Peer Jensen, der kunne være ydrst tilfreds med sin egen kastning: 2/9 på 10 overe. Det må man kalde respekt fra KB`s side.
KB var mere determineret og brugte 47 overe og 8 gærder til at passere. De mest velanskrevne gærdespillere gjorde ikke meget væsen af sig og så måtte formanden John Møller tage skeen i den rigtige hånd (25).
KB`s Imran Khokhars  kommentar: Nu mangler vi kun to sejre for ikke at rykke ned.

-Med tre mand ude af diverse grunde i form af Jesper Hansen, Morten Kristensen og Chr. Peck,  så var kampen mod Glostrup jo en af dem, vi på forhånd havde afskrevet, sagde Skanderborgs Per Rasmussen. Vi var ret godt tilfredse med at få Glostrup ud for 203 og så tabte vi endda de Bolfo på første bold. Vi var selv ude for 56. Når vi får Rizwan Mahmood ud på første bold på en ben for, så er det jo svært…

Esbjerg – KB (0-2). KB vandt med 2 gærder.
Esbjerg 118 (Kent Jensen 28, Farouqh Shezad 2/17, Hamad Khan 2/11).
KB 119/8 (John Møller 25, Imtiaz Ahmed 21, Martin Øre 3/27, Peer Jensen 2/8)

Skanderborg – Glostrup (0-2). Glostrup vandt med 197 points.
Glostrup 203 (Steve de Bolfo 44, Martin Jensen 42, Peter Paulsen 34, Søren Kirk 4/28)
Skanderborg 56 (Aftab Ahmed 4/13, Glenn Larsen 3/13)

 

1.DIVISION

Krisemøde nødvendigt.

Favoritterne til 1. Pladsen  Albertslund måtte holde et krisemøde på omkring en time efter en helt uventet dukkert i Ishøj.

-Jeg måtte spørge dem om de aldrig skulle hjem, fordi jeg skulle lukke af, fortalte en småklukkende ishøj-formand Asmat Ullah.

Albertslund – kendt for at score oceaner af points  - var ude for 106.

-Alle kasterne bowlede simpelthen perfekt. Albertslund kunne bare ikke stille noget op, fortalte Ullah. Banen var selvfølgelig tung efter det voldsomme regnvejr om natten, men Albertslund valgte alligevel at gå til gærdet. De er favoritter til oprykningen og har det ofte så nemt, at de rent rutinemæssigt går til gærdet for at alle kan få noget ud af det, selvom forholdene måske er til noget andet.  De har vundet problemfrit over Ishøj de sidste to år, så man kan godt forstå, at nederlaget kom som en overraskelse for dem. Men gærdesiden er meget afhængig af Mohammed Atif og det gik ikke for ham her.

Ishøj brugte 4 gærder og 18 overe for at passere, Pawan Kumar 70 not out, heraf 18 i en over.  

Da kun et hold har mulighed for at rykke op, er Albertslund nu bagud i racet med Ishøj – de to eneste klubber, der har en realistisk mulighed for at blive nr. et.

Selv med en minimal score fra holdets normale ”cornerstone” Jaya Jeevaratnam formåede stærkt forbedrede Ålborg at hive en sejr hjem over Køge hjemme på tre stående gærder i hus. Ålborg har fået legspinneren Raisul Saumy fra Herning og han gjorde sig med 4/22. Ålborgs Theo Cupido havde en af sine gode dage med 62 not out. At Ålborg måtte slås for det, bevises af at Køges Anders Kuhlstrøm kunne komme af sted med at kaste 10 overe – 2 for 8.  

 

Ishøj – Albertslund (2-0). Ishøj vandt med 6 gærder.
Albertslund 106 (Pawan Kumar 3/31, Waqas Ahmed 3/25).
Ishøj 107/4
(Pawan Kumar 70x,) .

Ålborg – Køge (2-0). Ålborg vandt med 3 gærder.
Køge 134 (Anders Kuhlstrøm 28, Raisul Saumy 4/22, Ravi Vulta 3/20).
Ålborg 135/7
(Theo Cupido 62x, Kenneth Jacobsen 3/14, Ander Kuhlstrøm 2/8)

STILLING

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs