30 maj 2009 19:36
Kontakt. Organisation Formular Cricket Udstyr
| Flere nyheder | International | Arkiv | Dommerplan |
 
Turnering
Resultater
Stillinger
Statistik
Klubber
Features
Links
Kalender
Cricket Love
Forty XL
Hvad Er Cricket?
Dommere
Debat


MEDDELELSER mv

 U13/U15/U17
 U19/U23/SENIOR
 U11/U12
 UDDANNELSE
 KLUBUDVIKLING
 STÆVNER

 

  RESULTATER 30. MAJ - Glostrup satte Svanholm på plads.
 

Peter Paulsen dominerede festlighederne i Solvangsparken

En klinisk Steve de Bolfo (65 not out)  og en underholdende Peter Paulsen (86) viste, at Svanholms indledende179/8  mod Glostrup var et utilstrækkeligt bud under de perfekte baneforhold på en solbeskinnet Solvangspark, som må få præmien som Danmarks smukkeste bane.


Steve De Bolfos afsluttende sekser (© Alex Olsen)

Svanholms kasteangreb uden Thomas Hansen, der ikke spiller mere i år på grund af en knæskade, var uden bid. Peter Paulsen var særlig forelsket i Svanholms australske legspinner Scott o Brian som blev slået til tre seksere i løbet af sine tre overe (0/30). Mens Peter Paulsen brugte under en time på sine 86 var åbneren Martin Jensen præcis en time om 9 points, men det betød intet, når han havde Paulsen i den anden ende. Jensen blev afløst af Glostrups australier Steve de Bolfo, der ikke er morsom at se på, hvis man ikke er vildt forelsket i et lodret bat. Men han kan klinisk ”malke” et modstanderholds kastning og langsomt bryde dem ned. Han endte med et par seksere fremover for at vise, at det mestrer han faktisk også. Glostrup passerede på 41 overe.


Max Overgaard (© Alex Olsen)

Svanholms indledende 179/8 skyldtes mest Scott O Brians 46, Max Overgårds 35 og Zishan Shahs 31, men mod Glostrups kasteangreb, der nok er Dammarks bedste (selvom det ikke tæller meget internationalt) gik det for langsomt. Således kunne David Borchersen slippe af sted med at kaste 7 overe – 1/9.


Glostrups Peter Paulsen (© Alex Olsen)

Kent Jensen destruktiv for Esbjerg

Skanderborgs bane ser også flot ud i år og må være konkurrent til præmien. Det samme kan ikke siges om Skanderborgs hold mod Esbjerg.


Morten Bülov kastet ud af Henrik Øre

Holdet er stadig svækket uden Jesper Hansen og Chr. Peck men det ville nok ikke hjælpe da holdet mangler gærdespillere. I dagens kamp måtte man ned til nr. 8 før der blev vist lidt pondus med Morten Kristensen med 33. Ud af Skanderborgs pauvre 116 bidrog Esbjerg med 28 udenoms. Selv Peer Jensen bad om evt. billeder fra sin sidste over blev slettet da der var et par skrækkelige ned ad legsiden.


Claus Hansen slår den langsomme bold til midwicket og Emil Sørensen

Skanderborgs 116 var ingen opgave for Esbjerg. Der er intet bid i Skanderborgs kastning. Pinchhitter Claus Hansen så ikke Thomas Bratbølls langsomme bold og forlod tidligt, så det var Kent Jensen der viste næsten alle slag i bogen med en hurtig 68.


Endnu en sekser til Kent Jensen. Kaster Thomas Dam snød dog Kent med en fuldsejler til sidst....

Resultaterne:

Glostrup – Svanholm (2-0). Glostrup vandt med 7 gærder.
Svanholm 179/8
(Scott O Brian 46, Max Overgård 35, Zishan Shah 31, Martin Jensen 3/25).
Glostrup 184/3
(Peter Paulsen 86, Steve de Bolfo 65x).

Skanderborg – Esbjerg (0-2). Esbjerg vandt med 8 gærder.
Skanderborg 116 (Morten Kristensen 33, Martin øre 3/18, Henrik Øre 3/24). Esbjerg 117/2 (Kent Jensen 68, Ivan Christiansen 33).

STILLINGEN

   
D.C.F | Turneringsplan | Kalender | Resultater | Stillinger | Links | Udvalg | Klubadresser | Arkiv | Statistik |

designed by: webManiacs