|
|
|
 |
|
 |
|
RESULTATER
17.MAJ - Esbjerg fik mere end skoene af mod Glostrup |
Lejesvend scorede pligtcentury – KB ved at komme i
sikkerhed.
Skanderborg vandt "bund" kampen
Lørdag tog
en esbjerg-spiller skoene af, søndag var det værre, da
blev hele holdet klædt af. Ganske vist ikke korporligt,
men alligevel.
Glostrup
indledte med 287/3. Esbjerg blev for det meste grebet ud
bagved gærdet – hele holdet ude for 58. Glostrups
australske lejesvend Steve de Bolfo fabrikerede i denne
kamp den opgearing af scoringstempoet til sidst, som
han ikke formåede mod Herning. Mod den nemmere
modstander Esbjerg scorede han i de sidste 20 overe
omkring 80 ud af sine 130 not out. Det er ret typisk, at
lejesvendene scorer et century mod svagere modstandere,
mens danskerne ofte stiller sig tilfreds med mindre.
Lejesvendene kommer fra et ”hårdere” cricketmiljø,
hvor man ikke smider en chance for at century væk, når
man har den.
KB`s Injam
Khokar tæller allerede de sejre, der er nødvendige for
at undgå nedrykning. Det er vel naturligt, når man har
rykket op og ned så mange gange. Man er vel lidt
”punchdrunk”
-Efter
dagens sejr mod AB mangler vi kun tre sejre, for
ikke at rykke ned, sagde han.
KB indledte
med 200 præcis – alle ude på sidste bold. Pointsene pænt
spredt ud
-Vi kan
lide runde tal, mente Khokar at kunne udlede ud af
denne tilfældighed.
AB nåede
aldrig over et scoringstempo på 3 og bevarede endda
gærdespillere i gemmeskabet, selvom holdet kun nåede
156/8 . Mest bemærkelsesværdig Khuram Khawajas 10 på 48
bolde og Omar Hayats 12 på 53 bolde. Det er ikke den
slags tal, der skaber landsholdsspillere.Pitchen var
svær. Havde ikke været overdækket i løbet af natten og
AB vandt lodtrækningen, men kastningen formåede ikke at
udnytte mulighederne.
I
Skanderborg spillede man mod Husum. Kampen var i "den
grønne" sat til at blive spillet i Husum men pga den
aflyste kamp fra tidligere blev kampen vendt om. I den
stive blæst frøs alle. Dommer Bent Nielsen var iklædt 2
dommerdragte og stadig frøs! Kampen derimod blev tæt og
varm. Den blev af dommerne sat ned til 2 x 40 overs, en
beslutning der viste sig at være klog da det begyndte at
regne straks efter kampens afslutning. Skanderborg var
ved gærdet først og efter en langsom start fik halvlegen
en indsprøjtning af bla. Søren Kirk og Rizwan Mahmmood.
Alle bidrog til totalen 180 for 6 med åbner Chr. Peck
bedst med 37.

Gennembrud for
Skanderborg - Renald Buss er løbet ud
Husum
svarede godt men langsomt. Flemming Wiese holdt den ene
ende i lang tid men brugte 117 bold. Jürg Krüger
udtalte,at hvis Skanderborg fik Hauke og Gerrit Müller
samt Lars Flemming billigt, så havde de kampen. Det
skete også, men man havde ikke indregnet Jürg selv. Med
3 hurtige seksere og et par firer vendte han kampen til
Husums fordel så de manglede 27 på de sidste 3 overs.
Men så blev Jürg grebet af en liggende Lars Thorsen med
næsten en hånd og Skanderborg endte med en sejr på 12
points (de blev idømt 6 strafpoints for langsom
afvikling af overne)

Gerrit Müller er
kastet ud og Skanderborg lugter en sejr
1.
Division
Jan
Østergård, Fredericia var lidt sur. Det kan man ganske
vist ikke høre på ham, men det gætter vi på, fordi han
både var bedste kaster og gærdespiller, mens alle de
yngre ikke bed til bolle, så hans hold tabe alligevel.
-
Og så taber
vi ligesom i den første kamp i Ålborg deres eneste
rigtige gærdespiller Jeya Jevaratnam mindst 3-4 gange
fortalte han.
Fredericias
beskedne 88 blev overgået af Ålborg, der lavede dem for
6 gærder. Jeya Jevarantnam 55/88 del af pointsene.
Det er rart
at se, at Chr. Dirkov er med regelmæssigt for Ålborg. Da
udenlandske trænere i sin tid så på ham som
ungdomsspiller, betegnede de ham som det mest oplagte
fastbowlertalent, dansk criucket rådede overe. Men der
er ikke rigtig blevet noget ud af det, da han har haft
mange andre gøremål. Måske har han nu set den ”sande
lære” - eller også driver hans cafe i Ålborg sig selv i
weekenderne.
Forskellen
på Albertslund over 200 og mindre, er anføreren Mohammed
Atif. Mod Køge slog han bolden ind i eget gærde og var
ude for ikke ret meget. Albertslund lavede 174. Køge
havde Matti Jacobsen med igen og han var bedst med både
bold og bat, men mere end 110 kunne Køge ikke lave.

Jürgs kontraoffenisv - en sekser på Rizwan Mahmoods
bekostning
Elitedivisionen
Glostrup
– Esbjerg (2-0). Glostrup vandt med 229 points.
Glostrup 287/3 (Steve de Bolfo 130x, Shezad Ahmed
69x, Peter Paulsen 42, Klaus Hansen 2/72).
Esbjerg 58 (David Borchersen 3/44, Henrik Hansen
4/11).
STATISTIKSKEMA
AB – KB
(0-2). KB vandt med 44 points.
KB 200 (Farrukh Shazad 38, Yasir Iqbal 35, Waqas
Akhtar 32, Imtiaz Ahmed 26, Bilal Ali 25, Omar Hayat
5/26).
AB 156/8 (Naweed Mougal 57x, Farrukh Shazad 3/25)
Skanderborg-Husum (2-0) Skanderborg vandt med 12
points.
Skanderborg 180 for 6 (40 overs) Chr. Peck 37,
Søren Kirk 35, Thomas Dam 29,
Husum 168 for 9 (40 overs) Flemming Wiese 45,
Jürg Krüger 37, Renald Buus 29,Rizwan Mahmood 8-1-40-3,
STATISTIKSKEMA
1.
Division
Fredericia- Ålborg (0-2). Ålborg vandt med 4 gærder.
Fredericia 88 (Chr. Dirkov 3/18).
Ålborg 89/6 Jeya Jeevarantman 55x, Jan Østergård
4/30).
STATISTIKSKEMA
Køge
– Albertslund (0-2). Albertslund vandt med 64
points.
Albertslund 174 (Jaffar Butt 36, Azad Javed 26,
Jørgen Nielsen 3/11, Waqas Ali 3/34).
Køge 110 Matti Jacobsen 21, Azeem Haid
STATISTIKSKEMA

"Det
kan ikke passe - han er da ude" - Søren Kirk
utilfreds.......
STILLINGER
 |
|
 |
 |