DCF har i år taget initiativ til, at anførere og
viceanførere i elite- og 1. Divisionsklubberne indkaldes
forud for sæsonen til en briefing.
Det første møde blev afholdt d. 12. April i vest i Hernings
lokaler og det sidste fandt sted d. 16. April på Svanholm
Park.

Baggrunden for møderne var de forholdsvis mange
indberetninger fra dommerne i 2007. Det har været
opfattelsen, at en del af disse episoder sker som følge af
spillernes manglende kendskab til reglerne, herunder
forståelsen for de vilkår som dommerne har i udførelsen af
deres hverv.
På møderne i Herning og København gennemgik henholdsvis
Torsten Ørhøj og Niels Bagh de vigtigste regler. Specielt
den ”code of conduct”, som lige er vedtaget på
repræsentantskabsmødet, blev gennemgået.
Der opstod en dialog om, hvordan den gode opførsel kunne
udbredes, herunder det særlige ansvar som påhviler
anførerne.
I København blev der spurgt til, hvad dommervurderingerne,
som klubberne under trussel om bøder skal indsende, egentlig
blev brugt til.
Niels Bagh svarede, at vurderingerne faktisk blev nøje
gennemgået med henblik, så dommerudvalget kunne indgå en
dialog med den enkelte dommer, hvis der er kritikpunkter,
som går igen.
Niels Bagh understregede, at dommerne nu engang ikke stiller
sig ud for, at sabotere en kamp og bad anførerne om at
viderebringe dette til alle deres spillere. På mødet var der
en fælles forståelse for, at det er alles ansvar, at kampene
bliver afviklet i henhold til spillets ånd og det skrevne og
uskrevne regler.
Flere klubber i København udtrykte tilfredshed med, at DCF
havde taget initiativ til mødet. Med enkelte undtagelser (en
i øst og en i vest) var alle klubber tilstede.

Vor
internationalt førende dommer Niels Bagh (billedet) tog sig
af mødet i København og Torsten Ørhøj i Herning