|
|
|
 |
|
 |
|
SPÆNDING
I SKANDERBORG |
Skal det blive Glostrup for
første gang
Vurderet efter weekendens kamp mod Svanholm er der meget,
der tyder på, at Glostrup opfylder webmasterens
forudsigelser og i hvert fald må vurderes som favorit til
DM-titlen i år.
Glostrup affærdigede Svanholm uden det store besvær og
klubben har virkelig skaffet et gedigent hold på næsten alle
poster og har skaffet sig en stærk udlænding i australieren
Niel Schlitter og har fået Henrik Saxe tilbage fra Svanholm
og Rasmus Kofoed fra Ålborg..
Svanholm indledte med 123 points. Holdet mistede de 3 første
gærder ved totalen 46 og de tre næste omkring 106 og havde
generelt svært ved at angribe Glostrups kastning. Holdets
australier John Keadey, der sidste søndag scorede century,
blev denne gang løbet ud uden at have scoret. Lyspunktet var
åbneren, juniorspilleren Zishan Shah, der lige som sidste
uge passerede de 50 og blev noteret for 51. Henrik Saxe der
var vendt hjem til Glostrup, fordi han mente, at de havde
mere brug for en spiller, der kun var gærdespiller, har
været ude for et mirakuløs helbredelse og kastede til 4
gærder for 14.
Mens Svanholm så ud til at måtte kæmpe for hvert points gik
Glostrups gærdespillere anderledes til håndfast til værks De
gik ind og slyngede battet med stor effekt efter bolden og
nærmest fejede Svanholms kastere ud af banen. Anders
Rasmussen (55) særdeles effektiv og Glostrup passerede på
omkring halvdelen af de tilladte overe for tabet af 4 gærder
I Esbjerg skete der ting og sager. Husum, der adskillige
gange har lidt nogle gevaldige nederlag og været ude for
ingenting på Esbjergs pitch hamrede bolden omkring og ud i
skove, er heldigvis kun delvis er sprunget ud, så bolden
kunne findes.
Husum passerede Esbjergs indledende score på 225 points på
35 overe !!! Det skete under anførsel af Gerrit Múller med
139 på 102 bolde, Lars Hedegård med 34 på 42 bolde og Lejf
Slebsager med 25 på 25 bolde.
Esbjerg indledende score skyldtes især Peer Jensens 44. Han
er formentlig utrolig træt af at læse de morsomheder, denne
side løbende producerer om ham, så vil vil nøjes med at
skrive, at det er imponerende, at han fortsat kan levere
varen.
Skanderborg indledte med hurtigt at miste to gærder herunder
Carsten Pedersen, der spillede med en brækket finger fra
sidste uge. Men Søren Kirk og Rizwan hævede totalen til 112
takket nogle venlige helbolde fra Ålborgs spinnere, men
Peter Thorup fik Rizwan ben for efter at han havde løbet
Søren Kirk ud. Peter Thorup kastede på gærdet i det meste af
kampen og det gav pote, idet både Jesper Hansen og Morten
Hedegaard begge blev kastet ud uden at give større bidrag.
Morten Kristensen holdt sammen på halen med 27 points
således at Skanderborg fik 196 i den 48 over. Peter Thorup,
Ålborg endte med 5 for 19.
Man må sige at Ålborg i meget af deres halvleg havde heldet
med sig i flere situationer. Jeva Jevaratnam, der er kommet
fra Herning, overlevede to gribechancer og David
Nankervis demonstrerede, at der er flere, der kan spille en
Nykøbing cut forbi gærdet. Og netop David sammen med Theo
Cupido og bagefter Neils Peter Kopperholdt fik spillet
Ålborg i en position, der lignede en vinder med 155 for 4 på
tavlen. Men scoringshastigheden var kommet bagefter og da
Søren Kirk greb David i midoff for 78 med 175 på tavlen blev
det betydelige sværere. Peter Thorup viste han kunne slå en
sekser og
Ålborg manglede syv points i
den sidste over for at vinde og havde 3 gærder til det.
Morten Kristensen skulle kaste. Det lykkedes tre Ålborg
spillere at komme ud i løbet af denne over - og Ålborg stod
stadig på 190, da Peter Thorup gik på sidste bold i forsøget
på at lave den sekser, der kunne have skaffet uafgjort.
Morten Christensen endte med 4/21.
1. division
- eller om klubloyaliteten nu om stunder.
I 1. division debuterede KB II med stor succes. De blev godt
hjulpet af et usædvanligt vindskævt Albertslund-kasteangreb,
der leverede 50 ekstra !!!, mens KB med en bredt battende
gærdeside producerede 213. med Jesper Jensen som bedste
kaster - hvilket vil glæde hans far Egon, der virkelig har
været en af slagsen, tabte Albertslund med omkring 20 points
mere end de selv havde leveret i extra.
I Køge kunne man notere, at der mere eller mindre er tale
om, at Køge stiller et udvalgt midtsjællandsk hold med det,
der er tilbage med lyst til at spille på et lidt højere plan
fra Slagelse og Ringsted (dog med en Henrik Saxe blafrende
lidt rundt i Vestegnen).
Køge havde fået tilgang af de to tidligere Slagelse-folk
Ryan Pedersen (topscorer med 42) og Slagelse-keeperen
Nicolai Christensen. Næsthøjest scorende var den tidligere
Ringsted-spiller Rasmus Nielsen. det er selvfølgelig også
nemmere, at lade Køge klare ærterne, så man kan have et sted
at spille som i et andet motionscenter end at få cricket til
at overleve, hvor man kom fra.
Når man ser på elitedivisionen og den vandring, der er af
førende spillere (helt ned sydpå til et andet land !!!), så
må man jo konstatere, at klubloyaliteten blandt førende
spillere ikke længere er særlig stor. Man tager de bedste
bud ligesom man tager det bedste motionscenter Men
formentlig er de vandrende spillere ligeglade med, om der er
cricket tilbage i deres barndomsby/de klubber de forlader,
bare de selv kan more sig.
Det ender forhåbentlig ikke som det kvindelandshold, der
efter at have fået en på opleveren ved at komme til VM i
Indien, stort set holdt op umiddelbart efter alle sammen.
Det fik dansk kvindecricket til at bryde sammen. Tak for
Jeres indsats piger - I brokkede Jer i hvert fald løbende
over næsten alt, så længe det varede.
Efter os kommer syndfloden - tilbage til Køge - Ishøj, hvor
Quamar Uz-Zaman scorede century for Ishøj med 122 og sørgede
for, at Ishøj vandt en kamp for første gang siden
oprykningen til eliterækken i 2004.
Elitedivsionen
Svanholm -
Glostrup (0-2).
Glostrup vandt med 6 gærder.
Svanholm 123 (Zishan Shah
51, Thomas Hansen 29,
Henrik Saxe 4/14).
Glostrup 124/4 (Anders Rasmussen 55, Niels
Schlittler
39x)
[SCORECARD]
Esbjerg -
Husum (0-2) Husum vandt
med 6 gærder.
Esbjerg 225 (Peer Jensen
44, Kent Jensen 29, Lars
Hedegård 3/31.
Husum 228/4 (35 overe) Gerrit Müller 139x, Lars
Hedegård 34, Lejf Slebsager 25,
Hamed Zalman 3/47)
[SCORECARD]
Skanderborg -
Ålborg (2-0).
Skanderborg vandt med 6 points.
Skanderborg 196 (Søren Kirk
43, Morten Christeisen 27, Rizwan Mahmood 25,
Peter Thorup 5/19).
Ålborg 190 (Davids Nankervis 78, N. P. Koppeholdt
39, Morten Christensen
4/21, Morten Hedegård 4/56)
[SCORECARD]
1. division
Albertslund .-
KB II (0-2) KB II
vandt med 67 points.
KB II 213 ((Bilal Ali 40,
Imran Khan 38, Wasim Khokar 28, Extra 50 !!!,
Waqas Ali 6/40).
Albertslund 146 (Khuram
Mirza 25, Yousef Chaudery 25,
Jesper Jensen 3/28)
[SCORECARD]
Køge -
Ishøj (0-2). Ishøj
vandt med 33 points.
Ishøj 237 (Quamar Uz-Zaman
122, Adnan Elahi 33, Jan Rasmussen 4/43, Jørgen Nielsen
3/18).
Køge 204/9 Ryan Petersen
42, Rasmus Nielsen 31,
Hamza Rashid 3/32).
 |
|
 |
 |