Breddekonsulenten, Mickey Lund,
havde i samarbejde med Christian Rønn fra Fionia Cricket
lavet et træningsforløb for fire SFO'er i Odense. Hver SFO
kom 2 gange ned på cricketbanen og lærte, hvordan man
spiller cricket. Alle gik til opgaven med stor iver og
glæde. Over de 8 gange på cricketbanen kom der lidt mere end
100 børn, nogle kom to gange, andre en gang.

Som stor finaleafslutning inviterede Fionia Cricket til
kæmpe Cricketstævne, med masser af kampe, sjov og glæde. Fra
hver skole var der omkring 16-18 børn, som blev delt op i to
eller tre hold. Derudover var der omkring 40 børn, som var
kommet for at heppe og ca. 30 forældre, der kom for at se,
hvad cricket nu engang var for noget.

Vejret var lige på grænsen til at være for varmt. Den høje
sol skabte dog den perfekte ramme for masser af cricket i
super høj intensitet. Næsten alle kampe blev vundet med få
point, men til sidst stod Tarup skolens SFO, som vinder og
fik overrakt vandrepokalen for "Årets Cricket-SFO i Odense"
Efter stævnet var der pølser og sodavand til deltagere og en
øl til forældrene, så alle kunne komme hjem med en god
oplevelse.
Fra Fionia skal der lyde et kæmpe stort TAK til Mickey, som
altid kommer med masser af energi og gode cricketlege. Så
håber vi alle at der kan komme gang i ungdom i Odense igen.
Vi er nu godt på vej med et nyt miniputhold bestående af 2
piger og 2 drenge.
De bedst cricket hilsner Christian Rønn
